Den danske drøm
Lars løkke definerede på sin egen måde sit nye begreb “Den danske drøm” i sin nytårstale. Inspirationen er selvfølgelig hentet i den amerikanske drøm om et liv i frihed og stræben efter egen lykke. Så hvorledes adskiller den danske drøm sig fra den amerikanske? Det gør den danske drøm umiddelbart ved at være noget socialdemokratisk, hvilket måske kan vise sig at være et problem for socialdemokraterne, der nu har endnu sværere ved at adskille sig fra resten den politiske grød.
Ord som “…et frit, et lige og et retfærdigt Danmark.” klinger dog lidt af amerikansk og vestlig frihedstradition. Her er ikke noget fransk broderskab eller socialistisk kammeratskab ikke engang en sang om rigtige venner for at tækkes den ældre del af DFs vælgerskare kan det blive til. Men dog retfærdighed, som et modigt alternativ til uretfærdighed. Men både liberale og socialister ved at man må vælge om man vil have frihed eller lighed og det mindst indlysende begreb er det, der kræver en forklaring. Vi beriges dog næsten med en forklaring på begge dele, der viser at Løkke kan spille på “hele banen” - som Fogh ville have det - helt ud i det absurde. På den ene og ikke overraskende side definerer Løkke lighed i en liberal ånd, som en sidste indstands for…
….vi kan alle få brug for hjælp. Vi kan blive syge. Vi kan miste vores arbejde. Vi kan være født i en familie, der ikke evner at give os en god start på livet.
Så har vi brug for en varm hånd og et stærkt fællesskab, der giver os et kærligt skub videre i livet.
Ikke en fast hånd endsige en knyttet næve, men en varm hånd, som er så meget rarere end en kold og klam hånd. På den anden side er den danske drøm om frihed ikke søgen efter den personlige lykke, men og hold nu fast det er
….i det hele taget friheden til at forme vort eget samfund.
Er det en Lykketoftsk socialingenør eller en EU-skeptiker der taler? Eller her var måske alligevel et ben til de rigtige DF-venner? Grundlæggende er Løkke bare en helt almindelig dansker på godt og ondt, som har det svært med de store ideer og instinktivt skyr idealernes besnærende skråsikkerhed. Men den snusfornuftige visdom lader sig desværre for Løkke og andre danske statsmænd vanskeligt sammenfatte i bevingede ord. Som landsfader har Løkke alligevel den sure opgave at inspirere nationens håb og tale det bedste frem i et vrangvilligt folk. Og det er blevet en lille tradition herhjemme blandt politikere, selv i den kommunale valgkamp at lade sig inspirere af store amerikanske talere. Da John Fizgerald Kennedy stod på et septembervarmt Rice Stadium, Houston i 1962 fremsatte han nationens håb med det berømte
…we choose to go to the moon in this decade and do the other things, not because they are easy, but because they are hard.
Det er at række efter stjernerne og af ingen anden grund end at det er det rigtige at gøre. Lars Løkke starter samme forventning i sin tale, men uldner det i den efterfølgende sætning til i forbehold og slutter anderledes dansk
Jeg har givet det bud på ét fælles mål for Danmark, at vi i 2020 skal være et af verdens ti rigeste lande. Ikke fordi det bliver let. Ikke fordi jeg mener, at materiel rigdom i sig selv er det vigtigste i verden. Men fordi penge på kistebunden nu engang er vejen til at nå alt det andet, vi gerne vil som samfund:
Den danske drøm er en krejlerdrøm. Her i landet rækker vi ikke ud efter stjernerne for deres egen skyld, næh her rækker vi til fadet for det godt at have rigeligt. Og det er jo snusfornuft i stærkeste form. Hvad Løkke mangler at give, som begrundelse for ikke at række efter stjernerne og være nummer et, den første, numero uno, the big cheese, men mere behersket at være blandt de ti er vel, at i den danske drøm skal der også være plads til en bajer - eller et par flasker god rødvin. At sætte sig op til at være blandt de otte bedste lugter lidt af morakkeri. Dog kunne han jo vanskeligt citere Monrad og Rislunds “hvad skal vi med guld og sølv, bare vi får sprut og øl”.
Når Socialdemokraterne en dag alligevel kommer til magten kan de dog også hente inspiration i Kennedys månetale og citere, som han den engelske bjergbestier George Mallory, der døde i forsøget på at besejre Mount Everest, som begrundelse for at formøble statsbudgettet, eller med Løkkes ord pengene på kistebunden, med ordene “because its there!” Men det var Løkkes danske drøm det skulle handle om skønt han selv åbner kisten til bunden med sit “Tryg velfærd“. Men giv en varm hånd til Lars Løkke, den danske drømmer, den danske Kennedy.
6 Kommentarer »
RSS feed for comments on this post. TrackBack URI
Alt taget i betragtning oplevede jeg på dagen Lars Løkke Rasmussens nytårstale som en fremragende oratorisk præstation - samtidig en både meget menneskelig og dansk én af slagsen.
Hvad er der i vejen med krejlerne? - Det er ikke Låsby-Svendsen typer allesammen.
Vi er som danskere faktisk på godt og ondt et gammelt, snusfornuftigt krejlerfolk. Det er der ingen grund til at skjule eller skamme sig over. Vi er som folk tværtimod ualmindeligt bevidste om, hvad der bedst ‘ka’ betå.l se’. et levn fra dengang man virkelig kunne tale om ‘Smalhans’. Det vidner blandt andet i praksis stadig et utal af diskrete jydekroge om, hoppende og dansende trailere og ikke mindst den flittige grænsehandel om.
Min egen bror for eksempel er mere stolt af at kunne finde et ekstrabilligt juletræ - trods alt - og altid få timer før juleaften - selv om alle kan se, at han har købt et træ med ekstralangt mellem grenene, for alt har jo en pris. Også det ekstra billige.
Men det vil han hellere end at købe et kønt og dyrt ét i god tid. Rationalet må være, at træet alligevel snart skal smides ud. Voila. Hvad der er sparet - er tjent.
Krejlergenet i spil på en lidt anden måde.
Det er heller ikke kun jyder, der kan lide at have noget på bogen, selv om vi griner lidt af den jyske sparsommelighed, der for en københavnsk flottenheimer synes at tangere påholdenhed. Ikke desto mindre - det sparegen kan man ikke så sjældent finde også øst for storebælt.
Vi har stort set uden råvarer måttet spinde guld på snuhed, godt købmandsskab og kræmmermentalitet i århundreder.
Landbruget som eneste råvareproducent har i virkeligheden været så dyrt at drive, at det er svært at sige, om det har kunnet betale sig.
De amerikanske toner i talen var, som du selv er inde på, smurt godt og grundigt ind i den danskhed, som hele lars’ lettere korpulente fremtoning udstråler.
Talen passede efter min mening skræddersyet og perfekt til ham og dermed til en stor del af den mandlige danske befolkning. Om den også faldt i kvindernes smag skal jeg ikke kunne sige. Dem har jeg aldrig forstået mig på - og nu er det for sent at fundere over.
Det er virkelig en skam, at traditionel politisk røg skjuler en meget fin præstation.
Med venlig hilsen
Jamen, hvem taler om Låsby-Svendsen, han er en svindler. Fra at der ikke er noget galt med noget til noget man drømmer om er der langt. Jeg er sikker på at selv om din bror er tilfreds med sine juletræsdispositioner udgør de vel næppe fundamentet for hans drømme. Lars Løkke er jo heller ike ligefrem en krejler, men det var Schlütter, der pruttede om prisen på alt, hvad han købte i de frederiksbergske forretninger. Schlütter talte et ægte kerjlersprog med livremme, der skulle spændes ind og at man ikke kunne bruge mere end man tjente. Det var dejligt danske og jordnære taler. Jeg har svært ved at finde ord for Løkkes levebrødspolitik. Og jeg synes at han tale er uigennemskuelig for egentligt indhold og det undrer mig ikke at alle projicerer deres egne både negative, som positive forestillinger ind i hans ord. Men måske er jeg blot fanget i en ideosynkrasi fordi jeg ikke stoler på Lars Løkke og hans moralske habitus.
Lars Løkke er en levemand og ja, en politisk Låsby-Svendsen. Det siges om ham blandt venner og fjender at man skal tælle sine fingre når mand har trykket ham i hånden. Et eksempel, der blev nævnt i radioen forleden var Kirsten Stahlknecht (eller hvordan det staves) der mod nogle indrømmelser på sin side dengang Statsministeren var indenrigsminister havde fået lovning på en kompensationen “til Jul”. Men det fik hun bare ikke for som Løkke svarede hende da hun beklagede sig “Vi aftalte ikke hvilken Jul”. Morsomt? Måske i en komedie, men i den virkelige verden er det lav moral og det straffes i sidste ende når man ikke længere kan flygte opad i hierakiet og væk fra de mennesker, der har haft bitre erfaringer. Bilagssagen skal ses i det lys. Det var jo som bekendt hans tidligere kollegaer og partifæller der kørte den sag i en ren hævnakt.
http://snaphanen.dk/2010/01/01/5-dobbelt-politisk-drabsforsøg-eller/
Posted: 2 January 2010 - 07:28 - Reply
Som statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde i min lidt redigerede forkortede udgave af nytårstalens skriftlige oplæg, set på:
http://www.stm.dk/_p_13031.html
Godaften
Troen på, at fremskridtet er en given ting, har fået et knæk.
Det er en ringe trøst, at vi deler skæbne med andre frie folk, men det bestyrker os i indsatsen for at stå fast på at imødegå truslen i fællesskab, vi skal altid kæmpe for at holde fast i fremskridtet.
Og vi skal kæmpe for at holde fast i de ting, vi har opnået. Der er ingen smarte alternativer til hårdt og målrettet arbejde, der kan realisere det, jeg i det forgangne år prøvede at beskrive med udtrykket ”den danske drøm”.
En vision om et frit, et lige og et retfærdigt Danmark, et respektfuldt og tolerant Danmark, hvor der er plads til hver enkelt, et trygt Danmark, hvor vi ikke tillader enkelte terrorister, eller bander at indtage hele kvarterer og byområder og undslippe politiets og myndighedernes kontrol.
Den danske drøm forener os. Det er en evig udfordring for os alle fortsat at realisere den.
Vi har gjort fremskridt.
Godt nytår!
Til Drokles.
Ja, jeg tror, vi taler om hver sit. Jeg taler om talen ‘an sich’ og personen, mens han sad og leverede varen.
Efter min mening et fremragende match og fremragende fremført. Oratorisk var der efter min mening ikke en finger at sætte. Du synes at have en viden om manden og et forhold til det, du ved om ham, som jeg savner, og som jeg derfor ikke forholdt mig til. Jeg nøjedes med - ud over nytårstalen at forholde mig til dine forbehold.
Med venlig hilsen
Beklager, Lars løkke aner ingenting. Velfærdssystemer bryder sammen om 2-4 år p.g.a. tyngden af ikke-vestlige. Dette bygger ikke på tro eller science fiction, men på kendsgerninger:
http://danmark.wordpress.com/2010/04/05/ikke-vestlige-er-der-mange-eller-faa-faar-de-nedskæringer-snyder-nogen-paa-vægten-ja/
[...] overså helt essensen i Statministerens nytårstale, da jeg gjorde mig kostelig over hans Danske Drøm. Essensen var at Løkke Rasmussen ingen ide havde om, hvad han skal som Statsminister nu han er [...]