Fædrelandsbesyngelse er dårligt

Postmodernisme — Drokles on January 29, 2007 at 3:36 pm

I hvert fald ifølge Berlingske Tidendes musikanmelder Janus Køster-Rasmussen. Læs bare og læg mærke til den selvfølgelighed i hvad der er godt og hvad der er skidt.

»My Dear Country« er sådan set fint eksekveret rent musikalsk, og hun får da også refereret til George W., som »deranged«. Men så går der fædrelandsbesyngelse i den: »I love the things that you have given me/ And most of all that I am free/ To have a song that I can sing/ On election day«.

Det er altså godt i sig selv at den siddende præsident Bush er “deranged”. Så et lands skudsmål kan uden videre reduceres til en bedømmelse af en enkelt præsident. Det som Køster-Rasmussen ikke kan lide ved sangen er det positive. Og Det er faktisk synd fordi det handler om USA’s essens; frihed.

Friheden forsvinder nemlig ikke, selv om man ikke bryder sig om, at et flertal af ens landsmænd har peget på, hvad man selv synes er en dum kandidat. Og det meget fine ved det her citerede »I love the things that you have given me/ And most of all that I am free/ To have a song that I can sing/ On election day« at friheden knyttes til sang - Norah Jones egen metier - er jo netop, at man i USA er fri til at være det man er. Det er jo den slags der giver Køster Rasmussen muligheden for at forsørge sin familie, thi friheden omfatter retten til at lave dumme anmeldelser af de der synger.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress