Underkastelsens fremtid

Diverse — Drokles on October 4, 2009 at 12:56 pm

Tina Maegaard skrev i 2006 en kronik om kopterne i Egypten (sakset fra Den Danske Forening).

Det dukkede hoved bliver ikke hugget af – siger et koptisk ordsprog.

Sådan kan man sammenfatte egyptiske kristnes næsten 1.400 år i dhimmi hed.

Kopternes møde med islam fik ellers en idyllisk begyndelse. Da kaliffen Omars general ’Amr ibn al-’As i 639 erobrede det nordlige Egypten, skete det næsten uden modstand fra egypternes side. Det skyldtes ifølge nogle kilder de muslimske erobreres løfte om bedre forhold end under den byzantinske kejser, som på det tidspunkt herskede i området.

General ’Amr ibn al-’As benyttede sig af et klassisk erobringskneb: Han allierede sig med de næststærkeste blandt de kristne grupper. I konflikten mellem kirkerne i området indebar det en muslimsk alliance med kopterne mod melkitterne, som blev landsforvist af ’Amr ibn al-’As. Som belønning overtog kopterne de flygtede melkitters kirker.
Ved at acceptere deres status som dhimmi  bidrog kopterne til at sætte gang i processer, som medførte en langsom erosion af deres kultur, religion og sprog.

Forskellige fortolkninger

Den muslimske dominans beskrives imidlertid vidt forskelligt afhængig af , hvem man spørger. Det Muslimske Broderskabs Sheik al-Qardâwî taler om »den perfekte frihed og tolerance, som islam har været berømt for gennem tiderne«, mens den egyptisk fødte jøde Bat Ye ‘Or fremhæver, at muslimerne reducerede dhimmi erne til en »ydmygende eksistens som undermennesker« og gjorde dem til ofre for »voldelige angreb og religiøst had«.
De økonomiske konsekvenser beskrives af islamekspert Jørgen Bæk Simonsen sådan: »Bønderne i Egypten, der indtil den kalifale erobring i 640 havde leveret korn til kejseren i Konstantinopel, [måtte] nu i stedet levere korn til kaliffen.«

I denne fremstilling var kaliffen ikke værre end kejseren. Det kan også godt have været rigtigt i de første år, men ifølge forskerteamet Eddé-Micheau-Picard ændrede det sig gradvis: »Skattetrykket [var] årsag til alvorlig forringelse af de kristnes livsvilkår. Det var særligt tilfældet i Egypten, der på de islamiske erobringers tid ansås for at være det byzantinske imperiums rigeste provins, hvor skatterne kharâdj og jizya blev fordoblet fem gange mellem 705 og 868. Konsekvenserne var tunge at bære: Bøndernes antal blev reduceret, mindre og mindre jord blev dyrket.«

Denne situation førte til seks oprør mod de muslimske skatteopkrævere alene i det 8. århundrede. I 830 kom det sidste store koptiske oprør, som blev slået ned med så hård hånd, at kopterne aldrig siden forsøgte at løsrive sig. Patriark Denys de Tell Mahré beskriver storstilede massakrer, sultkatastrofer og koptere, som landsforvises eller bliver solgt som slaver.

Verdslig lovgivning

Dhimmi- status kunne betyde vidtgående diskrimination, men der er store forskelle i håndhævelse. Eddé-Micheau-Picard forklarer, at »muslimerne kunne ikke klare sig uden dhimmi ernes administrative, videnskabelige og intellektuelle kvaliteter, hvilket oftest gjorde det muligt for dem at leve relativt roligt mellem det 7. og det 11. århundrede«. Specielt under vesiren Badr al-Djamâlî omkring 1100 havde de kristne favorable forhold. Dog konkluderer Eddé-Micheau-Picard:

»Der var altså kriser, nogle af dem strenge, og de blev generelt fulgt op af en bølge af konverteringer til islam.« At diskriminerende islamiske teksters påbud op igennem tiden blev taget bogstaveligt i Egypten berettes af mange europæiske rejsende. I 1581 fortæller den franske videnskabsmand Prosper Alpin i sit værk ”Histoire naturelle de l’Egypte”, at kopterne »dagligt overdænges med skældsord, krænkelser, slag, dyb foragt, og ofte udplyndres. Ikke desto mindre vil de under ingen omstændigheder erstatte deres tro på Kristus med Muhammeds tro«.

I 1855 i forbindelse med den europæiske kolonisering blev dhimmi -lovgivningen officielt ophævet og erstattet af en mere verdslig lovgivning, som sikrede kopterne bedre forhold. Den er dog aldrig blevet fuldt accepteret i den egyptiske befolkning og slet ikke i det religiøse establishment.

Kollektiv afstraffelse

Med afkoloniseringen begyndte forfølgelserne igen. Allerede i 1970’erne udførte islamisterne aktioner, som den franske journalist Jean-Pierre Péroncel-Hugoz har beskrevet:

»Man har regelmæssigt nedbrændt kirker og bestjålet, krænket og dræbt kristne. Sadat har smidt præster, biskopper og selv patriark Shenouda III i fængsel som straf for at have mukket svagt over den dårlige behandling, som de muslimske aktivister gav dem.«

Det mønster er let genkendeligt fra de pagter, dhimma , som koptere har været juridisk bundet af . Det er en betingelse, at en dhimmi ikke må krænke islam eller muslimer. Alene det at påpege muslimers vold mod kristne kan tolkes som en krænkelse, da det giver et negativt billede af islam. I den logik er det dhimmi en, der klager over volden, som skal straffes, ikke muslimen, som udøver den.

Kollektiv afstraffelse blev ligeledes udført af islamister, hvis en kristen forsøgte at bryde med sin dhimmi- status. Péroncel-Hugoz oplevede en sådan aktion i Zaouia-el-Hamra, efter at en kopter havde svaret igen mod et muslimsk overgreb:

»Da jeg ankom (… ) var snesevis af kristne allerede dræbt eller såret (… ) lejligheder blev sat i brand med spærrede døre, så de kristne beboere blev brændt levende, koptiske børn blev kastet ud af vinduerne, butikker blev sprættet op ligesom deres ejermænd, forbipasserende.«

Da han ankom, havde det stået på i halvandet døgn. Politiet vågnede op, da det gik op for dem, at en fremmed have vovet sig ind i området. Han blev straks arresteret. For som en betjent sagde til ham:
»Hvad der sker her, kommer ikke udenlandske journalister ved.«
Péroncel-Hugoz blev derpå udvist af Egypten.

Kopternes situation er ikke blevet bedre siden. Den vestlige verdens ligegyldighed har heller ikke ændret sig. I 2000 sendte amerikanske koptere et råb om hjælp til USA’s præsident, hvor de gjorde rede for de seneste angreb på kristne i El-Kosheh. Det skete over tre dage, uden at politiet greb ind, og resulterede i 21 dræbte og 38 sårede. En kirke og 439 hjem og butikker blev berøvet og ødelagt eller brændt ned.

Men hvem har hørt om El-Kosheh? De muslimer, der blev anklaget for mord på koptere, blev frikendt – helt i tråd med sharia, som giver en lav straf eller ingen straf for at dræbe en dhimmi , hvis drabsmanden er muslim. I stedet beskyldte politiet kristne præster for at have provokeret optøjerne ved »fjendtlig« opførsel. Hvilket i dhimmi -sammenhæng betyder »ikke underdanigt nok«.

Teaterkrisen i Alexandria

I 2005 opstod en ny situation i dhimmi hedens historie. Det Muslimske Broderskab (repræsenteret af Islamisk Trossamfund i Danmark under Abu Labans ledelse) indledte to parallelle kampagner: Muhammed-krisen i Danmark, og en ”teaterkrise” i Egypten. Man havde gravet en dvd frem fra 2003, der viste et teaterstykke, som koptiske teenagere havde opført privat en enkelt gang. Det er et mysterium, hvordan det blev filmet, og hvordan dvd’en havnede hos Det Muslimske Broderskab. Men i oktober 2005 stemplede Broderskabet den som krænkende for islam. Den koptiske patriark Shenouda III blev afkrævet en officiel undskyldning, men han afviste. Den 19. oktober blev en koptisk nonne knivdræbt på åben gade. Den 21. oktober væltede omkring 10.000 muslimer ind i det kristne kvarter i Alexandria, nedbrændte en kirke og udøvede hærværk på syv kirker, butikker, biler, en skole og et hospital.
Den slags forløb, hvor det Muslimske Broderskab kræver undskyldninger og orkestrerer straffeaktioner, er ritualer, som skal fastslå kristnes dhimmi- status. Det mønster er i tråd med nyere fatwaer fra Broderskabet, som for eksempel kræver, at jizya- beskatningen af kristne skal genindføres.

Forsøger islamisterne at dhimmi sere europæerne? Det seneste års ”ytringsfrihedskriser” kan tolkes i det lys. Det stemmer overens med det udkast til en islamisk forfatning for Europa, som Islamic Council of Europe offentliggjorde allerede i 1983.

Paragraf 3 stipulerer, at ”Samfund og stat hviler på sharia”, hvilket indebærer dhimmi- status til ikke-muslimer. Paragraf 8 stipulerer ytringsfrihed ”inden for lovens (altså sharias) rammer”, hvilket i praksis betyder begrænsning af ytringsfriheden, da der i sharia er dødsstraf for krænkelse af islam.
kultur@jp.dk

Fakta: Hvad er Jizya?
• Koranen beordrer muslimer til at bekæmpe kristne og jøder, til de underdanigt betaler jizya . Ifølge islamforsker Anne-Marie Edde var jizya-beløbet gerne en tredjedel eller halvdelen af en dhimmis indtjening, men det kunne være højere.
• Guide til muslimske opkrævere af jizya under kalifatet: »Dhimmien skal bringes til at føle, at han er en mindreværdig person, når han betaler (… ) han går på en bestemt dag personligt op til emiren, som skal modtage kopskatten. Emiren sidder på en høj trone. Dhimmien træder frem for ham, mens han giver kopskatten i sin åbne hånd. Emiren tager den, så hans hånd er øverst og dhimmiens nederst. Så giver emiren ham et slag over nakken, og den, der står foran emiren, fører ham bort på hårdhændet vis (… ) folk må komme ind og se denne forestilling.«

Fakta: Hvad er en dhimmi?
• Dhimma betyder (beskyttelses)-pagt  på arabisk og betegner oprindeligt en kapitulationstraktat mellem muslimske erobrere og et erobret folk. En dhimmi  er en ikke-muslim, som er omfattet af en sådan pagt.
• En fremtrædende kopter definerer dhimmi-systemet således: »Dhimmihed er et beskyttelses-løsepenge-system (den såkaldte jizya/kopskat), som garanterer ikke-muslimens liv og sikkerhed til gengæld for en fuldstændig underkastelse over for muslimen. Hvis dhimmien ikke vil underkaste sig og betale, truer man ham eller angriber hans ejendele eller hans person.«

Til alle, der tror at man kan blive venner med islam kan man se på det koptiske eksempel og hvilken pris de betaler for deres overlevelse den dag i dag.

Det er slående at en undertrykt kristen minoritet ikke reagerer i vold, men søger at gøre sig nyttige uanset hvad. Det muslimske samfunds største produktion er affald og pligtskyldigt kaster den kristne sig over at sortere det og således bringe en vis orden og anstændighed ind i en ellers degenereret verden.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress