Autonomes ret til vold
Forleden blev foreningen Stop Islamiseringen af Danmark (SIAD) angrebet, da de holdt et lovligt, lukket møde i Valby Medborgerhus. Nu nægter medborgerhuset at lægge lokaler til flere af foreningens møde. Der var ellers planlagt et i dag.
Lørdag den 13. januar trængte otte »autonome« ind det lokale, hvor foreningen holdt møde. Tre yngre medlemmer af SIAD forsøgte at få dem væk fra lokalet, men blev slået med ølflasker i hovedet. Samtidig råbte og skreg de indtrængende: »I skal slås ihjel, I svin. I skal dø!«
Politiet, der var tilkaldt, kom hurtigt, men nåede ikke at få fat i de unge mennesker, der flygtede til en nærliggende opgang.
Villy Sørensen, daglig leder af Valby Medborgerhus, bekræfter, at det var udefrakommende, der trængte ind til SIAD-mødet, men han kan ikke tage ansvar for flere møder.
»Vi har fået trusler fra anonyme både på mail og telefon. Det er nok. Personalet kan ikke arbejde under politibeskyttelse,« siger Villy Sørensen.
0 Kommentarer »
Ingen kommentarer endnu.
RSS feed for comments on this post. TrackBack URI