At gode sig ud af virkeligheden

Diverse — Drokles on September 16, 2009 at 7:34 am

Forleden harcelerede jeg over at de gode i og omkring Kirkeasyl udsatte irakerne for et kummerligt liv på flugt i Danmark, frem for at hjælpe dem, hvor det kunne være relevant. Lødige flygtningevenner er også opmærksomme på det problem kan man læse i Politiken (hvor chansen vel er størst for at nå den relevante læserskare)

Foreningen hedder Komitéen Flygtninge under Jorden og har eksisteret de sidste 23 år.

»Når asylansøgere går under jorden, holder myndighederne op med at behandle deres sag. Og hvis politiet finder dem, bliver de sat i fængsel og som regel sendt ud af landet i en fart. Så ofte kommer der intet ud af at gå under jorden«, siger Michala Bendixen.

(…)

»Kirkeasyl har fået skabt en stemning, så det næsten fremstår, som om man kan løse de afviste irakeres problem ved at skjule dem. Det lyder meget flot og romantisk, men det er også lidt naivt«, siger Michala Bendixen

(…)

Hun bliver bakket op af generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm.

»Personligt ville jeg ikke opfordre nogen til at gemme en flygtning. Livet under jorden er en meget vanskelig tilværelse, og det fører ikke rigtigt til noget«, siger han.

SÅ hvorfor vil Kirekeasyl så skjule flygtninge?

»Det har også drejet sig om at skaffe opbakning til de mennesker, der skjuler en flygtning«, siger Jakob Hjuler Tamsmark. [fra Kirkeasyls pressegruppe]

Eller sagt med andre ord vil han skide irakerne en hatfuld. De tjener udelukkende, som instrument for hans og ligesindedes personlige og politiske dagsorden. Og det har det handlet om fra starten. I Dagens Medicin kan man læse

Som frivilligt sundhedspersonale i ’Kirkeasyl’ har vi måttet konstatere, at irakerne er blevet syge af ventetiden i de danske asylcentre og alene på den baggrund bør tildeles en humanitær opholdstilladelse.

Som en del af den gruppe af frivillige, der i foråret dannede ’Kirkeasyl’, blev en sundhedsgruppe etableret, bestående af 45 frivillige, heriblandt læger, sygeplejersker, jordemødre, tandlæger, psykologer, psykiatere og sundhedsplejersker.

Allerede i 2004 blev det dokumenteret, at asylansøgeres psykiske sygelighed øges med opholdstiden i flygtningelejrene (1). National og international forskning slår fast, at der er klar sammenhæng mellem længden af ophold i asyllejre og psykiske problemer.

Alligevel har man gjort alt for at trække asylsøgernes tabte sager i langdrag. Mens irakernes personlige integritet og selvopretholdelsesdrift gradvist blev nedbrudt har de frivillige omkring Kirkeasyl kunne sole sig så meget mere i deres støtters og undergrundsmiljøers beundring.

2 Kommentarer »

  1. Men de er gode, det er de, med hjertet på rette sted, rollemodeller for os andre, dem fra kirkeasyl, hjertensgode på samme måde, som dem, der i al offentlighed skammer sig over os andre, men aldrig over sig selv.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — September 16, 2009 @ 5:17 pm
  2. OT.
    Må jeg henlede alle denne blogs læseres opmærksomhed på Uriaspostens post af 16. september under overskriften ‘Kirkeasyl – Enhedslistens venstrefløj plus det løse’ Her har Kim Møller med historikerens grundighed sat sig for at finde ud af, hvem der gemmer sig under udtryk som Kirkeasyl og bedsteforældre for asyl. Fremragende.
    Man kan også finde artiklen på 180°

    http://www.uriasposten.net/

    http://www.180grader.dk/klumme/Kirkeasyl_Enhedslistens_venstrefl_j_plus_det_l_se.php

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — September 17, 2009 @ 11:53 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress