Overstået lokalvalg

Diverse — Drokles on November 20, 2009 at 8:48 am

Jeg har ikke haft interesse i lokalvalget, men man har ikke kunnet undgå at få indtryk. Mohammed Aslam sprænger listen og stryger ind med 1100 stemmer ifølge Politiken. Det er sikkert debatterne på hans blog, der har aftvunget dyb respekt. Aslam begrunder i hvert fald sit flotte resultat på sin blog

Muhammad Aslam har ikke oprettet nogen blogindlæg

Det var sikkert Guds vilje mener vi her på Monokultur. Men liberalisten Jarl Cordua finder i Information at “danskerne været vidne til den kedeligste valgkamp i mands minde.

Hvad er forklaringen? En hovedårsag er, at kommunernes økonomi er presset af finanskrisen. Det er derfor helt utroværdigt, hvis borgmesterkandidaterne pludselig ruller store forkromede planer ud, som kraftigt udbygger den offentlige service.

Jo, det er da spændende når der skal deles penge ud ja endda måske ligefrem uhyggeligt, hvis man er en af de tilbageværende, der betaler skat. En Politikenforside forleden viste en serie billeder af vælgere, der havde deres primære ønske skrevet ned på et stykke karton, som de holdt foran sig i bedste Bob Dylanstil. Alle handlede de om flere penge til det offentlige lige præcis der, hvor de selv havde brug for det. Det er måske kedeligt når kassen er lukket i.  I så fald er det direkte uhyggeligt for os resterende skatteydere når den står åben. I den optik er det måske er det meget passende at mens rød blok ikke er i stand til at tage teten landspolitisk med en komatøs regering på fjerde år i træk så sætter sig de sig tungt på den lokalpolitiske gavebod af offentlig service, der nok financieres af nogle andre. Kedelig valgkamp eller ej så bliver man næppe mere kedelig end følgende kandidater

Artur Meinild (radikale), Rudersdal

Ole-Peter Petersen (radikale), Egedal

Bjørn Groskopf (Egedal Listen), Egedal

Kjeld Erik Haick (Venstre), Ishøj

Kurt Carlsen (Tryghedspartiet), Gladsaxe

Finn Kjeller Johansen (Enhedslisten), Gladsaxe

Hans Erik K. Hansen (Radikale), Ærø

Svend Erik Jensen (Ærø Borgerliste), Ærø

Kasper Killerup (Frit Danmark), Odense

Ole Andersen (Samsø Listen), Samsø

Stig Morten Hansen (Bornholms Selvstyre Parti), Bornholm

Doris Ravn (Slesvigsk Parti), Sønderborg

Peter Hessellund Sørensen (Liberal Alliance), Horsens

Carlo Hermansen (Fælleslisten-Rebild), Rebild

Henning Pedersen (Kærlighedspartiet), København

Stefan Ahn (Kærlighedspartiet), København

Ole Jensen (Kærlighedspartiet), København

De udmærkede sig nemlig ved end ikke at opnå deres egen stemme og endte altså på et rent nul ifølge Jyllands-Posten. Men nogen har trods alt prøvet at sørge for lidt underholdning. I Halsnæs har Radikale Venstre opstillet Per Jensen, der mener at det er kanibalisme at spise svinekød ifølge Sappho

Menneskekødet og svinekødet har mere end blot fysiologiske ligheder, det smager stort set ens.
Der er eksempler på massemordere, der har forarbejdet menneskekød, og solgt det som svinekød.”

Her er han tættere på sandheden end Tøger Seidenfaden, der mente at menneskekød var mere ovre i kategori med oblater. Og i Rusland mener nogle at det er i stil med kebab, men det er en anden historie.

De radikale i København har trods alt prøvet at kompensere for den kedelige valgkamp med deres københavnske afterparty. Her havde man slået hårdt på med alle midler at holde Dansk Folkeparti uden for indflydelse for så da det kom til stykket at forære dem udvalgsposter over hele linien mod opbakning til Bondams borgmesterpost. Dansk Folkeparti opnåede en symbolsk sejr ved at markere sig kommunalpolitisk og i København omsatte de altså en ellers ubrugelig fremgang til at besudle Radikale Venstres selvopfattelse med deres ubehagelige og ildelugtende væsen.

TV2 News prøvede Bondam, som en anden profet at lancere valgløfterne med tilbagevirkende kraft til ophævelse at de tidligere og det var morsomt.. Bondam ser nu slidt ud på billederne - på trods af det han opfatter som “vælgernes forståelse” af prisen de rene måtte betale for at kunne beholde den sidste bastion af de Radikales gryende københavnske emperium fra dengang verden ventede på en radicool kreativ klasse.

Teflonmanden Manu Sareen, hvis ynglingsspil er sorteper, hjerterfri, stoleleg ja alle spil, hvor man skal undgå at være taberen kender ikke noget til noget om nogen ubehagelige aftaler med Dansk Folkeparti og melder sig ud af “the blame game”. Fra Politiken

»Det mindes jeg altså ikke. Jeg sad og sms’ede og tænkte på et interview, som jeg skulle ud og lave med TV 2 Lorry«, siger Manu Sareen.

At diskutere fordeling af poster mens Sareen har sine absancer er, hvad Rune Engelbrecht Larsen kalder at gå “Bagom ryggen på Manu Sareen…“, men pointen var altså klar. Ville Radikale sikre sig en borgmesterpost med Dansk Folkepartis støtte eller ville de hellere opgive borgmesterposten for at holde Dansk Folkeparti uden for indflydelse. Her sidder Manu Sareen midt i de mest afgørende forhandlinger, der for de næste fire år afgør det politiske samarbejde om kommunens forvaltning og hvordan han“..og de andre radikale vil gøre alt for at stoppe Dansk Folkeparti” og tænker på, hvorledes han mon kan tage sig bedst ud på TV. Han vil øjensynligt hellere fremstå useriøs end uren. Eller måske vasker han kun hænder overfor Politiken og deres læsere ud fra en forventning om, hvad hans vælgere godt kan lide at læse for til Berlingske Tidende har han ikke noget imod at stå ved prisen for Bondams borgmesterpost.

Manu Sareen lægger ikke skjul på, at han mener, at aftalen med DF sender et dårligt signal, men aftalen er skrevet under, og det må man ifølge Manu Sareen bare acceptere.

Om Dansk Folkeparti får indflydelse eller ej i København er Sareen da også fløjtende ligeglad med. Han har større udsigter

- Jeg synes, at det er vigtigt, at den stemme jeg står for, også kommer ind i Folketinget, så man kan give et modspil til alt det, der sker i øjeblikket, fortæller Manu Sareen.

(…)

- Jeg ved jo, at jo længere tid man er politiker, jo bedre kendt bliver ens navn. Så er der flere, der får øje på en.

Så store er udsigterne at han end ikke orker en borgmesterpost. Sindene kan dog også koge op i Dansk Folkeparti,

Gangene i Odsherredhallerne i Vig rungede af vrede råb og da det gik op for DF`erne at Steen Egede Jensen havde gemt sig hos Odsherredlisten gik det fuldstændig amok.

Eva Christensen fra DF`s bestyrelse og to andre medlemmer tvang sig ind i mødelokalet, og fik deres forhandler ud på gangen. Her hev og sled Steen Egede Jensen og en af bestyrelsesmedlemmerne i hinanden.

Måske indgik Bondam sin aftale fordi han var mere utryg ved den form for forhandlingstradition end ved vælgernes dom.

2 Kommentarer »

  1. [...] hans muslimerhad må han selv om. Det breder sig hurtigt til den sorte højrefløj hvor Krarup i monokultur [...]

  2. Jeg skylder Halsnaes Weblog at pointere at Krarup ikke kommenterer noget på Monokultur - desværre.

    Comment by Drokles — November 22, 2009 @ 5:28 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress