Mette Frederiksens tilvalg af det integrale svigt

Diverse — Drokles on May 10, 2010 at 4:40 am

 Det er den typiske historie om de salonfähiges slet skjulte credo om ikke at gøre som de gør, men gøre som de siger. I 2005 slog Socialdemokratiet på at integrationen skulle foregå i Folkeskolen.

Integrationen af børn og unge, der er indvandrere eller efterkommere til indvandrere, er en af fremtidens vigtigste politiske udfordringer. Vi skal give alle børn – uanset deres etniske baggrund – gode fremtidsmuligheder.

Folkeskolen løfter denne integrationsopgave godt langt de fleste steder. Men i enkelte områder er opgaven så stor, at folkeskolen og kommunerne efterspørger nye midler og nye rammer for arbejdet. Dette ønske bør en ansvarlig regering efterkomme.

Forslagsstillerne ønsker som udgangspunkt, at kommunerne får mulighed for og pligt til at fordele de tosprogede børn på alle kommunens skoler og derved nå et mål om, at andelen af tosprogede børn på en skole ikke overstiger andelen på kommunens andre skoler betydeligt. Der bør tilstræbes en fordeling, hvor skolerne ikke har over 25 pct. tosprogede.

Et af de vigtigste udfordringer (hvilket betyder problemer, der qua sine ulykker truer med at blive en katastrofe) er siden blevet den absolut vigtigste i Københavns Kommune. Mette Frederiksen er nu kommet i skudlinien efter at hun har valgt at være en god mor frem for en god socialdemokrat og meldt sit barn ind i en privatskole trods hendes tidligere svadaer mod ressourcestærke forældres svigt for at gøre det samme. Over en bred karm morer man sig over hykleriet, bortset fra Frederiksen selv selvfølgelig, der til Danmarks Radio lidt usmageligt giver den som forsvarer af sin datter, som ingen har angrebet eller stillet spørgsmålstegn ved, frem for sine meningers diskrepans med sine handlinger.

- Hun er syv år gammel. Hun har ikke valgt at være omdrejningspunkt for det her. Man må skyde alt det, man vil, på mig. Men jeg hverken kan eller vil diskutere min barns skolegang. Det er ikke rimeligt, at min datter skal stå for skud. Det tangerer til det uetiske at blive ved med at spørge, siger Mette Frederiksen til dr.dk.

Det uetiske for Mette Frederiksen ligger i at spørge om det uetiske i hendes handlen. Hvad der ikke er uetisk for Frederiksen er at kaste sig ind bag sit eget barns lidenhed og uskyldighed. For det er jo svært at skyde alt det man vil på Frederiksen når det drejer sig om hendes valg af skole til sit barn, når Frederiksen selv gør dette synonymt med at skyde på hendes barn.

I 2004 ringede Berlingske Tidende til en række københavnske politikere for at høre til deres valg af skole, som en opfølgning af Per Bregengaards eksempel med at vælge privatskolen til for sit eget barn mens han forvaltede den københavnske folkeskole som skoleborgmester. Her lød begrundelsen bl.a fra en af de mange politikere, der var kommet Frederiksen i forkøbet

Trine Schaltz (SF) ser ikke noget problem i at være politisk ansvarlig for folkeskolen til byens børn og samtidig vælge en privatskole i Nordsjælland til sine egne fire børn.

»Jeg bliver ked af det, når jeg hører, at andre forældre vælger folkeskolen fra, fordi de tror, den er for dårlig. Det mener jeg nemlig ikke. Jeg valgte privatskolen til og ikke folkeskolen fra, fordi jeg gerne ville give min børn en kreativ skolegang, som man ikke kunne få i folkeskolen,«

Tilvalg, fravalg, kartoffel, kartoffel. Trine Schaltz har altså ikke fravalgt fraværet af kreativitet. Distinktionen mellem tilvalg og fravalg holder den dag i dag ifølge Henrik Sass Larsen, hvis børn også går i privatskole

- Det var et positivt tilvalg, som hendes mor og jeg traf, og ikke et negativt fravalg, siger han uden at vil uddybe yderligere.

Normalt er tilvalg jo ellers sådan at man vælger remoulade til sine pomfritter og ikke istedet for pomfritter. Senere var det Margrethe Vestager der tilvalgte privatskolen. Et andet og lidt ældre eksempel er da fortaleren for multikulturalismens Danmark Birthe Weis ikke tilvalgte den multikulturelle Gasværksvejens Skole, som ellers tilhørte hendes skoledistrikt, men en privatskole. Og da den barnløse Ritt Bjerregaard stilede efter posten som Overborgmester i 2005 beskyldte hun privatskolerne for ikke at være sociale nok.

Måske er det bare en umulighed at være så social, som det kræves, hvis det multikulturelle velfærdssamfund skal kunne fungere. Fra Danmarks Radio

Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, har besluttet at tage sin 13-årige datter ud af en folkeskole på Østerbro og i stedet flytte hende til en privatskole.

Efter sommerferien begynder datteren på Ingrid Jespersens skole i Nordre Frihavnsgade, som også ligger på Østerbro, oplyser DR TV-Avisen.

Helle Thorning-Schmidts to børn går i øjeblikket på den offentlige skole, Strandvejsskolen, nær deres hjem, men den ældste datter har den seneste tid oplevet, at flere af hendes klassekammerater har forladt klassen, og det er hun ked af, forklarer partiformanden.

Derfor har familien valgt, at hun skal tage 8. og 9. klasse på Ingrid Jespersen, som er en af Københavns mest eftertragtede privatskoler med lange ventelister.

 En læser konkluderer ganske rigtigt; “Helle og Mette - I er fremtiden.” - endda helt uden ironi. Helle Thorning har i det mindste indskrevet sit barn i Folkeskolen og prøvet det i modsætning til Mette Frederiksen, der ikke turde tage chansen og så må det vel bero på en skønssag, hvor meget man vil tage den forklaring om at det var fordi alle, eller rettere nogle af de andre, der også gør det alvorligt når den kommer fra en leder. Sagerne om de socialt ansvarlige politikere, der ikke skal nyde noget af de sociale realiteter bringer dog søde og nostalgiske minder frem om det gode gamle Sovjet, hvor partikammeraterne var de eneste med adgang til “dollarshops”.

Generelt vil politikerne altså ikke uddybe, hvorfor deres folkeskole ikke helt lever op til deres særlige poders særlige behov. Men i 2004 kunne en konservativ byrådspolitiker dog pege på noget centralt, som nok er i tankerne hos flere end der er villige til at indrømme det.

Majbritt Mamsen (K) er den eneste politiker i skoleudvalget, som har valgt at sætte sine børn i den samme skole, som hun er politiker for.

»Jeg kan jo ikke være med til at træffe beslutninger for en folkeskole, som jeg ikke engang ville lade mine egne børn gå i,« siger hun. Majbritt Mamsen ville dog aldrig lade sine børn gå i en folkeskole med over 25 procent tosprogede elever.

»Jeg ville ikke kunne beskytte mit barn mod bander eller livet i skolegården, hvis den herskende mentalitet er strenge æresbegreber samt, at man slår, før man taler. Jeg tror også, jeg er bølgelængde med mange forældre, når jeg heller ikke ønsker, at mit barn skal lære et råt sprog,« fortæller Majbritt Mamsen. Hendes børn har stået på en passiv venteliste til en privatskole, siden de startede i folkeskolen, som hun i øvrigt er meget tilfreds med.

En undersøgelse af LOs Mandag Morgen kom for et par år siden frem til den konklusion at indvandrerne generelt gerne ville have deres børn i danske klasser om så de i busser skulle pløje sig tværs gennem Københavns morgentraffik. Men det bliver altså ikke med venstrefløjens børn, som Ofelia, hvor man er villig til at køre helt ud af kommunen for at slippe væk.

En af årsagerne til denne sociale flugt er altså at de højt besungne idealer om multietnicitet, multikultur og integration ikke klarer mødet med virkeligheden. For disse idealer, som man storsindet har kastet over på Folkeskolens lærere med Folkets børn, som værktøj at skulle løse er drevet af en absurd formålsløs ideologi.

Laura Gilliam - der har tidligere været ude med riven efter Folkeskolen - og dengang med mere smæk på drengen frem for den nu mere afdæmpede tone - mener at Folkeskolens normer er ekskluderende og skyld i den dårlige integration, her fra Kristeligt Dagblad

Når Ali og Fatima begynder i den danske folkeskole, vil lærerne gerne se dem på lige fod med skolens etnisk danske børn. Men stik imod intentionen og helt uforvarende skaber folkeskolen i stedet skel mellem børn med indvandrer- og flygtningebaggrund og danske børn. Og det er til skade for integrationen.

(…)

Her bemærkede Laura Gilliam, at lærerne ganske ubevidst privilegerede de etnisk danske børn og dermed gjorde det nemmere for dem at blive de gode elever. Det skyldes – ifølge antropologen – skolens ideal for, hvad et ordentligt menneske er.

– Skolen har en middelklasse-norm for det ideal. Det gælder alt fra, hvordan man skal tale og omgås, til hvad der er den rigtige viden og det pæne sprog. Børn, der allerede lever op til de normer, får en meget positiv modtagelse i skolen – og det er typisk de danske børn. De etniske minoritetsbørn oplever omvendt igen og igen, at de bliver betragtet som de dårlige elever – den måde, de taler på, og det, de har at byde ind med, er ikke nok eller rigtigt i forhold til middelklassenormen, og derfor bliver de kritiseret, forklarer hun.

Alternativet til normer er normløshed og det er jo ærgeligt når nu normer pr. definition er ekskluderende for de der ikke vil eller kan indordne sig. Ifølge Laura Gilliam drejer det sig om de muslimske drengebørn, der ikke kan (eller vil) indordne sig. Men hvis ikke det er middelklassens normer, der skal dominere, hvis normer er det da så? Ifølge Gilliam og alt det hun repræsenterer, hvilket er ikke så lidt, desværre, så er det i bedste fald de til enhver tid rådende normer uden hensyn til deres værdi eller egnethed. Kravet til forældrene ifølge denne idologi er at de skal underkaste deres børn en ren tilfældig normsammensætning afgjort af den demografiske dynamik. Og det vil ingen forældre med hjerne eller omsorg jo lade deres børn stå model til. Alternativet til middelklassens normer er tabernormer. Og hvis ikke man er villig til at hævde disse normer af frygt for at sætte dansk over ikke-dansk kan man ikke operere med hensigtsmæssige normer og når man så alligevel gør, sker det i det skjulte og underforståeede, som de muslimske drengebørn ikke har kinamands chance for at regne ud og værdsætte - og så bliver de sat af vognen i al diskretion.

Et lille eksempel på forskellen mellem danske middelklassenormer og muslimske drengebørns normer kunne man læse i Jyllands-Posten

Ifølge Østjyllands Politis foreløbige oplysninger er det et skænderi mellem to børn, der har udløst et masseslagsmål mellem tyrkere og somaliere i Århus-forstaden Lystrup.

Det ene barn ringede søndag eftermiddag til sin far, som ifølge politiet ankom til stedet og tildelte det andet barn en lussing.

Begge parter ringede derefter efter yderligere hjælp, og flere ankom til stedet.

(…)

»Vi har hørt rygter om knive og køller og er stadig på stedet,« siger vagthavende ved Østjyllands Politi sent søndag aften.

Selvom det selvfølgelig er berigende med den slags multietniske genopførelser af sagaernes blodfejder så må vi trods alt indrømme at vi fra Jydske Lov og frem har bestræbt os på at omgås hinanden på en mindre konfrontatorisk og ærekær facon fordi det viser sig mere hensigtsmæssigt. Kort sagt så er disse middelklassenormer, hvor produktivitet, nytte, civiliseret opførsel osv en “proven performer” når det handler om at bygge samfund op så vi kan være til glæde og ressource for hinanden. Og det er præcis Folkeskolen formål at sikre at børnene kan bidrage nyttigt til samfundet så samfundet kan være til nytte for dem. Det kan man godt kalde et ordentligt menneske, hvis man vil, men mere præcist er det ordentlig opførsel for at vi alle kan begå os med hinanden.

Den slags muslimsk drengebarnskolorit i gadebilledet ville ikke være sket, hvis begge parters forældre havde konfronteret deres egne poder med deres egen rolle i sagen og derpå instigeret en fælles overenskomst og eventuel undskyldning for eventuel dårlig opførsel overfor den anden part. Sådan, som middelklassen lærer deres børn og som middelklassen med sorgløs selvfølgelighed forventer at Folkeskolen lærer deres børn. Gode middelklassenormer gør gode samfund og så kan vi alle bruge mere tid på at gøre os nyttige i stedet for at sidde vagt med køller og knive.

3 Kommentarer »

  1. Glimrende indlæg, der nådesløst afslører hulheden i en række politikeres standardretorik.

    Om gårsdagens opvisning af “De underprivilligeredes” normer:
    Hvordan var det nu med “middelklassekvinden” der tildelte et barn, der havde forulempet hendes eget barn, en lussing. Måtte hun ikke modtage en ubetinget dom? Nå, men hun er jo også hvid dansker.

    Hvis muslimske indvandrere skulle håndteres og behandles efter “Middelklassenormer” måtte vi vist se i øjnene, at betydelige midler skulle reserveres nye fængselbyggerier.
    Men lad os gøre det!

    Comment by Niels — May 10, 2010 @ 9:44 am
  2. ” En maskulin balladekultur”

    Det kan man jo også kalde det!
    Muslimsk herrefolks kultur kunne være et andet, måske bedre ord. Men et er sikkert, at vold og viljen til, at true og bruge vold er en grundlæggende komponent, i det der opfattes som en normal handlingsmønster for de nytilkommende.
    Ligeledes er det er klart, at denne udvikling ikke var det, som socialdemokratiet og resten af venstrefløjen ønskede skulle ske da de ændrede flygtningeloven i 1983. Loven fik nogle utilsigtede konsekvenser, nemlig et væsentligt mere polariseret samfund, herunder folkeskolen. Siden hen har de prøvet at benægte problemernes eksistens og navnlig dens natur.
    En del af diskussionerne overe på DR, tager rod i om Frederiksen og Thorning nu også er ”rigtige” socialdemokrater, eller om de i virkeligheden overklasse/middelklasse fruer, der igennem deres boligvalg og skolevalg viser deres ”sande natur”(klasse?).
    ”Solidariteten gælder os alle, lige med undtagelse af mine egne børn”.

    I modsætning hertil finder vi folk som Lars Olsen, der harcelere over middelklasse Danmark og den manglende solidaritet i samfundet og implicit også i Socialdemokratiet. Han er drømmeren, der med fødderne fast plantet i 50´erne stadigt tror på den stærke arbejderklasse, der igennem fagbevægelsen og socialdemokratiet kunne skabe og forme samfundet. Hans blindhed overfor den nationale og kulturelle homogenitet der rådede i efterkrigs årene er slående. Hvis ikke socialdemokratiet ønskede, at arbejde sig væk fra socialklasse adskillelse, hvorfor skabte man så enhedsskolen i 1975?

    Det var socialdemokratiets mål i størstedelen af perioden efter anden verdenskrig, at skabe en grundskole/folkeskole, hvor der ikke var niveau deling eller dets lignende. Men alle disse forestillinger byggede på en enhedskultur, en fælles religions og norm ramme.

    Da partiet når op i 70´erne og 80`erne, ”hvor man har sejret ad helvede til”, panikker man over de borgerliges fremgang og keyanisianismens sammenbrud, og begynder at føre obstruktions politik.
    Dette giver sig udslag i fodnotepolitikken inden for udenrigspolitikken, for flygtninge lovgivningen inden for justits og rettigheds politikken. Man havde allerede fået en betydelig mængde indvandrere i 60´erne og 70`erne, navnlig fra Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien, men dette var ”bremset” med indvandrerstoppet i 1973. Men med den nye lov åbnede socialdemokratiet for alvor sluserne.

    Her står vi så i dag. Socialdemokraterne i individuel vild panik væk fra den selvimporterede middelalder, samtidig med at en del af ”gammel – socialdemokraterne” skrige op om solidaritet og lighed. Grundlæggende kan det konstatere at socialdemokraterne intet har lært, i går(9/5 – 2010) i Deadline støtte Pernille Rosenkranz – Thiel de radikales forsøg på at undergrave regeringens flygtninge stramninger. Partiet har stadigt ikke forstået, at det er antallet af muslimer der skaber problemerne, selvom om de godt ved individuelt. Løgnen og hulheden er til at tage og føle på.

    P.S. igen , igen, Drokles et rigtigt godt indlæg!

    Mvh.
    Historyman

    Comment by Historyman — May 10, 2010 @ 12:26 pm
  3. Henrik, Mette og Helle og alle de andre, der prakker andre multikultur på og som foretrækker det monokulturelle for deres egne børn og helt privat (bopæl), glider elegant af krogen, fordi alt fra nu handler om økonomi. Helles melding om barns skoleskift er mageløst, skamløst og præcist timet.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — May 12, 2010 @ 3:12 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress