Irak

Diverse — Drokles on January 22, 2007 at 5:11 am

Normalt giver jeg mig ikke af med at kommentere på situationen i Irak, da jeg ikke ved en hujende fis om det land. Men debatten i Danmark kan nogen gange være interessant at følge. Jeg hidser mig mest op over krigsmodstandernes (aldrig bruges begrebet; befrielsesmodstanderne) ofte hykleriske argumentation. Her er Profssor Jesper Lau Hansen med et godt opgør fra Jyllands-Posten

Søvndals problem er, at han som krigsmodstander for enhver pris må hævde, at Irak i dag er værre end under Saddam. Men hvorfor ikke spørge irakerne selv?

Det har man faktisk gjort jævnligt, og meningsmålingerne viser, at et flertal af irakerne finder det alle lidelserne værd at få fjernet Saddam. Selv i den seneste meningsmåling (PIPA 27/9 2006) er tallet stadig 61 pct. af den samlede befolkning, dvs. medtalt Saddams sunnier.

Ser man kun på opbakningen blandt shia og kurdere, der udgør 80 pct. af befolkningen og var Saddams foretrukne ofre, er tallene hele 75 pct. og 81 pct.

Det er forbandet pinlige tal for krigsmodstanderne, og derfor ser vi dem ikke i medierne. Her er nogle andre oplysninger, der normalt forties.

Et flertal af irakere ønsker et samlet Irak, og de betragter deres folkevalgte regering som legitim. Demokratiet står således stærkt i Irak, selv om medierne søger at fremstille irakerne som uforbederlige barbarer.

Iraks økonomi boomer. Det er ikke kun udenlandske donationer, men almindelige erhvervsdrivende i Mellemøsten, der investerer. Ville de gøre det, hvis mediernes billede af totalt kaos var rigtigt?

Irak oplever et babyboom med en fødselsrate, der er det dobbelte af den undertrykte nabo Irans.

Den seneste efterretningsrapport (NIE) viser, at selv om terroren er steget, er den stadig beskeden, og terroristerne har markant mistet opbakning blandt muslimerne i Mellemøsten.

Socialister har altid travlt med at udlægge folkets reelle ønsker, men de respekterer nødigt folkets valg. Den irakiske regering har et folkeligt mandat og den irakiske regerings ønsker en fortsat amerikansk og dansk tilstedeværelse. Aftalen er at vi bliver så længe vi er ønsket.

Personligt vil jeg dele lortet og se at komme hjem, men det er fordi jeg vægter Danmarks interesser højere en Iraks. Jeg hykler bare ikke af falsk medmenneskelighed.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress