Lilleør med kulklar analyse

Diverse — Drokles on October 26, 2009 at 3:48 am

Kathrine Lilleør leverer en opsigtsvækkende analyse af bandekonflikten og fordrivelsen af præsten i Tingbjerg på sin blog på Berlingske Tidende. I hendes optik skyldes homofobien blandt de unge muslimer i Tingbjerg at de er en del af hip-hop miljøet og det er hip-hop miljøet der er homofobisk. Hvorledes afgør hun homofobien i hip-hop-miljøet?

Men så gik jeg forbi et af mine teenageres tv og bemærkede, at ”Dagens mand” på TV2 forleden var en mand, der gerne ville date en anden mand. Dagens mand hed Martin Jakobsen, og han gik glad ud af studiet hånd i hånd med en køn ung mand i en smart sort lårkort kjole. Så langt så udmærket.

I dag læser jeg imidlertid i en avis, at Martin Jakobsen aldeles ikke er homoseksuel. Han lod bare som om i protest mod homofobien i hip-hop-miljøet. Martin Jakobsen er selv hip-hop-sanger, og han blev provokeret af, at han har skulle høre på, at man er færdig i hip-hop-miljøet, hvis man springer ud som bøsse. Jakobsen forklarer, at ordet ”bøsse” er et skældsord i hip-hop-kulturen, og det ville han gøre op med, derfor det lidt mærkelige tv-stunt.

Efter dette intensive studie stående i døråbningen til sin søns værelse må det så være op til andre forskere af tilsvarende kaliber (hvis sådanne overhovedet kan tænkes at eksistere) at finde eksempler på bøsser der er blevet fordrevet fra deres lokalområde af ikke-muslimske hip-hoppere. Hvis der kan findes eksempler på homopræster vil det være endnu bedre. Men hvordan fandt hun ud af at de unge var en del af hip-hop miljøet?

De ligner nogle, der er tættere på hip-hop-miljøet end på moskeerne.

De lignede nogle der hørte hip-hop og så er man vel en del af miljøet. Herligt med Lilleørs skarpe opgør med Dansk Folkepartis overfladiske fordomme. På samme måde kan man også udlede antisemitismen hos de der ligner Wagnerfans. Men det gælder om at have empirien i orden

For en uges tid siden blev en ung særdeles lyshåret mand interviewet på gaden i Tingbjerg. Han brød sig ikke om præsten. Der var også noget med, at præsten var homoseksuel, sagde den karseklippede. Og så var han jo selv uden om det, kunne man forstå. Den unge mand lignede ikke en med muslimske rødder. Han lignede en lidt for bleg 18. generationsdansker, der kunne have godt af at fylde sine ører med andet end hip-hop.

Så vidt jeg husker forklarede den unge hip-hoppende 18. generations dansker nu sine muslimske venners opførsel. Han begrundede den vist nok ganske rigtigt i deres værdier, nogle værdier præsten skulle respektere i deres nærhed. Men den hip-hoppende 18.generations dansker var nu mest indigneret over den racisme, som præsten (og danskerne generelt) udviste ved at flashe sin homoseksualitet i nærheden af sine muslimske venner fordi de var - ja muslimer. Og det burde han jo vide. Måske stod Lilleør ude i køkkenet og stegte frikadeller, men hun hørte TV’et inde fra stuen?

Lilleørs skelsættende samfundsanalyse er motiveret af Dansk Folkepartis brug af ordet  “religionskrig” som er

(…)…en radikalisering fra DF’s side. ”Religionskrig” er så meget værre end bandekrig, for religionskrige er notorisk uløselige. Nuvel, hvis der virkelig er tale om religion mod religion, muslim mod kristen i Tingbjerg, så må man vel sige det lige ud. Men, hvad hvis det faktisk er forkert? En overdrivelse, der i sig selv opfordrer til hade-tale. Ikke bare mod kriminelle bandemedlemmer, men nu også mod muslimer, sådan i al almindelighed.

Men, hvad hvis det faktisk er rigtigt? Og man fortsætter med at benægte realiteterne så kommer man til at føre sin politik på falske præmisser - falske præmisser der i sig selv opfordrer til at fylde landet med en religion, hvis sameksistens er en krig, som er”notorisk uløselig“.

5 Kommentarer »

  1. Jeg tror forestillingen ‘notorisk uløselig’ spiller en altafgørende politisk rolle, når man i den grad anstrenger sig for at bortforklare det religiøse konfliktstof overalt i Vesten. Intet må være notorisk uløseligt. Blot man er dialogorienteret og undlader at kalde tingene ved deres rette navn, skal det nok gå, og så bliver det notorisk uløselige til at løse, fordi man - hokus pokus - har valgt at kalde det uløselige noget operativt mindre genstridigt.

    Derefter kaster man i den gode sags tjeneste et par hundrede millioner efter omskrivningerne i Københavns Kommune, og opdager år senere til sin forbløffelse, at man står med det samme problem som før, nu har det blot vokset sig både større og værre end før - på trods af omskrivningerne.

    Hvorfor? - Fordi omskrivningerne selvfølgelig kun virker i den rigtige kontekst og i de rigtige politiske kredse, men ikke på gadeplan, hvor omskrivningerne aldrig når ned. Det er jo dernede konflikten er uforanderlig og ‘notorisk uløselig’ - religionskrigen, som ikke må være, hvad den er.

    Selvfølgelig er de unge utilpassede, men ikke alle af sociale årsager, hvad da? Surprise! - af overbevisning - og hvor stammer deres overbevisning mon fra? Hjemmefra! Og hvor har hjemmet det fra? Ja, nu begynder analysen at ramme skiven. Fra en bog, hvor enhver kan læse sig til sin overbevisning. Den fundamentale overbevisning, som enhver frit har lov til at have og praktisere, men som hovsa - fører til stenkast, brand og had mod det samfund, som gav lov, men alligevel mener noget andet og tror, man kan stoppe det med kærlighedens stærke arm og lidt bestikkelse.

    Behøver man virkelig at være DF’er for at kunne ræsonnere sig frem til, at det notorisk uløselige findes midt iblandt os?

    Visse ting kan knuses men ikke løses. Det tredie Rige blev knust, men dets repræsentanter gik i døden, for de lod sig ikke besnakke. Guds ord laver man heller ikke om på.

    Imamerne, jihadisterne og Abdul Wahid Petersen lader sig naturligvis ikke besnakke. De unge har deres holdninger med hjemmefra og hjemme går de i moskéen. Pigerne får besked om at holde sig tilbage, mens drengene lærer, at de netop ikke skal holde sig tilbage, men kræve respekt. Det maje, maje svær’ å fostå fo’ dom dasker’.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — October 27, 2009 @ 3:16 pm
  2. Appendix til 1.

    Det negative:
    Jeg havde forventet protester. Hvad jeg mener med at ‘knuse’ for eksempel. Det er da provokerende, at bruge et sådant udtryk - og i den sammenhæng.

    De halvhjertede bestræbelser i Afghanistan kan i hvert tilfælde ikke siges at være knusende.

    Anderledes i vor del af Verden - i Danmark, der er det vel tilstrækkeligt, at forhåbningerne om at islamificere samfundet knuses. At enhver muslim kan indse, at en magtovertagelse ikke har sin gang på Jorden. At terror ikke duer, at parabolerne pilles ned, og at man i ghettoerne begynder at se dansk kabel-TV. At jihadisterne opgiver og tager hjem. At ghettoerne tømmes for muslimer, fordi de vil hen og bo andre steder. Fordi de vil integreres og ikke kun parallelliseres.

    Men vil alt dette ske?

    Det positive:
    Islamisterne og den muslimske tilstedeværelse har trods alt gjort de europæiske samfund uvurderlig gavn, for deres tro på Islam holder os andre, de vantro til ilden, tvinger os til at genoverveje vore vestlige værdier, kæmpe for demokratiet - ja, hvad ser vi - konfrontationen kalder oven i købet på en revitalisering af selveste nationen og vil i lyset af truslerne holde den ung og kampberedt. Uden islamisterne og ghettoernes street-fighters ville både nationen og demokratiet være gået i glemmebogen inden for få årtier, som det oprindeligt var tanken og blive erstattet af et EU-rokrati, med en Lissabon-forfatning og et demokratur, som har potentiale til at blive langt mindre demokratisk, end USA er i dag. Nu derimod skal meritokraterne i EU-systemet bl.a. på grund af muslimerne og truslen om borgerkrige til at slås med en national bevidsthed, der hele tiden vil vokse i styrke, fordi man politisk har været dum nok til at bringe sig på alt for stor afstand af sine borgere. EU’s beslutninger er, som Lissabon-traktaten er skruet sammen til gavn for eliten og ikke noget, folkedybet skal bekymre sig om.

    Men med hensyn til muslimerne - koldt vand i blodet - der er ingen fare for, at de muslimske forhåbninger knuses herhjemme, så længe troen på sociale løsninger og penge er så stærk. Takket være disse politiske og religiøse bekymringer, som ikke vil gå væk, har vi til enhver tid noget at gå op i.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — October 28, 2009 @ 1:05 pm
  3. Hvorfor skulle nogen da protestere Emeritus? Her er ikke mange venstrefløjsere på disse sider. Du siger det jo klart nok og jeg er helt enig. Den vestlige tankegang er jo at mennesket har magt over sin egen tilværelse og i en lidt vulgær fortolkning bliver det for nogle til at alt der tilstøder mennesket således også er mennesket fortjeneste eller skyld og skyld er det oftest nu vi er kristne. Amerikanerne kan løse alt på det personlige plan og man kunne se den tidligere Supermand Christopher Reeve sidde lam i sin kørestol og insistere overfor Larry King at han nu ved hjælp at træning og viljestyrke var på vej til at kunne genvinde evnen til at gå. Hans skar nogle frygtelige grimasser under udfoldede store anstrengelser, der overbeviste ham selv om at hans krop faktisk rørte på sig. Men intet skete. Larry King udbrød “Amazing!”

    Vi europæere har en ide om at alt kan lade sig gøre for vores eminente institutioner, blot de får ressourcer nok og den rette lovgivningsramme. Det er ikke gået op for dem at de sidder alene med den holdning på det globale plan og det er der nogle historiske og kulturelle årsager til. Mennesket er ikke en simpel social skabning, men en historisk og kulturel.

    Comment by Drokles — October 28, 2009 @ 5:17 pm
  4. En Parentes.
    Ikke desto meget mindre udtaler den radikale kraftidiot til Manu Sareen til pressen, at københavnerne har vist, at de gerne vil mangfoldigheden. Derfor vil københavnerne gerne have en stormoske i Nordvest. Med den overbevisning vil han stemme for i borgererepræsentationen.

    De unge i Tingbjerg vil også gerne have en ungdomsklub. Derfor brændte de forgangent år den ungdomsklub af, som kommunen havde stillet til rådighed. Det må nemlig ikke være en vantro ungdomsklub, men en muslimsk ungdomsklub med muslimske medarbejdere. Så kommer de unge, og så bliver ungdomsklubben ikke brændt af. Det er lige haps for Manu Sareen. De skal da HA’ den ungdomsklub, det skal de da.

    Kirkerne skal ligne moskeer, og præsterne være muslimer - helest imamer, hjemmehjælperne skal være muslimer, brandfolkene skal være muslimer, politiet skal være muslimer, pressefolkene skal være muslimer, så først kaster de unge ikke længere med sten, så brænder de ikke vantros biler af, men falder ned blide som lam. Det er så lidt, der skal til.

    København skal i det hele taget af offentlige midler financiere alt det, muslimerne ikke selv vil betale for. Ikke i mangfoldighedens navn, som Manu Sareen bilder folk ind, men i afvisningens og parallellitetens navn, hvilket er noget ganske andet.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — October 29, 2009 @ 12:39 pm
  5. Manu Sareen siger, hvad som helst til lejligheden. Havde der været en stemning i medierne imod en stormoske lige nu ville han med den største selvfølighed tale om iranske penge og medfølgende propaganda og subversive dagsordner. Nu er han inde i en korrekt gænge og taler med den strøm.

    Jeg sidder og tænker på at jeg i min barndom ikke fik et eneste tilbud, der skulle holde mig fra kriminalitet. Hvorledes turde de voksne dog løbe den risiko?

    Comment by Drokles — October 29, 2009 @ 8:01 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress