Selvretfærdighed

Politik, Ungdomshuset — Drokles on March 6, 2007 at 2:04 pm

Brugerne af Ungdomshuset er selve indbegrebet af selvretfærdighed. I går gik jeg ned ad Nørrebrogade langs Assistens Kirkegaard, på vej op mod Rundelen, for at få et glimt af nedrivningen af Ungdomshuset. På muren til kirkegården var skrevet forskellige graffitier til støtte for Ungdomhuset. F.eks.

Lov smadrer liv

Det er svært ikke at komme til at grine, når man læser noget sådant. Der har rent faktisk stået et andet menneske og skrevet det i ramme alvor. Jeg tvivler på, at der er tænkt den mindste tanke over alternativet til lov, siden der kun skrives i negationer og ikke noget positivt som “den reformerte Leninisme er bare sagen” eller “barderøkonomi er virkelig en god ting”. Der var også mere krigeriske citater.

Fuck jer! Nu er det krig

You are going to pay for this!

Hvem der kommer til at betale for dette og hvem der skal fuck’es og hvem krigen erklæres imod fremgik intetsteds. Og forklaringen skal nok søges i de unges egen selvfoståelse. De er verden navle, deres problemer vedkommer alle og de har ret qua deres eksistens. Endlig var der en der havde kogt sine følelser ned til en trussel.

Hævn!

En ung mand, havde brugt sin tid på at lave et skilt i stedet for at gå i bad. Jeg kan ikke huske ordene, men udsagnet var, at normaliteten ikke kunne kvæle det alternative, der ville blive ved med at dukke op. Deraf udleder jeg, at i deres selvforståelse er de alene mod resten af verden, der ses som et hele, en stor grå konform, egoistisk, hul, overfladisk (jeg er klar over selvmodsigelserne), tom masse. Denne masse af reaktionære mennesker vil leve i en farveløs by var det ikke for de unge. De unge er dermed en kulturel elite, en nødvendighed, en lakmusprøve på om samfundet overhovedet er vellykket. De er kort sagt de progessive. Og når man tilhører en elite, strækker ens overlegne moral sig ikke over den grå masse der kun virker som en hæmsko. Derfor kan man læse i Ekstra Bladets leder

SAMME BETJENT fatter til gengæld ikke, hvor hadet stammer fra. Hun fortæller en grotesk oplevelse fra sine 56 timer i uniform i kampzonen. To små søstre og deres mor fra Forældre Mod Politibrutalitet bliver bedt om at gå lidt ud af farezonen. Den mindste råber ’fucking luder’ som svar. Mor ser billigende til.

De betragter sig muligvis som progressive men de er snarere regressive. Afvisning af det moderne, god opførsel, moralkodeks der starter med en selv, kød, lov, stat osv.

Hvis man vil have et uhyggeligt indblik i den konsekvens der i sidste ende ligger i deres tankesæt, bør man se eller gense den fremragende film The Matrix. Den handler om nogle få mennesker der lever i den virkelige verden og hvis mål det er at befri det store flertal, der lever i en behagelig men falsk verden. I den kamp er hærgen og drab legalt, da de uskyldige agerer som den falske verdens støtter. Ganske vist uvidende om at de er soldater i en kamp og på hvilken side de står, men de står der.

For det store flertal af de regressive er der bare tale om ungdommelig narcisisme, fremelsket og retfærdiggjort af deres forældre og 68′ bedsteforældre og de fleste af disse vil vokse fra det værste. Men den hårde kerne har terrorpotentiale. Miljøet omkring Ungdomshuset var og er så stort, at den kritiske masse er passeret.

3 Kommentarer »

  1. [...] D. 6. marts havde jeg en postering hvor jeg talte meget om de unge regressive fra Ungdomshuset og deres selvforståelse, med udgangspunkt i de unges egne ytringer. Ikke overraskende kommer den forvrængede virkelighedsopfattelse fra de unges egne forældre. I Weekendavisen angreb en erhvervsastrolog (ja, en astrolog! Så meget for logos) Karen Boesen ganske usagligt borgerlige politikeres egen børneopdragelse, som modsvar til den heftige kritik af Ungerens “forældre” der har været den seneste tid. Hun overser selvfølgelig at det ikke er en kritik af alle forældre til kriminelle eller asociale elementer, men til dem der tilskynder til og forsvarer deres børns hærgen. Meget overraskende lader hun Bendt Bendtsen slippe (ham med smuglersønnen) ret billigt og koncentrerer istedet sin energi om justitsminister Lene Espersen. [...]

    Pingback by Monokultur » Selvforståelse — March 14, 2007 @ 7:02 am
  2. Jeg kan godt lide dine betragtninger bag Matrix, og den underlige forståelse af hvad der er ‘livets sande tilstand’ samt at vi alle skal vige efter denne tilstand, da den er sand, og den tilstand vi lever i, er usand. F.eks. I matrix ser jeg ikke med hvilket kriterie de dømmer ‘livets sande tilstand’ - den tilstand der kom først? - og Matrix repræsenterer vel bare en livstilstand blandt mange.

    Når det gælder ungdomshusets såkaldte narcisisme, så morer dit manglende indblik i disse unge mennesker mig, eller nej, det morer mig egentlig slet ikke. Når man ser på hvordan denne ungdomskultur i så høj grad har taget kampe som antiracisme og antisexisme op gennem tiden, og at deres kamp har haft så stor betydning, især på antiracismen - jeg vil hævde, at vi kan takke den autonome kultur for, at nazismen ikke har bredt sig i højere grad i Danmark end den har (f.eks. i Tyskland eller Frankrig). Vi kan ikke takke politiet for dette, da de grundet deres funktion kun ville bekæmpe nazismen så snart det er blevet et problem, hvorimod den autonome kultur har forhindret at nazismen er blevet dette problem.

    Meget af den selvretfærdighed kommer i høj grad af det mentale skjold man er nødt til at tage på som punker. Når du er anderledes, vil du høre for det, og som sådan viser Danmarks hang til normalitet, og frygt for det modsatte sig tydeligt. Som punker føler man sig let alene og isoleret fra samfundet, og dette fremprovokerer at man isolerer sig med dette skjold og virker menneskefjendsk. Som tidligere boende i Odense kan jeg sige hvor direkte farligt det er at gå gennem gågaden om aftenen som dreng med en smule længere hår. På dette punkt forstår jeg godt hvorfor de unge har elsket et hus, hvor de kunne være uden frygt for at blive slået ned. For ja, de er unge og er ved at danne sig en identitet - de er med andre ord usikre - men i den autonome kultur har jeg sjældent set en større ild brænde bag den nødvendige facade.
    At udlede, at deres ‘os mod verden’-følelse skyldes forældrene svarer ikke til virkeligheden, men skyldes derimod det nødvendige skjold en ung fyr er nødt til at sætte op, når man klæder sig anderledes. Dette er netop et tegn på, at normaliteten netop er skyld i denne vrede.

    Unge mennesker der vælger at bruge en så stor del af deres ungdom på at kæmpe mod racisme, nazisme og miljøødelæggelse, i stedet for andre mere selvplejende aktiviteter, er dem du kalder narcisistiske. Baggrunden for dette er især den vrede der er blomstret op omkring det i grunden uretfærdige salg af det eneste sted de følte de kunne være i fred fra den - ja, jeg forstår det heller ikke selv - aggressive normalitet. Ungdomshuset var højborgen for selve deres drømme. At sige denne vrede er udledt af selviskhed, i stedet for at være udledt af, at en allerede udstødt ungdomskultur har mistet deres sidste fristed, er et fejlskud.

    Det er desværre ikke sikkert jeg kommer tilbage hertil for at svare, hvis du vælger at modsvare mit indlæg her. Det er lidt et tilfælde jeg kom forbi. Jeg har lige her kort opsummeret nogle synspunkter, og har desværre ikke haft tid - eller lyst? - til at komme med en dybere analyse af de unges indre liv, hvad der motiverer dem og hvad der er grobund for det vi har set omkring Jagtvej 69.

    Held og lykke med dit tema - da kan vi træde endnu mere på dem. Efterhånden kan vi fjerne alle de indre støttepæle de overhovedet har i deres liv.

    Comment by Mark — July 25, 2007 @ 12:28 pm
  3. Nu ikke så melodramatisk. Jeg ønsker ikke at træde på nogen og da slet ikke for at være unge. Jeg aner ikke hvordan det er at være ung i provinsen, men nu er deet i københavn der er gadekampe, min by.

    Det er ganske naturligt at være narcicist, når man er ung, men ungdomshuset dyrker det. De definerer alt der ikke er dem som “normalt” og derved kandidat til hærgen. Derved underkender de alle os andres forskellighed, ikke blot fra dem selv, men vores forskellighed fra hinanden. Deres krav er kun beregnet på at få, ikke skabe, men få og hvis de ikke får straffer de alle omkring sig. Omkring sig har de kun andre og andre er normalke og derfor skyldig i deres ulykke. Ulykken består ikke ikke at få, det være sig huse eller beundring.

    At “punker” kulturen skulle have en effekt på antinazismen er næppe rigtig. Antinazismen stammer fra besættelsen der ligger længere tilbage end punkerbevægelsen og påstanden udtryk for en nærmest ubærlig overvurdering af egen betydning. Det samme gælder debatter om lighed mellem køn og racisme. Punkerkulturen er i øvrig ganske godt repræsenteret i både Frankrig og Tyskland.

    Deres forældre er i høj grad skyldige i de unges selvretfærdighed. De støtter dem i alle de krav de retter mod andre og undskylder en hvilken som helst handling. Derved fratager de de unges ansvar for egne handlinger og giver dem følelsen af at alt hvad de måtte finde på er godt fordi de er dem de er.

    Comment by Drokles — July 31, 2007 @ 4:16 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress