Glimrende leder i Jyllands-Posten

Politik — Drokles on February 27, 2007 at 1:26 am

Fra Jyllands-Posten

Socialforskningsinstituttet har stillet et repræsentativt udsnit på knap 2.000 af de 107.300 ledige, som hverken har psykiske eller sociale problemer, det enkle spørgsmål: »Vil De gerne have et arbejde?«

Formanden for AK-Samvirke, Morten Kaspersen, bryder sig ikke om konklusionen og mener, at det er »et mærkeligt spørgsmål.«

Det er ikke spor mærkeligt. Det er klart og entydigt, og det eneste korrekte og acceptable svar er: »Ja, naturligvis vil jeg gerne have et arbejde. Det er derfor, jeg står til rådighed for arbejdsmarkedet og modtager penge for det.« Det ved de ledige, som er blevet spurgt, og derfor er det en nærliggende tanke, at der er mange flere end de cirka 20 pct., som reelt ikke ønsker at påtage sig et arbejde. Erfaringerne fra det virkelige liv tyder i hvert fald i den retning.

Det politisk kontroversielle spørgsmål er herefter, hvordan samfundet skal reagere på disse åbenlyse parasitter, som snylter på det solidariske system.

Her burde svaret være lige så enkelt som at svare på det enkle spørgsmål: Luk for pengekassen. Stop udbetalingerne øjeblikkeligt, når en dagpenge- eller kontanthjælpsmodtager viser sig alligevel ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det er mig en gåde, hvordan vi er nået dertil, hvor det er et kontroversielt spørgsmål ikke, at ville betale for åbenlyse parasitter.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress