Der er nu altså noget ukueligt over Tim Jensen og hans medidiot Jørgen Bæk Simonsen. Uanset virkeligheden holder de fast i deres konvertering og pressen anser dem stadig som vidende forskere. Fra Berlingske Tidende

»Selv om Abu Laban under Muhammedkrisen blev udråbt til Mr. Islam, har han aldrig kunnet repræsentere alle muslimer i Danmark - det har ingen kunnet. Han var jo ekstrem og havde skarp konkurrence fra andre grupperinger allerede før sin død. Der er andre moskémiljøer med populære imamer, også i Nordvestkvarteret, så det behøver ikke være Islamisk Trossamfund, der bliver toneangivende fremover,« siger Tim Jensen.

Så Tim Jensen mener at Abu Laban var ekstrem. Men ekstrem i forhold til hvilket af islams mange ansigter?

Tim Jensen hæfter sig desuden ved, at det dårlige image, som Abu Laban fik i forbindelse med Muhammedkrisen - hvor han bl.a. blev beskyldt for at tale med to tunger - kan have skadet mange danskeres syn på islam og dermed hele integrationssagen. Og at Abu Labans død måske derfor set i det lys kan føre noget positivt med sig.

Mennesket Abu Laban bidrager positivt med sin død, mener Tim Jensen altså. Det må jeg nok sige, tonen i debatten er blevet hård.

»Både hans og Ahmed Akkaris image tog skade, og danskernes modstand imod dem kan have blokeret for en dialog. Allerede da vidste Abu Laban, at det ville være fint at holde en lavere profil, og at der skulle unge folk til,« siger Tim Jensen, der dog tilføjer, at det bliver svært at finde nogen med Labans erfaring, hans kontakter og talegaver.

Jeg glemmer hele tiden at det var vores skyld og bliver altid glad for at Tim Jensen har tålmodighed til at genopfriske hvad jeg jo godt ved.

Jeg glemmer hele tiden at det var vores skyld og bliver altid glad for at Tim Jensen har tålmodighed til at genopfriske hvad jeg jo godt ved.

Ifølge Jørgen Bæk Simonsen, dr. phil. og religionsforsker på Carsten Niebuhr Instituttet under Københavns Universitet, er Abu Labans død ikke blot et stort tab for det muslimske miljø i Danmark, men også for alle os andre, »fordi vi i Abu Laban havde en, der brændte for en ligeværdig integration og har bidraget til, at situationen er blevet gjort nemmere håndterlig end ellers«. Han hæfter sig ved, at Abu Laban havde helt afgørende betydning for det positive skifte, der skete i de muslimske miljøer op gennem 90erne.

Vi vil ikke have ligeværdig integration og alle forsøg på det er derfor ikke positive. Hvad betyder ligeværdig integration? at man hvar anden uge godt må give konen stokkeslag?

»Blandt andet fastholdt han forældrene i et medansvar for, at deres børn blev integreret. Og det på et erklæret, troende muslimsk grundlag. Samtidig viste han selv vejen i opdragelsen af sine egne børn til velfungerende danske samfundsborgere. Han var kompromisløs i religiøse spørgsmål, men en stor mægler på alle andre områder, og mange fra hele landet brugte ham,« siger Jørgen Bæk Simonsen.

Jeg er målløs over forskere, der uden videre mener, at det er positivt, at man bliver integreret på et troende muslimsk grundlag. Hvorfor er det mere ønskværdigt end en integration på et sekulært grundlag?

Hvad er det Jørgen Bæk Simonsen gerne vil frem til? At muslimer i Danmark skal forblive muslimer som det evige ‘andet’, aldrig være lige som os, det spejl vi kan reflektere vores kultur i? Tjener det vores interesse eller vil han gavne en bestemt muslimsk sag?

Med hensyn til Abu’s opdragelse af sin søn, så vil jeg mene at det er endnu et eksempel på hans tvetungethed. Hans søn blev bortvist fra Vestre Borgerdyd Gymnasium på grund af sine ekstreme holdninger. Laban skosede på engelsk offentligt sin søn for ikke at opføre sig ordentligt. Men man gå ud fra at sønnike ikke har sit verdensbillede fra fremmede og Abus arabiske moraliseren i det labanske hjem, har har sikkert haft en anden lære end respekt for det samfund de nasser på.