Land for fred

Diverse — Drokles on October 16, 2009 at 8:30 am

Lars Hedegaard har en meget præcis analyse på Sappho af, hvad fordrivelsen af præsten i Tingbjerg handler om

Når de “30-40 unge”, som vi får at vide er på spil, angriber kirken, som på ingen måde kan siges at genere deres rent kriminelle aktiviteter, når de påsætter brande og smadrer journalisternes biler, er det en demonstration, der skal vise de tilbageblevne danskere i Tingbjerg, hvem der har magten i bydelen. Ligesom det er sket i adskillige andre muslimske ghettoer – Vollsmose, det indre Nørrebro, Gellerup. Og som det snart vil ske i den ene danske bydel efter den anden.

Og det har alt med religion at gøre. Eller for at være mere præcis: med en totalitær ideologi, der dækker sig ind under at være religion. Hvis de lokale imamer i Tingbjerg ville have dette stoppet, kunne de gøre det på et par minutter.

Men det gør de naturligvis ikke. Islam er netop en ideologi, der går ud på at erobre land og uddrive eller undertvinge den lokale vantro befolkning. Den skal lære, hvem der har magten. Og belæringen kommer i form af ydmygelser af de danske myndigheder, vi normalt ser hen til, når det gælder vores beskyttelse. Derfor smider de med sten. Derfor påsætter de brande. Derfor intimiderer de den lokale befolkning. Derfor uddriver de den danske Folkekirke fra det område, som de agter af holde som et nyt islamisk emirat (emir = den lokale militære kommandant).

Uddrivelsen

Når de tilbageblevne gammeldanskere har fået demonstreret, at end ikke den kirke, der i grundloven defineres som det danske folks kirke, og som derfor nyder statens særlige bevågenhed, kan blive i islams nyerobrede territorium, er det fordi de nye herskere vil sende det signal, at danskerne hellere må fortrække og overlade bydelen til nye herskere.

På TV2 kunne man i nyhederne se en bumset taberdansker agere talsmand for banderne. Han forklarede chikanen med at præsten var bøsse, hvilket banden fandt mærkeligt oveni sit præsteembede. Og for at føje spot til skade havde præsten endda sagt det åbenlyst når han blev spurgt. Og Præsten havde også råbt diverse beskyldninger efter indvandrerbanderne på åben gade ved flere lejligheder. På spørgsmålet om hvorfor de da havde smadret TV2s bil svarede han at de havde filmet uden tilladelse. Tja. I hvert fald en bekræftelse på Hedegaards analyse.

Kan de huske…?

Det er i dag om muligt endnu mere tragikomisk at høre Houggard tale om “frustrerede unge” der mangler et fritidscenter fordi det “..er brændt ned” og har en opfordring til alle om ikke at “lade sig tyrannisere” og støtte op om “den proces”, der allerede er i gang for ikke at vi har et samfund, der “vender de unge ryggen” alt imens han selv kryber sammen bag en journalist og et busskilt.

Og desværre er eksemplerne mangfoldige, som artiklen “Brandfolk er jaget vildt” i BT 12/10 kunne berette

Helt konkret er problemerne med chikane mod brandfolk lige nu så store, at brandvæsenet holder sig væk fra visse steder i Taastrup og på Amager, medmindre der er politibeskyttelse.

Det samme gør sig gældende ved ildebrande om natten på Nørrebro nærmere bestemt Mjølnerparken og Blågårds Plads samt Ishøj og Tingbjerg, hvis politiet vurderer, at der er optræk til uroligheder.

»Hvis der er ballade, så venter vi på, at politiet kommer. Så kan det brænde ind til juleaften. Vi kører simpelt hen ikke der ind uden politiet,« forklarer Bjarne Petersen.

Og det er ikke bare i København. Det store multikulturelle indkøbcenter Bazar Vest, der sidste år blev betegnet, som byens nye turistmekka har også sit at slås med

Sikkerhedsfirmaer kan ikke få deres vagtfolk til at arbejde i socialt belastede boligområder. Bazar Vest har installeret kameraer i stedet.

Smadrede biler, trusler om vold og et stigende antal arbejdsskader er konsekvenserne af, at det er blevet mere risikabelt at arbejde som vagt i de mest belastede danske boligområder.

Forholdene er i de seneste år blevet så utrygge, at de ansatte siger nej tak til at arbejde i områder som Gellerupparken i Århus, Vollsmose i Odense og Mjølnerparken i København.

“De tre steder vil vores medlemmer helst ikke arbejde alene. Sikkerheden er simpelt hen ikke god nok. Vagterne oplever meget store verbale udfald og trusler. Der bliver kastet ting efter dem, og virksomhederne har fået smadret utallige biler,” siger John Dybart, der er formand for 3.000 vagtfolk i Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Fagforening, til Nyhedsbureauet Newspaq.

Dette er mildt sagt ikke en udvikling mod integration, ikke engang fredelig sameksistens. Som Hedegaard bemærker til slut i sin artikel

Må jeg ikke spørge politiet, regeringen og retsordførerne, hvor de vil anbefale danskerne at tage ophold? Og kan vi så regne med, at de vil indsætte tilstrækkelig magt til at beskytte os der?

Eller er det deres mening, at danskerne skal forsvare sig selv? For det må jo blive konsekvensen, hvis eksmyndighederne bliver ved med at stille med bortforklaringer og stikke halen mellem benene.

Myndighedernes første opgave er at forsvare borgerne. Kan de ikke det skal de i hvert fald ikke stille sig i vejen for at borgerne forsvarer sig selv.

4 Kommentarer »

  1. Om Tingbjerg.
    Herre Gud. 20 til 40 utilpassede unge - i hele Tingbjerg. Det kan da ikke være så slemt i så stor en bydel med så mange mennesker. Hvad skulle de få lømler dog kunne udrette? Især når alle de andre i området jo så i modsætning til de meget få, må betragtes som pæne mennesker, der ikke kunne drømme om at gøre en kat fortræd. Ellers ville man sikkert have føjet nogle flere til de maximalt fyrre, der skejer ud.

    Nu er vilkårene bare sådan derude, at TV afslørede, at man skal have tilladelse til at færdes i området, fotografere og filme eller være præst. Det er vel at mærke ikke en tilladelse, som udstedes af myndighederne, men en tilladelse fra de lokales side, repræsenteret af de tyve til fyrre utilpassede unge, der kontrollerer Tingbjerg. Hvem står bag? Hvem kontrollerer mon de unge?

    Ja, men tænker vi, det må de danske myndigheder da sagtens kunne lave om på. Herre Gud, tyve til fyrre unge skulle man da sagtens kunne tage ved vingebenet og passivisere, hvis der virkelig ikke er flere at tage hånd om.

    Men nej, det kan man sandelig ikke. Selv om det er helt uacceptabelt, hvad der foregår, kan man umuligt stille noget op, for derude holder man sammen som ærtehalm og vil ikke ud med sproget, så myndighederne kan, som enhver må forstå, intet stille op.

    De kaster for resten også med sten andre steder i verden, og der kan man heller ikke stille noget op. Forskellen er imidlertid, at mange steder i verden er situationen relt ude af kontrol, mens man her i landet stadig befinder sig i en fase, hvor det er muligt at stoppe udviklingen.

    Problemet er i al sin enkelhed, at myndighederne ikke ER til stede, men allerhøjst KOMMER til stede momentvis og forsvinder igen. Man vil gerne ofre ressourcer på problemet, men ikke gøre det nødvendige - så hellere lade problemet vokse. At gå determineret ind i problemet for at løse det én gang for alle, er forbundet med ricisi, man ikke vil udsættes for!

    Det, vi ser udfolde sig alternativt og som følge af den førte politik, er tab af myndighedsrespekt og et klassisk eksempel på, at efterladte magttomrum udfyldes af alternativ udøvet magt.

    Man lovgiver i stedet til afmagt, men INGEN lovgivning i verden kan erstatte virkningen af uafrystelig, fysisk tilstedeværelse og hævdelsen af retten til sit territorium. Netop, hvad nogle i Tingbjerg véd og i kulissen giver visse unge frit spil til at praktisere.

    Ubevogtede installationer, stationer (perroner), tog, bydele duer ikke længere. Det hørte en tid til, hvor befolkningen sov tornerosesøvn, og politikerne pumpede fremtidens problemer ind i landet, de problemer, vi nu står med.

    Alle i Tingbjerg ved, hvem der kontrollerer bydelen. Især muslimerne og imamen. De få kontrollanter, stenkastere, brandstiftere og rudeknusere har uden for enhver tvivl en meget bredere platform, end deres antal lader formode. Der findes ikke kun utrygge danskere derude, men også sympatisører, beskyttere og territorie-erobrere.

    I Afghanistan bruger man jægersoldater, fordi der er tale om militære operationer. Hvad bruger man i Tingbjerg og alle de andre steder for at få sat navn og gerning på de navnløse? - Man hører lige så effektivt til i bydelen selvfølgelig.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — October 16, 2009 @ 1:37 pm
  2. Jeg er meget enig. Man har ikke forstået at de gamle hippier havde ret når de sagde at samfundet er inde i os selv (og for hippierne en hel del hash også). Det er den måde mennesker opfatter deres ansvar over for det fælles og, hvad de opfatter som fælles. Det giver ingen mening for mig at udråbe min gade, som mit område og jeg kan ikke få mine danske naboer med på den ide af samme grund. Men muslimerne tænker i erobring og for dem er det helt logisk. Derfor erobrer de området og enhver, der vil fravriste dem deres ejendom bliver angrebet - selvfølgelig. Når de mener at Tingbjerg er deres så er Tingbjerg altså noget man kan kræve hævd på - uanset at vi ikke kan se nogen mening i det. Det er en realitet når de siger det og derfor må vi generobre det, hvis vi skal vende tilbage til normale tilstande. Det betyder en eller anden form for krig.

    Comment by Drokles — October 16, 2009 @ 4:43 pm
  3. Til Drokles (2)

    Det betyder konfrontation og langvarig konflikt i hvert fald. - Uden ende måske. Men den territoriale suverænitet skal efter min mening umisforståeligt hævdes. Måden at gøre det på kan altid diskuteres, men ikke i al evighed.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — October 18, 2009 @ 11:53 am
  4. Ja vi taler samme sprog.

    Comment by Drokles — October 18, 2009 @ 5:30 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress