Flere bejlere, men hun valgte V
Det skal ikke være en hemmelighed at undertegnede ønskede hende til DF, men efter nærmere eftertanke kan en ministerpost i Venstre være et bedre valg for landet. Ingen tvivl om at hendes personlige ambition nemmere bliver opfyldt i V regi. Det gode er, at man kan næppe finde en bedre garant for en rationel flygtningepolitik en Karen Jespersen.
Skrækscenariet ville ikke være et styrket DF med KJ som markant personlighed i partiet, men at liberalisterne i V og de mange business-as-usual vatpikke hos de Konservative ville have held til at danne regering med det Radi-gale Venstre og derved sætte DF uden for politisk indflydelse. Denne konstellation er, med Karen Jespersens tiltrædelse, rykket langt ud i fremtiden. Heldigvis!
Endnu en bonus vil være, at børnehaveultraliberalisterne i Venstre vil få færre muligheder for at bedrive deres statsskadelige virksomhed. De kan så passende rykke ind det ny liberalistiske parti, som jeg spår en tilværelse i den aller yderste udkant.
4 Kommentarer »
RSS feed for comments on this post. TrackBack URI
Ironisk at du kalder de liberale i Venstre for børnehaveultraliberalister, da det netop er dem, der mener at vi er voksne mennesker med ansvar for eget liv.
Det er derimod velfærdsstatsforkæmpere, der kæmper for en stor statsbørnehave, hvor voksne mennesker infantiliseres og politikere bliver en slags højtlønnede pædagoger.
Se evt mit indlæg “Ud af børnehaven.”
http://hansside.dk/blog/jfa/ud-af-bornehaven.html
.
.
Det er desværre sådan at folk skal beskyttes af staten. I nogle tilfælde skal de endda beskyttes mod sig selv. Heri ligger der et dilemma mellem frihed og social tvang; der vil altid være en strid om rammerne for menneskelig udfoldelse. De vil aldrig kunne fastlægges og de vil aldrig kunne ophæves.
Traditionelle socialdemokrater og gammelkonservative er enige om én ting, og lad mig citere HC Andersens “Klodshans”:
Men [Klodshans og] brødrene red alt hvad tøjet kunne holde, og så kom de en hel time forud og holdt ved byens port, og der fik frierne nummer efter som de kom, og blev sat i række, seks i hvert geled og så tæt at de ikke kunne røre armene, og det var nu meget godt, for ellers havde de sprættet rygstykkerne op på hverandre, bare fordi den ene stod foran den anden.
Hvis staten ikke er stærk ender det i “Fluernes Herre”.
.
.
Tak for en god analyse der hos mig fjernede den umiddelbare lille utilfredhed over at Karen ikke valgte DF, hvilket sådan set havde været det mest naturlige.
Det var godt set. Der hvor hun er nu vil hun gøre mere gavn end som mulig “slapper” indenfor DF.
Det ville Hobbes nok mene, men Locke har et andet svar.
Det er ganske rigtigt at både socialdemokrater og gammelkonservative følger den paternalistiske skole.
Konservative rent gennem Hobbes mens socialdemokrater vel tager turen omkring Rousseau og Hegel.