Klogt valg af valgkreds

Politik — Drokles on February 4, 2007 at 3:39 am

At opstille Karen Jespersen i Svend Aukens valgkreds er et klogt træk. Karen Jespersens sociale engagement er velkendt og Anders Fogh håber selvfølgelig at det vil smitte af på regeringens omdømme. Den kan få brug for det i efterdønneingerne af kommunesammenlægningerne, som næppe vil have givet hverken besparelser eller kvalitetsløft inden næste valg. Men mere alvorligt for Socialdemokratiet er Jespersens udlændingelinje.

Hvis Karen havde stået over for en strammer i Socialdemokratiet, eller måske endda Helle Thorning selv, ville en debat om Socialdemokratiets evne og vilje til at holde den stramme kurs, ende med en kamp om personlig troværdighed. Her er Karen Jespersen ganske vist stærk, men hun er ikke urørlig. Man kan så at sige så tvivl om Karen Jespersens tvivl ved socialdemokratiet og så håbe at vælgerne ikke vil se nogen grund til at stemme på en overløber. Karen Jespersens renome er tæt knyttet til om hun har ret og har hun ikke det (i vælgernes øjne) vil beskyldningerne om at hun er sit eget projekt stå stærkt. Men det vil ikke blive tilfældet med Svend Auken som modstander.

Svend Auken er ikke glad for den stramme kurs overfor udlændinge og vil derfor vanskeligt kunne forsvare den. Han har, for at sige det mildt, ingen som helst lyst til det.  Svenno står nemlig mellem at skulle forsvare en politik han ikke går ind for eller skaffe sig selv så mange stemmer som muligt. Det er ikke svært at forudsige det valg. Tværtimod er det mere sandsynligt at den egenrådige Svend Auken vil angribe Jespersen netop for hendes stramme udlændingekurs og dermed stille sit parti med et troværdighedsproblem.Derfor er Svend Auken manden der mere end nogen kan bekræfte Karen Jespersen i hendes angreb på sit tidligere parti. Dette er godt set for hvad er mere effektivt end at lade socialdemokrater selv bevise at hun har ret.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress