Historien og ideologien er fjender

Diverse — Drokles on March 23, 2010 at 6:37 pm

Da Phil Jones under sit interview med BBC bl.m.a indrømmede at der var delte meninger om den middelalderlige varmeperiode og at denne usikkerhed skyldtes at man manglede data fra den sydlige halvkule til at afgøre om det var et globalt fænomen var det ikke bare et farvel til myten om ‘konsensus’ blandt klimaforskere eller blot en indrømmelse af at Manns ishockeystok graf var manipuleret. Det var en afgørende svækkelse af teorien om den menneskeskabte opvarmning. Teorien om den menneskeskabte globale opvarmning hviler på en opfattet ekstraordinær opførsel af klimaet, som derfor ikke er naturlig, men menneskeskabt og derfor potentielt katastrofal. Uden

Så langt, som klimamodellerne er baseret på Ishockeystokkens antagelser vil de også være forkerte. Klimamodellerne har ingen anden empiri end det skete og for at teste en klimamodels evne til at forudse klimaet fordrer man den med præmisserne for det allerede skete og lader den regne fortiden ud. Jo mere den ligner det vi ved er sket jo mere har den forstået om sammenhænge og processer og jo mere kan vi regne med at den kan forudse det kommende. Derfor betyder det en hel del, hvad v i ved om det skete og i midten af halvfjerserne kunne man i National Geographic se denne fremstilling af videnskablig konsensus

nat_geo_temps

Som man kan se var tidsånden en anden og frygten var at vi gik imod en global istid, der ville betyde mere ekstremt vejr, dårlig høst, sult, folkevandring, tørke, Afrika ville blive som en dybfryser kort sagt meget af det samme, som man frygter ved den globale opvarmning. Også i 1976 havde man altså opfattelsen af at leve i det perfekt tempererede klima, som man kun kunne falde ned fra. Billedet og denne posts grundlæggende indhold er planket fra Joanna Nova, som demonstrerer, hvorledes NASAs Jim Hansen siden 1980 tilsyneladende har masseret enigheden i en stadigt mere alarmerende retning

hansen-giss-1940-1980

Effekten af en sådan aktivisme slår ikke igennem med det samme, men over tid gnaver den sig lystigt ind i uigennemskuelige bureaukratiske organisationer, som f.eks. FNs klimapanel IPCC. I starten da de fleste inviterede forskere troede at det gjaldt om at at danne sig et overblik over klimaets udvikling var konsensus om det seneste årtusinde derfor ganske ukompliceret. IPCC præsenterede klimaets historie for de seneste tusind år således i deres 2. rapport fra 1995

billede-2

En sådan graf er svær at bearbejde politkerne til øgede bevillinger og fortsat retfærdiggørrelse af et klimapanel til rådgivning af politikerne. Hvad man trængte til var Mann-made global warming, som vittige hoveder siden har døbt ishockeystokken og den prydede forsiden på den 3. rapport fra i 2001

billede-31

Men der ligger også en anden pointe, som jeg vil vade lidt i, som alibi for dette tyveri af en postering, for dette eksempel på svindel er også en illustration på forskellen mellem de konservative og de progressive, mellem det demokratiske og det tyranniske mellem det rationelle og mysticismen. Mangefuld og usikker, som halvfjersernes National Geographics temperaturkurve sikkert er afspejler den om ikke andet den tids videnskablige arbejde befriet for politiske dagsordner. De kom til gengæld senere da en kombination af bekymring for miljøet gik i en uheldig sammensværgelse med livsleden og det kulturelle selvhad. Og da ingen målinger kan ske bagud i tid må den statistiske metode på de senere kurver have ændret sig så de bedre kunne korrespondere med den fremherskende teori om menneskets opvarmning. Nøjagtig samme logik der driver Taleban til at sprænge Buddhastatuer og Stalin til i sin tid at rive kirker ned. Historien må væk for at bane vejen for det progressive, sandheden, frelsen. Eller som en af de e-mailende klimatologer fra CRU udtrykte det

The fact is that we can’t account for the lack of warming at the moment and it is a travesty that we can’t. The CERES data published in the August BAMS 09 supplement on 2008 shows there should be even more warming: but the data are surely wrong. Our observing system is inadequate.

Virkeligheden må bøje sig for teorien. Og så kan vi vende tilbage til klimamodellerne og se at det skam ikke er ligegyldigt, hvilken af de historiske versioner man tager for givet og man kan forstå, hvorfor ingen af dem forudså en lettere afkøling fra omkring år 2000 og frem til i dag (andet end gennem den enorme indbyggede usikkerhed, hvor den globale opvarmning kan ske gennem en mindre istid). Med middelalderens varmeperiode genindsat forsvinder det ekstraordinære allerede ved sammenligning af den seneste varmeperiode og argumentet for at opvarmning må skyldes mennesker bliver sværere at løfte. Både Phil Jones og Michael Mann prøver at dække sig bag manglende oplysninger om klimaet på den sydlige halvkugle, der mest består af vand og skønt det er klædeligt med lidt ellers sjælden forsigtighed fra de herrer, er det ren spekulation at aflyse Middelalderens Varmeperiode med mindre man har stærke indicier for en tilsvarende kuldeperiode på den sydlige halvkugle. At Middelaldrerens varmeperiode nok var global tyder nye undersøgelser af skaldyr på ifølge Nature via Watts Up With That

clamatologyfig3_mussels2

Faktisk er et større arbejde igang med at påvise omfanget af Middelalderens Varmeperiode, samt den efterfølgende Lille Istid.

globe-4650x2847-mit-graphen-und-linien-jpeg1

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress