Det islamiske idealsamfund

Diverse — Drokles on November 9, 2009 at 9:10 am

[Gammel post med strøtanker, der fejlagtigt blev arkiveret i stedet for at blive publiceret]

P1 Morgen har i disse dage en serie om danskere, der er flyttet til London og helt i DRs ånd er London at foretrække for dets multikultur. Her er plads til at være anerledes, der kigges ikke skævt til tørklæder og det fremmede omfavnes med et smil på læben. En udvandret muslim af pakistansk oprindelse trak selvfølgelig den forskel til Danmark op og advarede over den udvikling Danmark er inde i, som betyder at vi er gået fra at blive set som et foregangsland til, hvad man må betegne som regulær bagstræberiskhed. Og er der noget, der kan få oikofoberne i og omkring Danmarks Radio op af stolene så er det Danmarks renomé. Og det var særligt ærgerligt for Danmark havde udviklet velfærdstaten, som grundlæggende var et islamisk ideal. Dette besynderlig synspunkt har vi hørt mange gange før og altid undret os over, hvorledes Den Islamiske Nation med godt halvtreds lande at eksperimentere på aldrig har formået noget, der overhovedet ligner et velfungenrende samfund. Ikke nok med at de har opskriften direkte fra Allah, men så har inferiøre vantro ovenikøbet vist dem, hvorledes det skal fungere i praksis. (Kristeligt Dagblad kan berette om, hvorledes shariadomstolen beskytter samfundet mod at nogle drikker øl eller går med bukser.)

Velfærdsstat eller ej så favner englænderne det nye og indfører i stigende grad shariadomstole, som de også ifører deres politi religiøse klæder for ikke at støde muslimer (det er nu nudisterne skal kræve minoritetsrettigheder). Med det in mente er det forbløffende, at de samtidig føler sig nødsaget til at give myndighederne flest beføjelser til antiterrorbekæmpelse. Men England er ikke Danmark, hvilket Rune Engelbrecht Larsen på sin vis begræder når han på sin Blog på Politiken angriber Thulesen Dahl for at ville indføre “assimilisation og apartheid“. Ja hvad bliver det næste, disintegration og sammenhold?

Omvendt i Danmark, hvor Radikale Venstre vil udfordre den islamiske nations følelser med udgangspunkt i deres egne og her i landet kultiverede værdier at skose verdens en-komma-noget mia. muslimer for deres negative forhold til homoseksualitet. Bøsseri efterlader ikke meget plads til sharia, men tegne skal man ikke. Fejringen af homoseksualitet er i grunden fejringen af den manglende evne til at tiltrækkes andetheden (”andetheden”; et ord som virker magisk i mere korrekte sammenhænge) og på den måde bidrager det til mangfoldigheden på samme måde som islams monolitiske tankegang er et sæt nye værdier i en verden af pluralister, uniformeringen og udslettelsen af kvinden i det offentlige rum er en del af frigørelsen og at autonomes trusler om vold er en del af det spirende demokrati

Flinkepigen Ellen Trane Nørby er også ude og forsvare minoriteter her i bøssedagene og slår et slag for at slå hårdere ned på hate-crime. Vi skal registrere flere af dem, hvilket vil sige at vil skal registrere ofrenes seksuelle, religiøse, etniske baggrund. Men ikke gerningsmændene? Og hvorfor er det værre at slå en person til lirekassemand fordi han er bøsse end hvis han bare er tilfældig forbipasserende? Og er disse grupperettigheder ikke det egentlige apartheid, som Engelbrecht skyder folk i skoene?

Og i sommeren negligerede 180 Grader for Gud ved hvilken gang det islamiske tørklædes totalitære kampråb. Liberalisterne i vore dage deler slægtskab med venstrefløjen i negeringen af civilisationen til fordel for en simpel ideologisk formel, hvis tese ikke er mere kompliceret end at den let kan overskues af folkeskolens afgangsklasser. Måske ender de med at komme til fornuft. Måske ender de ude på overdrevet hos marxisterne sammen med murens brokker. Sikkert er det at de ender i lygtepælene, hvis de formår at obstruere forsvaret af Danmark.

2 Kommentarer »

  1. En fin pointe om samtidens liberale!

    Deres manglende vilje til forståelse af islam og farlige støtte til EUstaten og dens multikulti-utopi vidner om en holdning til frihed og selvstændighed som er alt andet end sund og rask.

    Tidens liberale politikere synes, først og fremmest, at være tiltrukket af ideen om at tilhøre en international overklasse hvis hellige ret og pligt det er transformere det traditonelle samfund til ukendelighed.

    Man må som politiske profeter eller revolutionær avangarde skabe en ny og visionær orden. Herunder den hippe klimakuller og FNs egen sharia, de evigt omsiggribende mennneskerettigheder.

    De radikale har været smittebærer og spydspids i denne sammenhæng, men disse ideer har tydeligvis rødder dybt, dybt ind i både Venstre og De konservative.

    Comment by Ra-Ra-Rasmussen — November 9, 2009 @ 4:47 pm
  2. Problemet vedr. minoriteters særrettigheder er jo, at man dermed sætter en særlig værdi på visse mennesker. Værdien er vel at mærke højere end den værdi, den grå og kedelige almue får tildelt. “Er du imod at bøsser skal beskyttes?”, dertil må jeg svare med et rungende NEJ! Og derved bliver man så stemplet.

    Liberalisterne har stablet et imponerende korthus på benene og det virker yderst skræmmende på venstreorienterede. Dette korthus giver liberalister i alle aldre gode kort på hånden (hø hø hø) i en diskussion med SF’ere og lign. Mere fornuftigt anlagte mennesker skal blot stille spørgsmålet “Hvordan skal det åbne samfund beskytte sig selv?”, og se hvordan korthuset vælter omkuld med et brag.

    Comment by Sobieski — November 10, 2009 @ 12:17 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress