Sejrherren Krarup X

Diverse — Drokles on November 19, 2009 at 8:43 am

Og så er der jubilæum på min trættekære serie Sejrherren Krarup, der ganske passende forfattes af manden selv. Krarup udråbte forleden sig selv til sejrherre i Politikens kronik. “Hvis jeg må være en smule selvoptaget,[selvfølgelig må du da det Krarup (eller tør jeg sige Søren?). Det ku' da lige passe andet - Drokles] vil jeg svare, at mit snart mangeårige forfatterskab hævder og begrunder en sådan påstand.”. Det gør det i høj grad. Og det besejrede?

Systemet Politiken – det var Danmark fra 1905 til 2001. Med alt, hvad dette indebærer.

Med forsvarsnihilisme, med national selvforagt, med den kolde skulder til de danske sønderjyder, med 9. april 1940, med samarbejdspolitik med den tyske besættelsesmagt, med EU-overnationalisme og med en udlændingepolitik, hvis indhold var foragten for det danske folks førstefødselsret til Danmark, udtrykt så karakteristisk og rammende af Bjørn Elmquist under andenbehandlingen af udlændingeloven 2. juni 1983: »Vi kan nu sige, at vi i hvert fald herhjemme i vort eget hus gør, hvad vi kan, for ikke at diskriminere på national basis«.

(…)

Det hele handler nemlig om begrebet eksistens. Det hele tager i grunden sit udgangspunkt i Søren Kierkegaards forståelse af, hvad det er at være menneske. Det hele handler om, at menneskelivet har med skyld og ansvar at gøre, ikke med ideologi og utopi og fremskridtsdyrkelse.

Hvad er dét at være menneske? I den bog, jeg allerede har nævnt, ’Det moderne Sammenbrud’, har jeg tegnet en linje i dansk og europæisk åndshistorie, der har Søren Kierkegaard og Karl Marx som de to afgørende modstandere. Jeg kunne for så vidt også sige kristendom og humanisme, for Kierkegaards forfatterskab er kun et kristent notabene til den oplysningstradition, der med Marx ifører sig en totalitær klædebon, og hvis egentlige indhold vi i løbet af det 20. århundrede har set kun alt for tydelige og alt for mange vidnesbyrd om.

(…)

Eksistensen var virkelig, og systemskiftets egentlige indhold er den eksistentielle virkeligheds fordrivelse af de abstrakte, ideologiske løgne.

Krarup ser systemskiftet, som han mere end nogen anden har været den intellektuelle skaber af, som en kamp om det politiske sprog. Deri kan jeg kun være enig.

Det er slet ikke nogen tilfældighed, når den politiske venstrefløj, der så gerne vil til magten, overtager den borgerlige regerings udlændingepolitik og forsikrer om, at de mener den af hjertet. Det passer naturligvis ikke. Det kan jeg som medlem af Integrationsudvalget bevidne. Men afgørende til beskrivelse af systemskiftets indhold er, at de partier, der gennemførte udlændingeloven af 1983 og dermed nedkaldte katastrofen over Danmark, nu må respektere den menige danskers nej. Ideologerne og farisæerne er blevet opdraget af befolkningen. De må – for at blive i terminologen – sige ja til eksistensen og nej til ideologien.

Krarup er - sammen med Che Guevare - et af de mennesker, der er løjet mest om i Danmark - og af de sammen mennesker. Det ser vi frem til ender i de kommende år og ønsker Søren Krarup tillykke med denne sejr.

skrarup

4 Kommentarer »

  1. Krarup og DF har formået at skabe et væsentligt alternativ til den umenneskelige godhedstanke- og industri som store dele af centrum-venstre står for.

    Comment by Janne — November 19, 2009 @ 9:33 pm
  2. Når jeg skriver “godhedstanke- og industri”, så mener jeg den konsekvens blinde godhedstanke og -industri.

    Comment by Janne — November 19, 2009 @ 10:16 pm
  3. “9. april 1940, med samarbejdspolitik med den tyske besættelsesmagt…”

    Jeg kan ikke forstå Krarup hér. Ville han hellere have, at vi ikke skulle samarbejde med nazisterne? I så fald ville de bare tage magten i Danmark med rå vold, og vi ville ikke have en chance. Derefter ville nazisterne selv lede Danmark, og ville mere eller gøre det til et lille nazityskland!! Selvom handlingen var ulidelig, var den nødvendig.

    VH
    TsB

    Comment by Tag-selv Biksen — November 27, 2009 @ 8:40 pm
  4. Jeg forstår udmærket. Selfølgelig skulle vi have kæmpet, med alle til rådighed stående midler.Jeg ved godt,at det radikale venstre, havde gjort hvad de kunde for at saboter det Danske forsvar.Dog om vi havde kæmpet, trods alle odds, så havde vi ikke efterfølgende lignet usselrygge Jeg ved godt at det er let for mig at sige. Jeg er jo født efter krigen, men jeg ved også at det var dem der modigt gik til modstand,der sikrede Danmark en plads i det gode selskab!

    Comment by Karl — December 17, 2009 @ 2:33 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress