Ole Hyltoft med fremragende kronik

Diverse — Drokles on January 15, 2007 at 12:00 pm

Ole Hyltoft har gennem årene leveret flere gode kronikker. Hans fokus har ofte været den islamiske trussel og hudfletning af kulturradikalismens strømninger, herunder især Svend Auken. Hans seneste kronik i Berlingske Tidende er en af hans absolut bedste. Efter en historisk gennemgang af tiden under og efter de nationalliberale når Hyltoft frem til dette:

Det er disse Georg Brandes’ætlinge, vi har for os i dag. De der er indehavere af positionerne i Danmarks Radio, på universiteterne, i de fleste aviser. De føler pligt til at tugte statsmagten, men ikke til at forsvare folket og fællesskabet. Selvbevidstheden blomstrer hos dem. For de har magten, mediemagten. Se det på Uffe Ellemann, der er en af dem, selv om han er fra Venstre.

Men som det gerne går de hovne, bliver de også blinde. Vore dages magthavende kulturradikale borgerskab - fra Tøger Seidenfaden til Svend Auken, fra Villy Søvndal til Margrethe Vestager - negligerede folkets afsmag for den totalitære islamisme. Derfor vendte folket dem ryggen, og de mistede den politiske magt i 2001.

Magten kan man miste. Værre er det at miste respekten. Det gjorde de kulturradikale, da de forrådte deres eget første bud, friheden, ved at give efter for den islamiske unatur og menneskeforagt.

De kulturradikale har ikke forholdt sig realistisk til deres tid. Ligesom de nationalliberale ikke gjorde, da de havde magten i 1864.

Det er åbenbart en tilbagevendende lidelse hos en stor del af vore intellektuelle, eller halvintellektuelle. Vi kan kalde den Erasmus Montanus-syndromet. Typen er jo skildret så befriende morsomt af Ludvig Holberg. De nationalliberale, de kulturradikale, og hvad de skiftende udgaver af Montanus-syndromet nu hedder, er til grin. Men de er også usympatiske. De vil afsondre sig fra folket, samtidig med at de vil have magt over folket. Fænomenet er næppe kun dansk. Tom Wolfe har spiddet de amerikanske eksemplarer af Montanus-syndromet og siger om dem: »Jeg hader intellektuelles blinde underkastelse for mode, trend og populære fænomener. De gør alle sammen det samme.«

Ja, det er netop det frastødende ved Montanus-syndromet. Der kan være gode tanker i såvel nationalliberalismen som kulturradikalismen. Men når tilhængerne af disse akademiske bevægelser slutter sig sammen til en kompakt majoritet, bliver de kadavere i stedet for frie mennesker. De bliver alle kopier af deres studenterårgang. De ifører sig de meninger, uden hvilke deres karriere bliver usikker eller besværlig.

Det er kvalmt.

Smukt i sin præcision. Men læs hele kronikken, den er virkelig god!

2 Kommentarer »

  1. Kære Monokultur.

    Jeg havde helt glemt, at denne gode blog eksisterede. Har du ikke lyst til at tilmelde den til Blogbot? Det er alletiders port og så får du lige pludselig en hel masse læsere! Og læserne behøver ikke og surfe rundt hele tiden. Den ene hånd vasker den anden! Jeg har ikke selv blog, men jeg bruger Blogbot hver dag. :D

    Link: http://politik.blogbot.dk/

    Du skal bare skrive din tilmelding her:

    http://www.polit-blogs.net/?page_id=2

    Der eksisterer en ny mail i blogmiljøet fra Ole Hyltoft hvori han skriver, at han ikke har noget imod, at blogge og debatter gengiver hans artikler i fuld længde. Han er glad for at have så mange læsere. Han har også en oversuper hjemmeside, hvor der er masser af guf:

    http://www.ole-hyltoft.dk/

    Comment by SilleEllis — January 16, 2007 @ 3:35 am
  2. Tak for venligheden. Den computersagkyndige del af Monokultur arbejder på sagen.

    Comment by Drokles — January 16, 2007 @ 1:50 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress