God kronik om PEN

Diverse — Drokles on August 12, 2009 at 4:25 am

Jens Martin Eriksen har mod alle odds skrevet en god kronik i Jyllands-Posten om PENs forhold til ytringsfriheden i sommerens løb. Eriksen giver en god og pædagogisk forklaring på det fænomen at PEN og det tilhørende segment uden tøven støttede Salman Rushdie,, som de også under den kolde krig havde støttet systemkritikkere uden hensyn til DKPs, Moskvas eller Teherans følelser.

Det kan skyldes det forhold, at truslen dengang kom fra en religiøs stat, der allerede var kendt for politiske mord på også venstreorienterede dissidenter og afvigere. Og at truslen var begrundet i en roman, som man dengang som noget ret nyt fandt ”krænkende” overfor staten Irans ideologiske grundlag. Desuden var truslen rettet mod en forfatter med indisk-muslimsk kulturbaggrund, og med et holdningsmæssigt engagement i anti-racisme og venstrefløj. Det var med andre ord ikke svært for venstrefløjen, heller ikke den kulturelle venstrefløj, som overvejende tegner PEN (i hvert fald i Danmark) at finde sine ben i den konflikt.

Senere er det blevet mere indviklet for PEN. Med JP-sagen for fire år siden var det således en anden konstellation af modstandere. Her var det danske islamister, som man desværre på venstrefløjen har accepteret som mere ædle muslimer, der med international støtte fra OIC-landene (Organisation of The Islamic Conference) rettede deres krænkelseskampagne mod en borgerlig-liberal avis. Og ikke mod et kunstnerisk udtryk, men et polemisk udtryk som karikaturtegningerne. Der blev således tilføjet nye dimensioner i krænkelsestemaet, der gjorde, at det blev accepteret, og først fra dette øjeblik begynder man på venstrefløjen at overveje ytringsfrihedens almene gyldighed.

Hvis man ikke allerede har læst den så kan den anbefales, som et godt resume.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress