Israel i defensiven - og i offensiven

Diverse — Drokles on November 7, 2009 at 4:57 am

Det internationale pres på Israel har været massivt efter deres succesfulde krig mod Hamas i Gaza. Ikke nok med at venstrefløjen og muslimer i Europa har intensiveret deres defamering af Israel og jøder og undermineret de europæiske politikeres mod til at forsvare anstændigheden, Tyrkiet er også faldet fra, som Israels eneste ven i Mellemøsten. Goldstone-rapporten fik som ventet sin store dag torsdag i FN, der valgte at kræve en undersøgelse af krigsforbrydelser under krigen i Gaza (mens Saudiarabien bombede mål i Yemen for at sikre fred ved deres grænser!)

Men Israel kæmper uagtet, hvad andre føler og mener om dem. Onsdag opbragte israelerne et skib fra Iran til Hizbollah i Libanon. De mange tons våben har fået Israel til at klage til FN over Irans brud på resulotioner og kan ikke ses, som andet end et bevis på Israels påstand om at handle under ekstremt pres. Skønt en sådan klage næppe ændrer noget i FN gør det det trods alt lettere for de resterende venner af Israel at holde fast i anstændigheden og ikke lade en samling despotier diktere dagsordenen.

Opbringelsen af det iranske våbenskib er et led i en lang serie mindre succeer for det israelske forsvar og efterretningstjeneste, som Ronen Bergman skriver på Ynet News

In the past four years, several strange mishaps maligned the Iranian nuclear project and significantly hindered the uranium-enrichment process. The disappearance of an Iranian nuclear scientist, the crash of two planes involved in the project, and fires that broke out in two labs only reinforced the sense that someone was trying to undermine the nuclear project.

Meanwhile, opposition elements published extensive and reliable information about what is going on within the project, causing Iran great embarrassment and prompting IAEA inspectors to start inspecting.

On July 12, 2006, Israel’s Air Force used accurate intelligence information to eliminate Hezbollah’s almost entire long-range missile arsenal. A year later, based on various reports, a mysterious mishap occurred at a plant producing scud missiles and jointly operated by Syria and Iran.

Later, the nuclear reactor built by Syria with North Korean aid was bombed, Imad Mugniyah was assassinated, and so was General Muhammad Suleiman, who led Syria’s nuclear project.

In January 2009, based on foreign reports, Israeli planes launched three strikes in Sudan targeting arms shipments from Iran to Gaza. A month later, Egyptian authorities nabbed a group of Hezbollah fighters who planned to murder Israeli tourists. Two months ago, a secret enrichment plant that the Iranians were trying to hide was exposed in Qom, and a month ago the Americans detained a German ship that carried Iranian cargo for Hezbollah. A German ship carrying a similar cargo was nabbed Wednesday.

Israel ved at de skal vise styrke overfor deres fjender og at den imødekommenhed europærerne især appelerer efter tolkes som eftergivenhed og svaghed, der skal udfordres. Kommentatorer har peget på at Israels afvisning af at samarbejde med Goldstone i sig selv skaber animositet imod Israel og har udlagt det, som et mere eller mindre forståeligt udslag af israelsk ærekærhed. Men en sådan patologisk analyse overser at Israel dårligt kunne tillade sig at indgå et samarbejde, der fra starten var ufavorabelt for Israel og ligeledes at Israel har en og kun en mulighed for overlevelse, nemlig at demonstrere sin suveræne magt og sin suveræne vilje til at bruge den for godt.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress