Hvilken moral?

Forbrydelse og straf, Godheds-industrien, venstrefløjen — Drokles on September 14, 2009 at 1:56 am

Det handler om moral, anstændighed, hjertets lov når godhedsindustrien undviger argumenter om, hvorfor man ikke respekterer lands lov og ret. Politiken havde søndag en lang artikel om folkene bag Kirkeasyl, som blev indledt på denne måde:

Camilla Tved har fundet frem til den kurdisk talende læge ved at spørge flere bekendte.

Lægen arbejder på et hospital i København, og han behøver ikke yderligere overtalelse, før han siger ja til i al hemmelighed at skanne den irakiske kvinde i sin frokostpause.

Camilla Tved, der selv studerer til jordemoder, har flere gange tilset den irakiske kvinde. Det er i slutningen af juni måned i år, og kvinden er et godt stykke henne i sin graviditet. Hun har tidligere født et dødt barn, og Camilla Tved er bange for, at der også vil være noget galt denne gang. Derfor er hun meget opsat på at få kvinden skannet.

Kvinden er en af de afviste irakere, som på det tidspunkt har taget ophold i Brorsons Kirke på Nørrebro i København.

Mens regeringen og en stor del af oppositionen står fast på, at irakerne skal sendes hjem, forsøger frivillige i den nyoprettede forening Kirkeasyl at hjælpe irakerne.

Heriblandt Camilla Tved.

Den irakiske kvinde, som Camilla Tved er bekymret for, tør ikke henvende sig til de danske sundhedsmyndigheder af frygt for, at politiet så vil arrestere hende og sende hende tilbage til Irak.

Derfor har Camilla Tved lavet den hemmelige aftale med den kurdisk talende læge. Netop fordi han kan kurdisk, kan han tale med kvinden.

Sammen med kvinden dukker Camilla Tved op på lægens hospital på det aftalte tidspunkt.

De bliver hurtigt ført ind i et lokale, hvor der er udstyr til at skanne kvindens mave. Normalt skal patienterne opgive cpr-nummer. Men i dette tilfælde bliver der ikke skrevet nogen journal. Efter nogle minutter er det forbi. Billederne viser, at barnet har det fint. Camilla Tved og den irakiske kvinde forlader hospitalet, og of-ficielt har skanningen aldrig fundet sted.

I sidste ende baseres hendes moral på denne antagelse “Jeg har hørt deres historier og tror mere på dem, end jeg tror på regeringen.“.  Jeg antager at hun forveksler regeringen med myndighederne, men hvorfor stoler hun ikke på dem? Har hun hørt argumenterne imod den enkelte ansøgning og hvis ikke, hvorledes kan hun da konkludere at begrundelserne for afvisning ikke er saglige? Det bliver ikke mere logisk hun fortsætter ”Derudover har FN frarådet at sende irakerne tilbage“. Hvorfor stoler hun på FN, som myndighed? På denne tvivlsomme troværdighedsantagelse er hun sikker i sin sag om at gøre det, der er “moralsk rigtigt“.

Men lad os tage situationen fra Politiken, som den så dramatisk beskrives - hele situationen. Situationen er helt objektivt den, at de afviste asylansøgere skal ud af landet om man er enig i beslutningen eller ej og at myndighederne vil arbejde for at det sker. Den folkelige opbakning til myndighedernes naturlige håndhævelse af loven er naturligvis massiv da loven netop blevet til, som et årelangt ønske fra flertallet af befolkningen. Der er altså ikke nogen legal fremtid for de afviste irakere her i landet så, hvad er deres fremtidsmuligheder så?

Her bliver det moralsk rigtige jo interessant, for selv om man konstaterer at loven og dens håndhævelse er moralsk forkert giver det jo ikke et logisk svar på det rigtige. Man kunne jo argumentere med at erkende at fremtiden for irakerne ikke er i Danmark og istedet hjælpe dem til et andet land, der lovede bedre chancer (er Danmark da det mest asylvenlige land?). Eller man kunne hjælpe dem til en del af det Irak, der arealmæssigt immervæk er større en Tyskland, hvor der hersker fred og give støtte til at starte en ny tilværelse. Begge dele kunne man gøre, mens man forsøgte at påvirke opinionen til at skifte kurs i flygtningespørgsmålet. Men det gør man instinktivt ikke.

Man vælger i stedet at lade irakerne “gå under jorden”, som det hed hos den modstandsbevægelse, de moralsk rigtige ser sig som aftagere for. Derved er irakernes fremtid et liv i uvished og i evig skjul fra myndighederne. Men irakerne er også i et totalt afhængighedsforhold til de moralsk rigtige. Den situation, hvor en gravid kvinde i bedste spionstil bliver sneget ind på et hospital i frygt for at blive opdaget og angivet af vildt fremmede mennesker for at blive undersøgt af en læge er den fremtid og det liv, som man tilbyder. Et liv, hvor alle fremmede mennesker skal opfattes, som potentielle stikkere for staten. Et liv på flugt et liv - under jorden. Er det et anstændigt liv? Er det, hvad hjertets lov fortæller? Er det det moralsk rigtige?

10 Kommentarer »

  1. Ja, i dagens Danmark er der sådan set mindst tre niveauer at dominere på. Retsstaten, Moralen og Vorherre.

    Nogen foretrækker retsstaten og sætter den øverst, fordi den er en generel bestræbelse på at udstrække den samme ret til at gælde alle. Andre appellerer til Moralen og sætter den øverst, for sådan én render vi alle rundt med, og atter andre sværger til Vorherre og sætter ham øverst, fordi Guds lov står over menneskets.

    Problemet med Vorherre er, at hans rige ikke er af denne verden, hvori timelige afgørelser jo træffes ustandselig.

    Problemet med Moralen er, at den henhører under hver enkelts forvaltning. Derfor kan Moralen aldrig udstrækkes til mere end, hvad dine egne personlige kræfter formår.

    Problemet med Retsstaten er, at alt for mange mener, at den kommer uhjælpeligt til kort, fordi den hverken er moralsk eller guddommelig nok.

    Fejlslutningen bliver, at når det nu engang er sådan, er det i orden at vælge frit på alle hylder, bare man derved får sin vilje.

    Men det er en fejlslutning, for ’sin vilje’ er noget andet, som intet har at gøre hverken med ret, moral eller Vorherre.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — September 14, 2009 @ 9:27 am
  2. Da Irakerne var landet i Bagdad var , jeg mener det var JP, med. Jag lagde blandt andet mærke til at et af de fremmødte famillie medlemmer sagde noget i den her stil:
    Jo, det var da meget godt at han (afvist asylansøger) var hjemme i god behold men de penge fammilien i sin tid havde investeret i at sende ham til vesten, var der jo ikke kommet noget udbytte ud af.

    Comment by PB — September 14, 2009 @ 11:34 am
  3. Camilla Tved er forøvrigt “Hardcore” venstrefløjs “aktivist”, for nu at bruge et pænt ord.

    Comment by PB — September 14, 2009 @ 11:46 am
  4. Nemlig Emeritus. Da jeg gik i gymnasiet formulerede jeg selv et for civilisationen skelsættende spørgsmålsmål: “Hvis demokratiet ikke er til for det gode, hvad er det da til for?” Større visdom kunne jeg ikke tro ville komme ud af nogen mund, hvis da ikke jeg kunne overgå min egen visdom.

    I dag ringer den sætning, som en alarm i mit hoved. Udover den ungdommelige kådhed er det afvisningen af det levede liv - at være jorden tro. Det bygger på en filosofi om dyb menneskeforagt.

    Ja PB, man har også hørt fra flere repræsentanter for asylindustrien avokere for asyl fordi deres familier ville vende sig imod dem, hvis ikke de kom tilbage med penge.

    Comment by Drokles — September 14, 2009 @ 3:36 pm
  5. Til PB.
    ‘…Jo, det var da meget godt at han (afvist asylansøger) var hjemme i god behold men de penge fammilien i sin tid havde investeret i at sende ham til vesten, var der jo ikke kommet noget udbytte ud af…’
    Glimrende.

    Dette selvbestaltede, private sugerør (ulandsbistand pr. stedfortræder) er en vældig inspiration i de fattiges immigrations-flow til det rige Vesten. Dette ‘Send more money’-krav.
    Det samme så vi i TV med den rige, adopterede amrikansk-vietnamesiske pige, der søgte og fandt sine rødder i Viet-Nam, men de var fattige og havde ingen interesse i hendes sentimentale nosalgi-trip. Betingelserne kunne hun ikke udholde. Prisen for slægtskabet var på det nærmeste, at hun løftede dem ud af fattigdommen. Hun skyldte dem…

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — September 14, 2009 @ 4:44 pm
  6. Til PB.

    Din ‘afsløring’ ligner allerede en slet skjult hemmelighed, for der kommer måske en dag, hvor den bliver efterprøvet fx. i en Ph.d, mistanken om, at den altovervejende strøm af fattige indvandrere fra muslimske lande aldrig har været forfulgte, men blot er søgt herop på familiens vegne på forventet efterbevilling og med det ene formål at lægge et livsvarigt dræn i Danmarks vidåbne offentlige kasser.

    Hvordan egentligt med segmentet fra Konya? Hvor kom tilskyndelsen fra? Eller hvad med palæ-araberne fra Syd-Libanon? Var der virkelig tale om flugt eller blot og bar bekvemmelighed? De seks, syvtusinde, var soleklart ikke mere flygtninge, end at de blev fanget dernede i krydsilden mellem Israel og Libanon, var det ikke i 2006, mens de nød ferien i fulde drag i familiens skød?
    De blev løftet ud af skærsilden som danske statsborgere af en omsorgsbevidst dansk stat, men - har der mon ikke bortset fra omsorgen alle årene været tale om et frivilligt, statsligt megastort U-landsbistandsomsorgstilskud, financieret af, men holdt hemmeligt for skatteyderne, støttet af regeringspartierne indtil det berømte systemskifte i 2001. Financierer vi stadig den trafik ukritisk? Havde vi råd? - Har vi råd? - Er det, hvad vi tilstræber? En verden på støtten?
    Et stort og kontroversielt emne, som ingen stipendiat formodentlig vover at give sig i kast med.

    Den mellemøstlige kaos- og sammenbrudskultur viste sig desværre at følge med de fattige og andre fra Mellemøsten.
    Endnu i dag har vi ikke set den statsfjendtlige og kriminelle mellemøstlige virksomhed fuldt udfoldet i gaderne, som er blevet vor dagligdag og følgen af venstrefløjens politiske utopi.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — September 14, 2009 @ 5:55 pm
  7. Jeg husker at omkring 1982 var der en bekendt, ansat i Dansk Rødekors der sagde, der er et eller andet helt galt. Der var en pludselige forøgelse af indvandere der nu kaldte sig “flygtninge” ved ankomsten, hvilket jo så udløste passiv forsørgelse fra dag et, istedet for det der lidt “trælse” arbejdsmarked, som ikke havde brug for ekstra hænder på det tidspunkt.
    Det virkede helt klart som om at der var gået besked “hjem” om at strategien for adgang til landet der flyder med mælk og honning, var forandret, nu skulle man så være “flygtninge”.
    Samtidig, eller lidt senere, udtalte de daværende “flygtningevenner” at der var da meget muligt at der forekom snyd men “hellere lade 999 komme ind, hvis så nr. 1000 er virkelig forfulgt”, noget i den stil.

    Ang. Konya, så var det vist nærmest en tilfældighed at de første ankom til Københavns Hovedbanegård, omkring 1970, resten fulgte på anbefaling, problemet er/var at de ikke blev sendt retur da konjekturerne vendte.

    Netop idag læser jeg at Københavns Kommune skal spare 300 millioner på sygehusene, så man kunne vel med en hvis ret spørge hvor mange penge der bliver brugt på uvillige uintegrerbare mennesker fra mellemøsten og hvorfor de skal brødfødes her.

    Comment by PB — September 15, 2009 @ 9:42 am
  8. Støn, konjunkturerne self. og vis uden h.

    Comment by PB — September 15, 2009 @ 11:33 am
  9. Apropos.
    Venstre er ude med et forslag om mere vidtgående at afbryde vækstlaget til bandemiljøet. Jeg må gå ud fra, at det er i et forsøg på at hæmme den stadigt eskalerende molekylære borgerkrig, som bliver båret frem i disse år af Islams politisk-religiøse platform herhjemme, den platform der er mest talrigt og hadefuldt repræsenteret i de store semi-ghettoer i Stor-København, Odense, Århus og Ålborg. Disse børn af hard-core muslimer, er kun drenge, men de ser ikke blot op til deres større brødre i håb om at blive endnu værre, hvad de bliver. Den massive baggrund, de vokser op i, styres benhårdt af en ældgammel uforsonlighed i børnenes familier, den strømmer ud fra mødre, fædre, onkler, tanter og bedsteforældre. De skaber i fællesskabet og det stærke negative sammenhold hadet til det omgivende samfund i børnenes sind og høster omgående bekræftelsen i den efterfølgende frygt for konsekvenserne af børnenes egen fjendtlighed og aggresivitet. På ingen tid kan alle derefter påstå sig forfulgt, og at det sandelig ikke var mig, der begyndte, men de andre. Den gode, gamle teknik fra enhver skolegård.

    Regeringen har altså fortsat et uløst problem, selv om dens forebyggelsesplan bliver vedtaget i Folketinget.

    For hvordan stopper man det had, der med modermælken strømmer fra platformen ind i knolden på børnene. Platformen, som består ikke kun af modermælk, men af alle dem, som aldrig snuppes med sten og pumpgun i hænderne, fordi de som forsigtige strateger og holdningsbearbejdere holder sig fri af konflikterne og derfor ikke bliver konfronteret med noget. Mens de er selve årsagen.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — September 15, 2009 @ 12:21 pm
  10. [...] Forleden harcelerede jeg over at de gode i og omkring Kirkeasyl udsatte irakerne for et kummerligt liv på flugt i Danmark, frem for at hjælpe dem, hvor det kunne være relevant. Lødige flygtningevenner er også opmærksomme på det problem kan man læse i Politiken (hvor chansen vel er størst for at nå den relevante læserskare) Foreningen hedder Komitéen Flygtninge under Jorden og har eksisteret de sidste 23 år. [...]

    Pingback by Monokultur » At gode sig ud af virkeligheden — September 16, 2009 @ 7:34 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress