Fremstillingen af Sverigedemokraterne

Diverse — Drokles on October 20, 2009 at 4:16 am

Under overskriften “Svensk partiformand angriber muslimer” beskriver Politiken modtagelsen af Sverimokraternes formand Jimmie Åkessons kronik i Aftonposten. Åkesson fremfører den velkendte advarsel for den trussel, som det islamiske tankesæt udgør for den frie verden ved dels at minde om Koranens bud om vold og den manglende almene kærlighed til mennesket og dels fremføre en del statistik om muslimers forhold til frihed og apostasi og deres repræsentation i kriminalstatistikken både under almindelig vold og terror. Meget præcist argumenterer Åkesson med at dyrkelsen af det multikulturelle samfund er et produkt af det monokulturelle samfunds oikofobi. Og selvfølgelig medfører det at “Socialdemokrat og ordfører for Centrum Mod Racisme, Mariam Osman Sherifay, vil nu melde Aftonposten til politiet.” for at bringe Åkessons artikel der er at betragte, som “hetz mod folkegruppe” og “»et værre nazi-udspil end Dansk Folkeparti nogensinde har gennemført«“.

Politikens egen opfattelse af Åkesons artikel baserer sig øjensynligt på den betragtning for i indledningen kan man læse

Her gør Åkesson det klart, at partiet betragter de svenske muslimer som »vor tids største trussel«, at muslimer er voldtægtsmænd og at alle muslimer foretrækker den undertrykkende sharia-lovgivning.

Partifomanden »lover at gøre alt i sin magt for at stoppe udviklingen«.

Ingen tvivl i den udlægning at Åkesson defamerer muslimer for blot at være muslimer og på den baggrund lyder det at gøre alt i sin magt, som om han er villig til, hvad som helst. Men Åkesson selv skriver intet af den slags og det bliver hurtigt klart at alt i hans magt er den legitime magt, som et demokratisk valg vil give ham.

Den mångkulturella samhällseliten ser kanske denna framtid som en färgglad intressant förändring av ett Sverige och Europa som man allt som oftast förnekar ens någonsin har varit ”svenskt” eller ”europeiskt”.

Som sverigedemokrat ser jag detta som vårt största utländska hot sedan andra världskriget och jag lovar att göra allt som står i min makt för att vända trenden när vi går till val nästa år.

Her er præmissen for hans syn på muslimer, der ikke er det samme, som hans syn på “farorna med islam och islamisering”

Naturligtvis är en betydande andel av Europas muslimer inte bokstavstroende, även om de flesta studier som gjorts på området visar att fundamentalisterna är en stor och växande minoritet.

Rotlösheten, som den mångkulturella samhällsordningen underblåst hos många andra och tredje generationens invandrare, har fått många att söka sig till islam som en identitetsskapande och samlande kraft och vi upplever nu en radikaliseringsprocess bland muslimska ungdomar i Europa.

Det kunne være Jørgen Bæk Simonsen eller Margrete Vestager, der talte, hvis man blot så bort fra angrebet på selv det multikulturelle samfund og man kan roligt skifte muslim ud med jøde eller gadefejer (skønt det ville være meningsforstyrrende), som det klassisk foreslås uden at kunne klandre det for noget, som helst vi har hørt før i dunkle tider. Og svenskerne behøver jo ikke vide mere da Reinfeld mener at dette indlæg “er kernen i partiets ide“. Kernen i Sverigedemokraterne er altså sund og gennemtænkt.

Det er også den koklusion det gode svenske blog Every Kindda People kommer til i en gennemgang af den svenske elites tankesæt

Kortfattat menar jag att det är så, att sällan är etnicitetsbegreppet så gravt missbrukat, som när man fabricerar anklagelser som går ut på att den som kritiserar islam och konsekvenserna av att tillämpa denna totalitära, rasistiska, antidemokratiska, misogyna, homohatande, judehatande helveteslära, att denne kritiker skulle vara “rasist”.

Man lyckas med konststycket att få en islamkritiker att bli rasist genom att på något bisarrt sätt få lärans utövare (infödda eller konvertiter) att vara en slags folkgrupp, eller tom en etnicitet. Ja en del riktiga stollar verkar tom tro att “muslim” är beteckningen på en slags egen människoras!

Derfor er det et afgørende øjeblik for debatten i Sverige. Åkesson bliver læst og den almindelige svensker kan ved selvsyn konstatere, hvor stor en forskel, der er på det politiske etablissements bekrivelse af Åkessons politik og virkeligheden. Nu kan svenskerne så læse at der er andre, der tænker ligesom dem og at man ikke på nogen måde er et ilde menneske for at sige sandheden. De kan spørge hinanden på arbejdet om de fik læst Aftenposten og konstatere at de ikke er alene. På Snaphanen har man gjort lidt ud af at udstille tomheden i det svenske etablissements modangreb og konkluderer blandt andet

Sandheden er, at det svenske etablissement kommer på hælene i en fri diskussion. Det er psykologisk set skruet så magtfuldkomment sammen, at man må tiltænke dem kapacitet til at gribe til hvilke midler som helst. Det mediale tæppebombardement af Åkesson fortsætter, man orker ikke læse det, men ligner så småt panik før lukketid. Alle de skinhellige “opinionsdannere” står i kø som kunderne til et feltbordel.

Opstandelsen over Afton Bladets forsøg bunder grundlæggende i at være demaskeret. Ånden er ude af flasken og vinden vender nu også i Sverige - der er ingen vej tilbage. Tillyke til svenskerne og så kan de glæde sig over at der ikke er WM-forbold til at forstyrre den debat til sommer.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress