På forventet efterbevilling

Diverse — Drokles on October 9, 2009 at 2:43 pm

Fra BBC

US President Barack Obama has been awarded the 2009 Nobel Peace Prize.

Så kan han med den i hånden jo roligt bombe Iran.

4 Kommentarer »

  1. Til Drokles.
    Hvor er du spydig. Men, sandt nok.
    Det er en meget politisk, norsk Nobelpris, Obama har takket ja til.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — October 10, 2009 @ 3:07 pm
  2. Tja, penge kan åbenbart bane vejen for mangt og meget.
    Hvem køber hvad og hvad er sælgers rolle,måske vi er lidt inde i denne kategori?

    http://monokultur.dk/2009/09/27/mette-frederiksen/

    Comment by PB — October 10, 2009 @ 4:54 pm
  3. Eller beordre udstedelse af disse her:
    http://threats-useless.blogspot.com/2009/09/trillion-dollar-bill.html

    [Det skal lige siges for godt ordens skyld, at Arafat og Henry Kissinger også har fået den, ganske vist til deling]

    Det må da være på motiverne mere end på handlingerne, som han vist ikke lige er nået til endnu - bortset fra flere soldater til Afghanistan, hvilket vist ikke lige netop stemmer helt med Nobelkommiteens prioritering.

    Sonia
    http://Danmark.Wordpress.com

    Comment by Sonia — October 11, 2009 @ 12:02 am
  4. Til Sonia.

    Når du nævner Arafat og såmænd også Kissinger i samme åndedrag som Obama, virker ‘Fredsprisen’ helt anderledes, end hvad fundatsen tilsiger. I de tre tilfælde nærmest klæber prisen sig på meget ubehagelig måde fast på personerne, ikke til at komme af med - som et brændemærke, fordi den i alle tre tilfælde virker topmålt malplaceret og pædagogisk gennemskuelig - politisk korrekt til brækpunktet. Typisk efterkrigs-europæisk.

    Obama har valgt den eneste respektable udvej (når han nu ikke valgte at sige nejtak). Han skænker alle ti millioner til velgørende formål. Men meget symptomatisk for begrundelse prisen er givet på, har han endnu ikke ydet! - dvs. besluttet til hvilke - hvilket formål.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — October 11, 2009 @ 10:42 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress