Farisærerne

Diverse, Forbrydelse og straf, Godheds-industrien — Drokles on July 30, 2009 at 3:33 am

Det er ikke let, at være farisær her i landet med kristendommens stenhårde krav om at holde sin tro personlig og fri af lov og fordømmelse. Kristendommens essentielle opgør med farisæerne har over generationer forvist dem fra kirkens platform til at diktere samfundets moral til stadigt svindene sekter - Indtil bruddet i 68, hvor dyrkelsen af ideologierne lovede nye forlorne ideer om forudsætningsløs og formularisk moral og gav farisærerne ny energi. De har siden dygtigt skjult deres uerkendte religiøsitet i påståede sekulære gevanter og systematisk arbejdet for en nedbrydning af den kristendom, der fornægter dem deres moralske overlegenheds manifæstering i samfundet. Her har ingen værktøjer vist sig så eminente til moralisme som Menneskerettigheder, FN og diverse internationale domstole. Men institutioner gør ingen samfundsmoral uanset hvor forskrækket farisærerne ellers udtrykker forfærdelse og foragt for alle, der måtte tale Roma midt imod.

Farisærerne drives kun frem af deres ideosynkrasier og frygt for egne drifter og mørke indre liv og de forsvinder derfor ikke, selv om de er frataget et monopol på samfundets moral. De kaster sig over alt, der giver mulighed for fordømmelse af syndere og befamling af ofre. Forbundsformand for DSU Peter Humlegaard Thomsen motiverer på DSU’s hjemmeside kriminaliseringen af køb af sexuelle ydelser

Efter at både Sverige og Norge, anført af de socialdemokratiske partier, har forbudt køb af sex, er København forvandlet til Nordens Bankok, et mekka for vamle mænd og deres åbenlyse udnyttelse af unge kvinder.

Der er ingen principiel argumentation for, hvorledes en sexuel handling (der vel er noget af det naturligste i verden) og en handel (der er noget af det naturligste i ethvert samfund) i sig selv skulle være amoralsk. Ingen argumentation for hvilken part i en given handel, der altid vil være gerningsmand og hvilken, der altid vil være offer. Kun er der et fokus på synderne og de ulykkelige - for det er altid synd for nogle - som betyder at nogle må straffes og andre ynkes.

Alt kan jo have ulykkelige konsekvenser og være synd for nogle, men hvilket princip kan vi udlede af det? Er traffik da principielt forkert fordi mennesker kommer til skade, ja enddog dør? Eller højhuse fordi nogen hopper ud? Eller alkohol fordi nogle er alkoholikere? Eller rygning? Fed mad? Lotto? Bjergbestigning? Det snerper derhenad med rygeforbud, forslag om forbud mod alkoholreklamer og almindeligt kosthysteri. Alt i den ånd, der vil have at andre mennesker skal leve et rigtigt, rent, syndfrit liv.

Og indrømmelsen ligger i begrebet “vamle mænd“, der for en farisær er et selvfølgeligt og selvretfærdigt stempel, der ikke behøver nogen forklaring. Men hvem er disse vamle mænd? Er det en bestemt type mænd med synlige karakteriska, som man kan udpege på gaden, som en usympatisk Onslow? Eller er mænd, der går til prostituerede vamle pr definition? Eller er sandheden måske bare, at de prostituerede bare så frastødende i Peter Humlegaard Thomsens ubevidste optik, at han finder det vammelt at dyrke sex med dem? Nogen er i hvert fald vamle og det er dem, som de prostituerede er ofre for.

Farisæren behøver ingen rationaler, men blot påstanden om at i prostitution er sælgeren den skadelidte for at nære harmen og foragten for den skyldige og urene ja vamle mand. Peter Humlegaard Thomsen må for at være i tråd med sit partis grundsyn og undgå at anklage prostituerede for at lide af besynderlige psykologiske karakteriska (noget adskiller dem jo ufrivilligt fra andre) forudsætte at sociale omstændigheder ligger til grund for de prostitueredes situation, -for hvad er det da ellers de vamle mænd med lidt penge på lommen kan udnytte? Som der er en evig og uimodsigelig lov baseret på den højeste moral, her at penge korrumperer, er der også en evig synder, som det er let at udpege, befriet som man er af omstændighederne og livets kompleksitet.

I det fintmaskede velfærdssystem, der ellers burde umuligøre en sådan massiv social udnyttelse ved at dække alles basale behov, kunne man jo med ligeså god eller slet ret argumentere, at mænd med vammel fremtoning er tabere i det seksuelle spil, som det offentlige ikke har kompenseret for. For hvis antagelsen om den prostitueredes ulykke altså er social, hvilket vil sige at hendes(!) alternative indkomstkilder følgeligt er værre virker det direkte bizart at ville hjælpe de prostituerede med deres i forvejen kummerlige tilværelse ved at begrænse deres økonomiske eksistensgrundlag. Og for at gøre hykleriet totalt slutter han med at proklamere at “Et moderne velfærdssamfund må og skal tilbyde kvinderne et andet og bedre liv“! For Peter Humlegaard Thomsen, som for alle farisærer handler det om at rejse sig over andre, at demonstrere sin godhed og ædle normer så det sætter andres mangler til skue. Og så behøver man ikke mere når man skal afskrive indvendingerne ved udmarningen af de prostitueredes levebrød en denne frelste proklamering

Hvad angår de prostitueredes ve og vel er denne bekymring helt legitim, da det jo præcis er for deres skyld, vi ønsker at kriminalisere sexkunderne.

That’s it! Det er godt for de prostituerede fordi det er for deres skyld at vi gør det. Når man er så god, som Peter Humlegaard Thomsen kan man sagtens være direkte uansvarlig og kræve handling før tanke

Eksempler fra Sverige er i denne sammenhæng ikke entydige og jeg foreslår derfor, at indførelsen af et forbud følges tæt. En ting er dog helt sikkert. Med den mængde overgreb og voldtægter, prostituerede oplever for tiden, kan situationen nærmest ikke blive mere utålelig.

At foreslå at følge udviklingen “t” efter forbuddet, frem for at vente på de svenske erfaringer retfærdiggjort af påstanden om, at det ikke kan blive værre er kvaksalverens logik. Kvaksalveren udgiver sig for læge, som farisæren udgiver sig for at være god. Men det er jo mere end almindeligt mistænkeligt, at erfaringerne fra Sverige ikke er “entydige“, som Humlegaard Thomsen diskret og forførende formulerer det når man tænker på den massive vilje til og stemning af frelse, der gennemsyrer det svenske politiske og sociale apparat. Hvis man kunne se forbedringer må man antage, at den store konsensus om forbuddets lyksaligheder ville blive proklameret så hurtig, som man kunne spore de mindste positive tegn - med mindre selvfølgelig at man har svært ved at se forbedringer. Det er indrømmelser, der altid lader vente på sig - ikke gode nyheder.

Mandens og kvindens seksualitet er forskellig, men farisærerne kan ikke acceptere den gensidige tiltrækning i modsætningen og at grænser skal findes naturligt imellem mennesker for det overflødiggør dommeren og hans regler. Verden skal ligge fast for så er der faste dommere og faste syndere. Derfor taler man ikke om vamle kvinder, der udnytter mænds følelse af seksuel utilstrækkelighed og man ignorerer at både mænd og kvinder i forskelligt omfang og på forskellig måde benytter sig af prostitution, som de prostituerede også dækker begge køn. Og at, der er tale om både homo- (adr.) og heterosex.

De religiøse af idag har ganske vist afsværget sig kristendommen og omfavnet humanismen for ikke at blive genkendt, som de farisærer de i virkeligheden er. Tidens moral kan ikke bære et korstog for almen sædelighed - men det kan bære udbytning. Og her afslører den materialistiske historieopfattelse mandens aggressive væsen, som selve arvesyndens moder. Farisærens ideosynkratiske logik ser uretfærdighederne sig i sin reneste form gennem sekualakten hvor manden ved penetrering forbryder sig ved at gennembore den hellige og ukrænkelige port. Dette er farisærens lumre underbevidsthed.

2 Kommentarer »

  1. Socialister og papirnussere vil som andre særlinge styre så meget som muligt. Inklusive andres sexualitet. Systemer endda såkaldte velfærdssystemer vil altid af socialister forsøges brugt til fastslåelse eventuelt med lovgivning af at kun deres - her DSU´erens -særegne adfærd er den eneste korrekte adfærd. I stedet for at give reel hjælp til misbrugte og andre der søger andre muligheder - hvad socialister sikkert kun i heldige tilfælde kan opfylde- er kontrol over andre deres slet skjulte mål.

    Som hr. Egon Olsen sagde det tidligere:
    ” Må jeg være fri! Ti stille! Det er for galt. Jeg finder mig ikke i det! Det er det samme hver gang. Det er det samme hver eneste gang. Man har en plan – en genial plan! – også er man omgivet af hundehoveder og hængerøve, lusede amatører, elendige klamphuggere, latterlige skidesprællere. Talentløse skiderikker, impotente grødbønder, småbørnspædagoger og socialdemokrater.”

    eller

    “Værre lusepustere og hængerøve skal man lede længe efter. Et par dødesyge hundehoveder, fedtefyre, fjogede fnatmider, bløddyr, elendige socialdemokrater, slapsvanse, skidesprællere, skvatpissere og narrerøve.”

    Comment by Peter Buch — July 30, 2009 @ 9:47 am
  2. Egons rablerier er noget af det mest indspirerede i dansk folkekomedie.

    Comment by Drokles — July 30, 2009 @ 2:05 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress