Enablerne

Diverse — Drokles on January 2, 2010 at 10:45 am

Enablere er i misbrugsterm de mennesker, der af forfejlede hensyn gør misbrugeren i stand til sit misbrug og hindrer andre i at gribe ind, som misbrugeren i at gribe i egen barm. De dækker over problemet og lyver overfor omverdenen og til dels sig selv om den virkelighed der løber dem og deres kære af hænde. De er de første, der skal overbevises om problemets eksistens, før man kan adressere misbrugeren selv, hvis man vil problemet til livs.

En somalisk mand er ifølge BT blevet skudt af politiet for at forsøge at trænge ind i tegneren Kurt Westergaards hjem. Tilsyneladende har motivet været en vrede (stadigvæk?) over Kurt Westergaards tegning af muslimerNES profet Muhammed med en bombe i sin turban.

Dengang debatten om tegningerne kørte på sit højste var den gængse beskyldning mod Jyllands-Posten, der havde bragt de 12 Muhammedtegninger at de havde fornærmet verdens 1,3 eller deromkring mia. muslimer, hvilket er betyningen alle, menene hver og en muslim på denne Guds grønne Jord. Eller også brugte man udtrykket at man havde fornærmet muslimerNE! Og det var derfor naturligt at DE var sure/vrede/skuffede/hadende/kede af det grænsende til det grådlabile. De, der argumenterede således opildnede på den ene side muslimerNES vrede og handlinger og forsøgte samtidig at kyse og fjerne de, der bød fascismen trods fra det offentlige rum. De banede efter bedste beskub vejen for terror og trusler fra muslimerNES side - de var og er islamisternes enablere.

Grunden til at argumenterne hvilede på generaliserende udtryk var den banale at en eller anden form for forbrydelse eller krænkelse af nogle sagesløse var afhængig deraf. Hvis kun nogle muslimer eller endnu værre nogle mennesker tilfældigvis tilhørende den muslimske tro var blevet fornærmede ville man automatisk spørge, hvad der da var ivejen med lige præcis disse mennesker siden de kunne tage sådan på vej over noget så harmløst. Og svaret ville svinge mellem at de havde knald i låget eller var sølle mennesker, der klyngede sig til den rene idioti udi åndsliv. På dét kunne man ikke anklage den borgerlige regering, Vesten eller tidsådens galloperende nationalchauvanisme og folk der købte samtalekøkkener. Derfor måtte man inddrage alle muslimer, alle der var født ind i den muslimske kultur uanset deres personlig præferencer, i denne dom over deres fælles og entydige følelsesliv. Og muslimerNE herhjemme var jo også en forfulgt gruppe, undertrykt, marginaliseret og udstødt af arbejdsmarkedet (ikke mindst det offentlige, hvor venstrefløjens værdisæt bestemte vilkårene for ansættelse) og savnede forståelse fra det omgivne og stigmatiserende samfund. MuslimerNE repræsenterede med andre ord lakmusprøven på vores ondskab - et samfund kendetegnes ved, hvorledes det behandler dem venstrefløjen synes det er synd for for nuværende. Sådan er de, sådan er vi.

Der er altså forlængst åbnet for en debat på stereotyper og generaliseringer om os og om dem og om de bonerte amerikanere. Derfor kan det undre at Ole Birk Olesen, Niels Krause Kjær og Søren Pind, der ellers var begyndt at åbne sig for accepten af islam- og indvandringskritik og ellers i forskelligt omfang var begyndt at erkende reelle problemer i forhold til størrelsen af den muslimske tilstedeværelse i Danmark og selv kunne se og sige noget om modsætningen mellem fatalismen og den frie tanke i december, hvor julefreden ellers skulle sænke sig over det ganske kristne land farede i flint over Lars Hedegaards velkendte og skarpe analyser.

Men Lars Hedegaard dømte jo MuslimerNE, som nogle der voldtog deres egne piger indvendte de omvendte og nu genomvendte enablere. Nej det gjorde han ikke. Lars Hedegaard talte i det sandt nok meget indforståede interview på Snaphanen om islam og hvad islam giver muslimerne lov til og om den effekt det har i de muslimske samfund og miljøer. MuslinerNE forstået, som de der følger islams forskrift og logik. Som ægte konstruktivist ved Hedegaard at kultur sætter sit præg på menneskers handlinger; “det hører jeg hele tiden“. Og det er jo sandt nok. Via en debat på Jyllands-Posten blev min opmærksomhed henledt til en artikel på National Geographic om kvindevold i Indien og Pakistan, hvor det helt nøgternt hedder

“Women are considered the property of the males in their family irrespective of their class, ethnic, or religious group. The owner of the property has the right to decide its fate. The concept of ownership has turned women into a commodity which can be exchanged, bought and sold.”

(…)

“Females in the family—mothers, mothers-in-law, sisters, and cousins—frequently support the attacks. It’s a community mentality,”

(…)

“In Jordan, if a woman is afraid that her family wants to kill her, she can check herself into the local prison, but she can’t check herself out, and the only person who can get her out is a male relative, who is frequently the person who poses the threat,” said Brown.

“That this is their idea of how to protect women,” Brown said, “is mind boggling.”

Er det racisme? Eller er det logisk udledning af kulturelle forestillinger og deres konsekvenser? Det er det Hedegaard fortæller og det er selve fortællinges gru, som skræmmer og forarger Krause Krær og Ole Birk Olesen så meget at de tror fortælleren begår en forbrydelse. Den eneste forbrydelse er at bringe diskussionen i Danmark ud af sit eget liv og tilbage i tråd med den virkelighed, der var udgangspunktet - at islam udfordrer vores frihed, som det har taget muslimerNES.

Et typisk eksempel på den kvindeforagtende fællesskabsmentalitet, som man ikke behøver at tage orlov for at vente på fra Jyllands-Posten

Landsretten i den tyske by Kleve har idømt tre mænd langvarige fængselsstraffe for at stå bag et såkaldt æresdrab på en 20-årig kurdisk kvinde.

Faderen til den dræbte Gülsüm har fået en dom på livsvarigt fængsel, mens hendes trillingebror og en af dennes venner skal henholdsvis ni og et halvt år og syv og et halvt år bag tremmer.

Igen - her er tre mand om at myrde en kvinde (for at være en kvinde). En far, en bror og en af broderens venner. Denne cocktail af personager, som er alt for typisk i disse sager udelukker sindsyge, jalousi, affekt ja alt i arsenalet af motiver andet end et brud med det fælles værdisæt, det eneste fælles værdisæt, som man dræber for at frafalde, nemlig islam! Oh, vi vil jo alle det bedste for vores børn! formanede Ole Birk Olesen på DR, som endelig sandhed om menneskets natur, som han kendte godt nok til at vide at kultur og religion ingen indflydelse har på vores handlinger. Idiot!

Virkeligheden interesserer ikke de godtkøbte, der hellere vil tage sig ud i forhold til debattens form så de kan tage sig pæne og rene ud i de rette selskaber. Som æstetiske overdommere baner de vejen for den islamificering vi ser overalt i Europa ved at kaste al deres energi ind på at knægte denne verdens Lars Hedegaarder, Kraruper og Kjærsgaarder. Hvad sådanne enablere betyder for et samfund kan England være et eksempel på, som det stod at læse i Telegraph, der i sin leder beder læseren

Consider this analogy. Suppose that, in several London universities, Right?wing student societies were allowed to invite neo-Nazi speakers to address teenagers. Meanwhile, churches in poor white neighbourhoods handed over their pulpits to Jew-hating admirers of Adolf Hitler, called for the execution of homosexuals, preached the intellectual inferiority of women, and blessed the murder of civilians. What would the Government do? It would bring the full might of the criminal law against activists indoctrinating young Britons with an inhuman Nazi ideology – and the authorities that let them. Any public servants complicit in this evil would be hounded from their jobs.

Indeed! De selvgode borgerlige, der er faldet over Lars Hedegaards udtalelser går samme ærinde mod ytringsfriheden, som Politikensegmentet gjorde da de våndede sig over Jyllands-Postens tegninger. Den udskamning af meninger og mennesker i debatten skulle det lykkedes vil lade banen fri for imamerne og islams propagandister. Præcis, som man ser det på de engelske udniversiteter, der har savnet modet til det frie ord siden Enoch Powell vil man også se det her. Som artiklen i National Geographic pointerer “Naming the problem and bringing (…) attention to it..” er essentielt og hvorfor vi har ytringsfrihed. “Change can’t happen if it’s just people working inside the system; they’re overwhelmed.“. Derfor skulle man hylde og beskytte Westergaard, Jyllands-Posten, Lars Hedegaard og flere for at sige, hvad der skal siges. Sætte ord på trolden.

Det handlede dog aldrig om muslimerNE. Men om os og hvorledes vi vil se os selv og hinanden. Det forstår de anstændige, gode og moderate borgerlige ikke, fanget, som de er i forestillingen om at den hjemlige debat lever sit eget liv frigjort fra den virkelighed, hvortil den refererer. De vil naturligvis udtrykke forskrækkelse over at nogen kunne finde på at slå Westergaard ihjel og give deres støtte til ham. Og højst sandsynligt vil der blive leget med tanken om at den somaliske mand med øksen nok var psykisk forstyrret og ikke engang Kennedy kunne jo gardere sig imod den slags. Men de vil ikke acceptere problemet i en stor muslimsk gruppe af mennesker midt i det frie samfund. For vi vil jo alle sammen det samme for vores børn og så skal man tale pænt vil de insistere og klistre en bleg forklaring på formaningerne om hvorledes man skam godt kan kritisere på en ordentlig måde. Man skal ikke tegne, hvis muslimerNE ikke vil have det og man skal ikke udtrykke sig, som Lars Hedegaard. Med et frisk sprog har han givet de selvretfærdige, der lige var begyndt at se problemet i øjnene en undskyldning for et tilbagefald mod det trygge og velkendte benægtercirkus. Endelig kunne de slippe for anklager om deres menneskesyn fra deres nære omgivelser, der i den seneste tid havde lært at betragte dem, som forræddere og sat dem i bås med de forfærdeligste strømninger i det politiske landskab. Nu kunne de få vasket deres små besudlede hænder de havde anskaffet sig da de troede det ville blive salonfähigt og igen distancere sig fra de sorte ved at tale om tonen, det saglige og præcise udtryk, som hører sig til når dannede mennesker definerer debatten over rødvinen.

Det er en fejl at tro at den somaliske mand med øksen er sur eller vred på Kurt Westergaard. Og følgeligt også en fejl at tro at problemet derfor kunne løses, hvis blot man ikke gør, som Westergaard i fremtiden, nemlig bruger sin ytrinsgfrihed til enten at tegne Muhammed, som man ser ham eller beskrive hans efterfølgere, som man ser dem. Angrebet på Kurt Westergaard er et angreb på os alle sammen uagtet at nogles meninger er så kedsommeligt korrekte at ingen ikke engang ekstremistiske (rettroende) muslimer er interesserede i dem. Westergaard skal dø fordi vi alle skal tie. Westergaard er slet ikke interessant, han står bare forest i køen. Måske er Hedegaard den næste. Og enablerne gør alt, hvad de kan for at få dem til at stå alene - så de er nemmere at ramme.

6 Kommentarer »

  1. At det at håbe på en tålelig sameksistens med muslimerne er noget nær en ønske drøm, af substans som statsministerens “drømmetale” i anledning af nytåret, viser følgende svar fra en socialdemokratisk/muslimsk folketingspolitiker , på spørgsmålet om hvorfor muslimer ikke må gifte sig/danne par, med ikke muslimer. Ren tungetale.

    “Jeg går ud fra at folk gifter sig fordi de elsker hinanden.
    Jeg kender selv en del såkaldte “blandede ægteskaber”, men jeg tænker ikke på dem som sådan.
    Jeg tror ikke man skal hæfte sig ved at folk der “ligner” hinanden eller har samme religion og kultur eller kommer fra samme økonomiske vilkår gifter sig med hinanden. Vigtigst er at de elsker hinanden.
    For en god ordens skyld skal jeg lige understrege, at jeg er imod tvungne ægteskaber.
    Bedste hilsner
    Yildiz Akdogan ”

    http://blogs.jp.dk/vaerdikamp-tur-retur/2009/12/31/livlig-debat-tak-for-det/

    Comment by PB — January 2, 2010 @ 12:41 pm
  2. For at blive lidt i sporet.

    DET var da så vist også ved at være på tide!http://www.danskfolkeparti.dk/DF_forlanger_overblik_over_antallet_af_terrorrelaterede_islamister_med_ophold_i_Danmark.asp

    Comment by PB — January 2, 2010 @ 2:06 pm
  3. http://www.danskfolkeparti.dk/DF_forlanger_overblik_over_antallet_af_terrorrelaterede_islamister_med_ophold_i_Danmark.asp#again

    Comment by PB — January 2, 2010 @ 2:07 pm
  4. [...] vi afventer wannabe-morderens indentitet, gengiver vi Monokulturs fremragende sammenfatning af [...]

    Pingback by Interview med Kurt Westergaard « Snaphanen — January 3, 2010 @ 2:04 am
  5. Til (1)
    Jeg har været inde for at kigge lidt på Yildis Akdogans blog. At dømme efter kommentarerne på tråden, har hun fået et tungt ansvar at leve op til.

    Muslimer, især mænd, som er særligt stærke i troen, har i mange år i den grad bragt Islam i miskredit, at hendes selvbeherskelse hele tiden udfordres og sættes under stort pres på tråden. Det er tydeligt, at hun på forhånd er under mistanke, og at nogle lurer på de fortalelser, som de forventer uforvarende kan undslippe hende. Ikke særligt forsonligt. Hun må hele tiden veje sine ord på en guldvægt. Gør man så det, bliver ens tale næsten uafvendeligt glat og lidt upersonlig. Kan man så tro på, at hun mener, hvad hun siger - at hendes hjerte er med i det, eller plaprer hun i virkeligheden en lektie af? - Nej, Det kan bestemt ikke være let for piger som hende at holde af os, hvis hun af et ærligt hjerte ønsker at blive accepteret som dansker, fordi hun føler sig dansk - og alligevel bliver mødt med mistro hele tiden. Hun kan jo hverken gøre for sin muslimske baggrund, dansk indvandrerpolitik eller familiens valg, der bragte hende her til. Det, synes jeg, er et bekymrende aspekt ved integrationsprocessen. Mistroen skabt gennem religiøs fanatisme, totalitær tankegang, suprematisme, frygt og terror.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — January 4, 2010 @ 1:49 am
  6. #5. Muslimer der vil være danskere bør konfronteres med det at de er tilknyttet en ideologi der opererer med begreber andenrangs, vanto , udstødelse af frafaldne og det der er værre.
    Her er så en ung muslimsk folketingspolitiker fra socialdemokraterne, der bruge sin blog til at tale om at hun er muslim, og alligevel glider hun af på spørgsmålet om samværd/parforhold mellem muslimer og ikke muslimer.
    Det er et spørgsmål om hvorfor integrationen ikke vil lykkes, det er herrefolksmentaliteten og den elendige koran der står ivejen.
    Eksempelvis er Mekka og Medina lukket land for “vantro” og det, plus mange andre ting, bla. forbud mod kristne kirker og menigheder er jo slet ikke til diskusion, samtidig med at moskeerne skyder op som paddehatte i vesten.

    Comment by PB — January 4, 2010 @ 7:54 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress