Top 10 liste over kristen-fjendtlige lande

Pressen — Drokles on February 10, 2007 at 2:21 pm

Fra Kristeligt Dagblad

Nordkorea er det værste sted i verden for aktivt praktiserende kristne, vurderer den internationale kristne missionsorganisation Open Doors. Interesseorganisationen, der har hovedkvarter i Holland og afdelinger i bl.a. USA og Storbritannien, har netop udgivet sin årlige sorte liste over de 50 lande, hvor kristne er mest udsatte for religiøs forfølgelse. Det næstværste sted at tro på Bibelen er Saudi-Arabien, konkluderer organisationen, hvis top ti-liste over de mest kristen-fjendtlige lande inkluderer tre kommustiske og seks muslimske nationer foruden det buddhistiske Bhutan.

Listen er som følger

**Open Doors liste over de værste steder for kristne:

1. Nordkorea

2. Saudi-Arabien

3. Iran

4. Somalia

5. Maldiverne

6. Yemen

7. Bhutan

8. Vietnam

9. Laos

10. Afghanistan

Men så kommer der en mærkelig nyhed, for man må åbenbart ikke få for meget opmærksomhed omkring forfølgelsen af kristne.

– Gennem de seneste 10 år har vi set situationen ændre sig fra, at nyheder om forfølgelse blev rapporteret som isolerede begivenheder i kristne medier, til, at selv den sekulære presse nu dækker angreb på kristne. Min bekymring er, om den positive vækst i omtale nu modsvares af et tab af interesse – en slags “kristen forfølgelses nyhed”-udmattelse, siger Jeff Taylor, der er vicepræsident i Open Doors International.

Ifølge organisationens rapport forværredes situationen sidste år for praktiserende kristne i blandt andet Usbekistan, Irak, Nigeria, Tyrkiet, Etiopien og Kenya, mens forholdene blev forbedret i lande som Marokko, Nepal og Tunesien.

Der kan nok være noget om, at det er noget trivielt med al den forfølgelse af kristne, men jeg synes dog ikke at emnet ligefrem præger debatten. Mens man både kan lide af xenofobi og islamofobi, så har udbredelsen af ordet oikofobi trange kår, hvis det overhovedet bruges udenfor Uriaspostens univers. Og kristenfobi har jeg aldrig hørt om.

Hvis det kun handlede om udmattelse af at høre om forfølgelse, så skulle vi nok kunne tåle at høre meget mere meget længe, når man betænker muslimers iscenesættelse af sig selv som ofre for den vestlige verden - oven i købet uden at være ofre.

Derfor handler det ikke om omtale i sig selv, men om det af Kim Møller så brugte ord; oikofobi. Der er noget grundlæggende syndigt ved at beskæftige sig med forfølgelsen af kristne, fordi vi selv er kristne. Derfor mener Jeff Taylor at det nok er bedst at gøre opmærsom på disse problemer i stilhed, måske helst så stille at vi slet ikke hører det.

Der er sikkert nogle der vil indvende at man også kunne lave en top-10 liste over lande der forfølger muslimer. Og det vil jeg da gerne have. Mit gæt er at en sådan liste også vil være domineret islamiske lande.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress