Hvad er demokrati?

Diverse — Drokles on March 14, 2007 at 5:48 pm

Godt indlæg fra Pittelkow i Jyllands-Posten

Ud fra nogle generelle spørgsmål konkluderer tænketanken, at indvandrere og efterkommere giver stort set samme opbakning til demokrati og ytringsfrihed som danskerne. Man føjer dog til, at andre undersøgelser, der spørger på en anden måde, viser en ringere opbakning til disse værdier.

Men tænketanken forholder sig ikke til sagens kerne: For at afdække forholdet til demokrati og ytringsfrihed, må man vide noget om, hvad folk forstår ved disse begreber.

I internationale undersøgelser er der bred opbakning til demokrati og ytringsfrihed i de muslimske befolkninger. Men et stort flertal mener samtidig, at demokrati og ytringsfrihed skal holdes inden for rammerne af shariaen, den hellige islamiske lov.

Altså en helt anden og mere begrænset slags demokrati og ytringsfrihed end vores.

En Rambøll-måling for JP fra maj 2006 kastede et hjemligt lys over disse ting: Hver anden dansk muslim mente, at ytringsfriheden aldrig bør stå højere end hensynet til religiøst funderede regler og traditioner. Mere end hver tredje ung dansk muslim mente, at dansk lovgivning bør bygge på en blanding af Koranen og grundloven eller på Koranen alene.

Det er befriende ind imellem at få gjort op med de mange hurrah-koklusioner der vælter ud i medierne.

3 Kommentarer »

  1. Ja man tænker sit når Politikken for eksempel bringer overskriften ‘Indvandrere mere tolerante end danskere’, baseret på den meningsmåling om ytringsfrihed.

    http://politiken.dk/indland/article261997.ece

    Er det de samme indvandrere som man i en anden undersøgelse få dage forinden kunne konkludere at man man ikke gik ind for lige rettigheder for kvinder og bøsser:

    “Mens de indvandrere og efterkommere, der har deltaget i interviewundersøgelsen set under ét, i næsten lige så høj grad som danskere bakker op om demokratiet og respekterer ytrings- og forsamlingsfriheden, bekræfter rapporten samtidig opfattelsen af, at udlændinge og særligt tyrkiske og irakiske indvandrere i mindre grad end danskere bakker op om ligestilling mellem mænd og kvinder, herunder kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet
    Tolerancen overfor homoseksualitet og skilsmisse er også langt mindre hos indvandrere end hos øvrige danskere.”

    Når man så samtidig tænker på hvordan irakere raskt væk slagter hinanden baseret på om deres religiøse tilhørsforhold er sunni eller shia, kan det undre hvordan muslimer (jaja invandrere) nu pludselig bliver udråbt til tolerancens folkefærd…

    Comment by Sofakongen — March 14, 2007 @ 9:00 pm
  2. hov jeg glemte kilde på mit citat :
    http://politiken.dk/indland/article261756.ece

    Comment by Sofakongen — March 14, 2007 @ 9:01 pm
  3. Ja, man har ikke fornemmelsen af at de venter med at tage deres problemer op i plenum. Forfølgelsen af anderledes tænkende, jah af tænkende i det hele taget taget, undertrykkelsen af kvinder og mennesker med andre religiøse tilhørsforhold står i skærende kontrast til disse lallende opkast man ofte læser refereret i medierne.

    Jeg ved ikke om Politiken er så meget værre end andre, men de ledsager altid den slags konklusioner til lyden af springende champagnepropper.

    Jeg kan huske at en undersøgelse fra de tidlige 90′ere der viste at danskerne generelt var meget racistiske. Undersøgelsen byggede på interview, eller rettere på spørgsmålet “Er du racist?”. Mange danskere svarede bekræftende, selv om det nok ikke siger så meget andet end at de er præget af en skyldfølelse over negative tanker de gør sig når de ser virkeligheden udfolde sig i klare mønstre.

    Comment by Drokles — March 14, 2007 @ 11:27 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress