God og meget rigtig kronik i Jyllands-Posten

Diverse — Drokles on January 17, 2007 at 2:56 pm

Det er ikke første gang, at det er sagt, men det kan ikke siges ofte nok. Fra Jyllands-Posten

Ligesom religiøsitet bør venstreorienterethed derfor studeres som et psykosocialt fænomen: Hvad får folk til at tro på noget, der først og fremmest er forestillinger og alternativer, inden i hovedet på dem selv

(…)

På humanistiske uddannelser dyrker man sin egen version af myten, når de studerende ukritisk læser forsludrede teoretikere som eksempelvis filosoffen Michel Foucault, der hævder, at definitioner på mennesket er helt afhængig af magtforhold, og at mennesket i sig selv ikke ejer nogen essens. At det slet ikke findes. Hos Foucault dyrkes det unormale og gale, fordi det sindssyge kun er en tilfældig historisk konstruktion, der udtrykker den til enhver tid herskende forestilling om det normale. Og Hvem er gal, mig eller samfundet? genlyder også den enerverende stodderromantik, der gennemsyrer alt fra det sociale eksperiment Christiania og til Ungdomshuset. Begge institutioner overlever på at bilde befolkningen ind, at de yder en uerstattelig modvægt til det kommercielle samfund. På den måde markedsfører og forsvarer man sin kultur udelukkende med, at den er et alternativ, og ikke ud fra nogen som helst kriterier for kvalitet. Men som sagt, image is everything, så hvis man er med på noderne, støtter man begge alternativer, for ellers er man jo bare konform. Så derfor marcherer unge selvglade gymnasieelever rundt med Bevar Christiania tryk på brystet, mens de lytter til musik af kunstnere (der lader som om de ikke tjener penge) på deres iPods fra det alternative computerfirma Apple (think different).

0 Kommentarer

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Sorry, the comment form is closed at this time.

Monokultur kører på WordPress