A bunch of losers…

Diverse — Drokles on December 20, 2009 at 7:46 am

Tøger Seidenfaden udtrykker i Politikens Leder sin skuffelse over resultatet i Bella-centret således

Realiteten er, at verden ikke er moden til at blive regeret i fællesskab.

Ah ja, det var synd. Her gik man ellers og håbede på at man kunne gøre op med den intolerante tanke bag en regering for og af Folket og indføre det enklere bare “at blive regeret”. Ordet fællesskab gør det så meget hyggeligere at man helt glemmer at det ikke bare drejer sig om alle verdens små brune, gule og hvide børn, der tager hinanden i hænderne, men også om at det fællesskab, hvor de skal “blive regeret”. Det regerende fællesskab udgøres i så fald af det kinesiske kommunistiske parti, Mugabe, Ahmedinejad, Chavez osv. Men, som Seidenfaden har bemærket tidligere så er det folket der er problemet. Og jo, umodenhed er der da nok af

 

9 Kommentarer »

  1. Ja, det er elitens megalomane fantasier, der har lidt nærmest totalt skibbrud med dette topmøde. Elitens totalitære markedsplads. Klimaverdensherredømmets foreløbige undergang. Dens multikulturelle helvede.

    Eliten har til dato kun opdaget, hvor godt kørende oven i hovedet, den tror sig at være uden at have blik for andet end sit eget spejlbillede.
    Denne mangel på realisme har skabt meningsproducenten og grundlaget for Tøger Seidenfadens omnipotens, såvel som hele den øvrige europæiske politiske elites samlede følelse af omnipotens. Nu skulle der handles.

    OG

    Hvad vi, eliten gør og vil, er altid det rigtige, synes Davos-mennesket at tænke - uanset hvilket Fatalt Morgana dette menneske opstiller. Men da eliten har frigjort sig fra Europas omklamring for at kunne udtænke Verdens indretning, glemmer samme elite at tage højde for Verdens faktiske indretning, som jo er helt forkert i forhold til, hvad den burde være.

    I disse to forgangne uger mødte den vesterlandske elite så VIRKELIGHEDEN på en helt anden måde, end de europæiske befolkningers - som de plejer at kunne bedrage - nu fik de en mediedækket konfrontation med Verdens indretning, som Davos-mennesket og -politikeren hverken kunne holde til at overse, foragte, frigøre sig fra eller hæve sig over.

    Europa og USA viste sig som små skidesprællere, med små, urealistiske forestillinger om, hvad der kunne lade sig gøre i en sammensat, multipolær Verden.

    På makroplanet ramte politikerne og de intellektuelle drømmere endelig den multikulturelle mur med et brag. Den mur, de ikke har villet anerkende, se, høre, og tale realistisk om på mikroplanet. Det mikroplan, de kunne have lært noget af.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — December 20, 2009 @ 1:34 pm
  2. Allerede dengang i antikkens Grækenland måtte man erkende at en verdensregering var uladsiggørligt (eller af det absolut onde), da intet styre kunne regere verdens folkeslag lige retfærdigt, og dermed måtte det qua sin uretfærdighed være et illegitimt styre.

    Comment by Sobieski — December 20, 2009 @ 2:12 pm
  3. Om ‘losers’.

    Netop tabere. Alle kom, alle prøvede, alle tabte. Alle kom helt åbenlyst IKKE for det samme. Det kan man uddrage en lære af.

    Vi lever stadig efter i dag i uforenelige og adskilte verdener.

    I en parallelverden, kan den ene parallel ikke sige til de andre paralleller: ‘Kom - lad os løfte i flok’. På en niveaudelt, multipolær klode, hvor parterne tilmed er adskilt parallelt i tro, tid og rum kan man slet ikke.

    Men de unipolære kræfter bliver ved at prøve i den tro, at deres pol, deres tro er den rigtige. De vil ikke ende i mangfoldighed, men i enfoldighed. Det ved de andre godt.

    Efter i dag er Verden derfor stadig åben for ukorrekt adfærd i stor skala.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — December 20, 2009 @ 3:01 pm
  4. Godt, Sobieski, at du påpeger, hvad Davos-mennesket i sin omnipotente selvtilstrækkelighed fortrænger, glemmer - men burde huske på.

    Antikken er til enhver tid Europas spejl.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — December 20, 2009 @ 3:07 pm
  5. Så forleden Margrethe Vestager jamre over, at vi ikke havde et “globalt lederskab” som hun udtrykte det. Det løb koldt ned ad ryggen. Forstår hun slet ikke hvor fascistisk den tankegang er?

    Comment by Mikael — December 20, 2009 @ 7:27 pm
  6. Nej, jeg tror ikke Vestager begriber fascismen eller dens forudsætninger, men hun forstår på et meget dybere niveau end os andre; at det er en særlig type mennesker der kan avancere i et “globalt lederskab”. I et sådant bureaukrati gælder nemlig et bestemt habitus.

    Comment by Sobieski — December 20, 2009 @ 8:50 pm
  7. Til Sobieski.
    Det tror jeg heller ikke. Hun er moralsk. Det vil sige, at vi andre bliver forkerte, hvis vor moral ikke stemmer overens med hendes moral, der jo pr. definition er universel. Dansk Folkeparti er så langt ude, at de ikke bare er forkerte, de er i tigift dårligere mennesker end Margrethe.

    Margrethe Vestager og hendes parti tror på universelle værdier. De findes absolut ikke for tiden. Islam forsøger ihærdigt at indføre sine egne universelle værdier, som vi andre ikke vil vide af. Vesten taler i stedet om universelle menneskerettigheder som en værdi. Mange har forsøgt sig med forskelligt i samme universelle boldgade. At gennemføre sådanne projekter af utopisk tilsnit kræver lovgivning, kontrol, hjernevask, og undertrykkelse af anderledes tænkende. Et rædsomt skråplan.

    Den anglo-saksiske socialistisk-meritokratiske tankegang handler om europæisk og globalt lederskab. Tony Blair og Gordon Brown bl.a. er eller har i hvert fald været fremtrædende medlemmer af denne eksklusive klub fra 1900-tallets begyndelse.

    Kasper Støvrings pointe fra kronikken i Berlingske er fin i denne sammenhæng. ‘Multikulturel ude - monokulturel’ hjemme. En one-liner, der er let at begribe.

    http://www.berlingske.dk/kronikker/multikulturelle-ude-nationale-hjemme

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — December 21, 2009 @ 1:18 am
  8. På den anden side må man se på bestræbelserne og karakteren af dem. Ønsket om at vise, at der er mere, vi må kunne samles om, end der bør skille os ad. Set i det lys var det positivt, at de forsamlede trods alt kunne blive enige om, at klimaforandringer er et fælles anliggende, uanset om temperaturen nu går op eller ned. Der er altså NOGET at være globalt fælles om og at tage globalt stilling til. Et håb er indfriet. Hovedproblemerne var ikke til at tage fejl af, forskellene landene imellem, og at så mange af de fremmødte ikke kunne fordrage hinanden.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — December 21, 2009 @ 1:19 pm
  9. Til (8) Noget faldt ud. Beklager:

    Der er sandelig nok at kritisere verdnssamfundet for, hvis klimatopmødet skal evalueres. Men…(fortsættelse i kommentar nr. 8.)…

    Comment by Emeritus — December 21, 2009 @ 2:03 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress