Churchill og Olesen

Diverse — Drokles on December 5, 2009 at 1:44 am

13 maj 1940 i det engelske House of Commons. Den nyudnævnte premierminister Winston Churchill er godt i gang med at samle nationen

I say to the House as I said to ministers who have joined this government, I have nothing to offer but blood, toil, tears, and sweat. We have before us an ordeal of the most grievous kind. We have before us many, many months of struggle and suffering.

You ask, what is our policy? I say it is to wage war by land, sea, and air. War with all our might and with all the strength God has given us, and to wage war against a monstrous tyranny never surpassed in the dark and lamentable catalogue of human crime. That is our policy.

You ask, what is our aim? I can answer in one word. It is victory. Victory at all costs - Victory in spite of all terrors - Victory, however long and hard the road may be, for without victory there is no survival.

Let that be realized. No surv…

Pludselig bryder Ole Birk Olesen, der har leget med en tidsmaskine ind i dette historiske øjeblik

Selv hvis du skulle have ret i, at truslen er overvældende - hvilket jeg ikke mener, at den er - så er selvopholdelsesdrift for mig ikke et mål, der retfærdiggør alle midler.

3 Kommentarer »

  1. Til at begynde med vil jeg nævne at jeg helhjertet støtter markedsøkonomien, fordi den i det lange løb sikker den hurtigste vækst og størst mulige velstand for alle. Ligeledes vil jeg give liberalisterne ret i at fraværet af statslig indblanding i økonomien er et gode. Når dette er sagt er det ligeledes klart, at statslig regulering er med til at forbedre markedsøkonomien og begrænse de skadevirkninger som markedsøkonomien også har.

    MEN jeg har efterhånden et tiltagende, og støt voksende problem med den hovedløse og naive samfundsanalyse som liberalisterne ligger for dagen. Det Saxo-bank sponsorerede nyheds-site 180Grader, med Ole Birk Olsen i spidsen eksilere fra tid til anden i den mest perfide angreb på den borgerlige regering og ikke mindst dets støtteparti; Dansk Folkeparti. Hvis det er muligt portrætteres DF altid som værende reaktionære, imbecile og politiske distanceblændere. Med sin frihed og lighed for alle religioner, ligegyldigt hvilket indhold disse end måtte prædike og praktisere, er i bedste fald naiv, i værste fald dødens farligt.

    At reducere spørgsmålet om retten til bygning af minareter og stormoskéer til et spørgsmål om lighed i religionsdyrkelsen, er tolkningsmæssigt naivt. Hvis Ole Birk Olsen bare gad og sætte sig en smule ind i hvad Sam Solomond har skrevet om moskeens betydning for den islamiske tænkning og samfund, ville hans nedladende analyse og debat med Jesper Langballe være undgået. Moskeen er ikke bare et bedehus, det er et socialt mødested. Hvor der diskuteres politisk, etik, rets og familie forhold. Dette er en funktion som den danske folkekirke ikke længere har, nogle præster kunne godt ønske sig dette, men det er ikke tilfældet i dag. Hvad adskiller én danske folkekirke og en moske, er det simple faktum, at muslimer er pligtig at bede 5 gange om dage, og moskeen kalder til bøn, via minareten, og dermed bekræftes de troende ikke bare i deres tro, men også i den det forhold at det er deres tro der dominere i lokal området. Fredagsbønnen er det der svare til vores søndags højmesse, men det er langtfra den eneste dag muslimer går i moske. Det er holder muslimer sammen er troen, ikke økonomi, sprog eller historie, men tro. Da Birk Olesen ikke forholder sig til den betydning religionen har og hvad religionerne er, fortager han en luftig journalistisk analyse, der reducere de forskellige religioner til deres udtryksformer og muligheder for samme, dette er naiviteten i Birk Olesens tilgang.

    Det gennemgående i Birk Olesens analyse er at dansk folkeparti er ligesom de islamiske tænkende, dvs. begrænsende af andre religioner og promoverende af egen tro. Så kan Birk Olesen derefter stille sig frem som den ”upartiske” journalist der afdækker religiøse mørkemænd.

    Når nogle, som Filip Ulrichen, derefter går Birk Olesen på klingen og spørger indtil en politik, hvordan man kan leve fredeligt sammen med muslimer, begynder Birk Olesen at opføre en ”typisk” venstreorienteret sidelæns tango, og beskylder implicit Ulrichen for udemokratisk tænkning og volds opfordring. Denne underforståede labling burde Birk Olesen, som borgerlig være for god til, men nej. Superliberales sloganer som; ”åbne grænser og lukkede kasser” stinker langt væk af umodne og urealistiske studenterpolitik. Dette sætter hans manglende selvopretholdelses drift i perspektiv som, noget påtaget og barnagtigt. Nu har han selv børn, og så snart teenage årene begynder at indfinder, tror i ikke at farmand begynder at blive noget mere nervøs?
    Men studenter politik det er hvad Liberal alliance og 180Grader udvikler sig imod. Det er sikkert også derfor at Ole Birk Olesen så ofte bliver inviteret med som ”borgerlig” politisk kommentator i forskellige nyhedsprogrammer. Det er den acceptable borgerlighed, som er placeret på en totalt illusorisk politisk platform, som tilrettelæggere af samme nyhedsprogrammer ved er uden hold i danskernes daglig dag. Derudover hader han DF, så han er jo med på det rigtige hold.
    Mvh.
    Historyman

    Comment by Historyman — December 5, 2009 @ 12:51 pm
  2. Sæ’fø’li har komiske ali birk olesen ret!
    Hvad ligner det også, at have en livsglad selvopholdelses vilje, hvis det krænker den allah i helvedes muslim tilbederes fri vilje til at efterleve voldsmanualen koranens krav om forfølgelse og drab på livsglade vantro.
    Så er det eneste rigtige middel, ifølge komiske ali birk go’nat olesen, at smide sig pladask på maven og underkaste sig den krumsabel svingende muslims ønsker.

    For allah i helvede da, en idiot!

    Comment by li — December 6, 2009 @ 4:47 pm
  3. I Monokulturs link til denne tråd / (Ole Birk Olesen) opererer lederen den dag med en helt anden påstand vendt mod Langballes meninger udtrykt i et interview i samme netavis, det samme som også Historyman er inde på, et link som jeg kunne have lyst til at krølle denne tråds rette linje lidt mere at citere 180° for følgende:

    Langballe citeres i netavisen for at hævde:
    ‘…I islam er der ikke nogen sondring mellem religiøs tro og politik. Det er en sondring, som vi, der er opvokset i en kristen kultur, er så fortrolige med, at vi tror, det er en selvfølge alle steder - men det er det jo ikke.”

    “Vi har her til lands ubetinget trosfrihed, men vi har ikke troslighed. Folkekirken, som er evangelisk-luthersk, har en ganske særlig status ifølge Grundloven, og det vil sige, at den har rettigheder, som alle andre trossamfund ikke har. Vi har ikke troslighed, og vi skal ikke have det.”…’

    Lederen (OBO formoder jeg) indvender:
    ‘…Sand religionsfrihed er naturligvis lige frihed for alle. Udsagnet om, at vi her i Danmark skulle have religionsfrihed, men ikke religionslighed er alene rigtigt i den forstand, at folkekirken som det eneste trossamfund står nævnt i Gundloven…’

    Vi skal omgås ordenes betydning med respekt, hvis vi skal gøre os håb om at bevare evnen til at forstå hinanden. Det skider OBO på frækt på, når det passer i hans kram.
    Langballe har, men OBO har tilsyneladende ikke logisk styr på to altafgørende ords betydning. Frihed og lighed er ikke synonyme i nogen henseende, sådan som OBO prøver at mudre dem til. OBO forudsætter videre, at det nærmest er en tilfældighed, at ‘folkekirken som det eneste trossamfund står nævnt i Grundloven’.

    Det er netop ikke nogen tilfældighed.

    Og Frihed! - Frihed er aldrig i ledtog med lighed, som OBO prøver at åbne for. Frihed åbner tværtimod for grænseløs ulighed. Kravet om lighed, gør derimod skarp kontrol nødvendig og forlanger friheden sat i fængsel, for at man kan opnå en rimelig grad af lighed. DDR var et typisk eksempel på, hvor svær ligheden er at kontrollere. Franskmændene var formentlig allerede klar over dette i 1789, men af typisk politiske ideale, men samtidig reelt ulogiske grunde blandede de alt sammen i rodekassen ‘Frihed, Lighed og Broderskab’. Det lød godt, men duede ikke, for de tre begreber udelukker selvklart hinanden mere, end de forener.

    Forstår man det til bunds, forstår man Grundloven på de to punkter. Har man oplevet II. Verdenskrig forstår man Langballe, men OBO har ikke oplevet krigen, så han forstår ingenting.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — December 7, 2009 @ 12:17 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress