Kai Sørlander med godt argument

Diverse, Historie — Drokles on March 17, 2007 at 3:37 am

Mange EU-parlamentarikere er af den opfattelse at kristendommen ikke må nævnes som en af forudsætningerne for Europas udvikling. Denne historiefornægtelse gør Kai Sørlander op med i Kristeligt Dagblad

Den slutning er udtryk for en mangel på historisk refleksion. De pågældende parlamentarikere tager det europæiske retssamfund for givet, men mangler at spørge om dets historiske forudsætninger. Hvorfor har vi i Europa udviklet relativt stabile retssamfund, som adskiller politik og religion; og hvorfor har man ikke gjort noget tilsvarende i den islamiske verden?

Kunne det ikke hænge sammen med, at befolkningen i Europa havde en religion, som selv medvirkede til at sekularisere det politiske; mens befolkningen i den islamiske verden derimod havde en religion, som selv ville bestemme lovgivningen i samfundet?

Det er ikke irrationelt at mene, at der er en sådan historisk sammenhæng. Og det er derfor heller ikke irrationelt at mene, at kristendommen bør nævnes i EU-forfatningen som en historisk forudsætning for, at forfatningen kan realiseres. Det er derimod irrationelt at mene, at fordi kristendommen ikke bør bruges som forfatningens værdigrundlag, så bør den heller ikke nævnes som historisk forudsætning. Det er at forkaste den historiske virkelighed, som har gjort det muligt for os i Europa at skabe stabile retssamfund, som sikrer religionsfrihed. Og det er skræmmende at se danske EU-parlamentarikere gå den vej, for i deres historiske blindhed hjælper de med til at undergrave den sekulære retsstat, som de selv hævder at forsvare.

Af en eller anden grund er kristendommen farlig. Jeg er ikke selv troende, men man kan nu ikke fornægte den historiske virkelighed. Man kan heller ikke ignorere den enorme fordel vi har af at tilhøre den kristne Verden. Hvis man er i tvivl kan man granske alternativerne.

Nu jeg er igang med emnet tro, så kom det for et par måneder siden frem, at mennesker der i ramme alvor troede, at der var en gud var dummere end os andre. Ifølge Kristeligt Dagblad er der flere kvinder, der tror på Gud end mænd og sådan hænger alting jo sammen.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress