Hyltoft spidder kulturkompagniet
Fra Jyllands-Posten
Kulturkompagniet opfatter sig selv som venstreorienteret. Hvordan kan dette kompagni så støtte en kultur, der er brutalt højreorienteret, mandsdomineret, kvindeundertrykkende, seksualforskrækket, feudalistisk og, lad os bare sige det ligeud, barbarisk?
Forklaringen på at kulturkompagniet er islams herboende legionærer begynder formentlig med, at Rifbjerg, Ib Michael, Stig Dalager, Kirsten Thorup og resten af bundtet ikke ved en døjt om islam. De opfatter bare de muslimske indvandrere som en underklasse. Her er vi så tilbage ved Blekingegadebandens tankespind. Som går ud på, at den traditionelle danske og europæiske underklasse, arbejderne, er blevet bestukket af kapitalen og derfor ikke opfører sig som Marx foreskriver og bliver revolutionære. Ulandenes fattige er nu de eneste ægte proletarer. Det vil bl.a. sige muslimerne i Palæstina. Så de skal støttes.
Og det er så det, kulturkompagniet, kulturens herskende klasse har gjort med fynd og klem.
Og meget præcist om deres forhold til Pia Kjærsgaard
Jeg tror foragten for hende bunder i klassehad. Hvordan vover en kvinde af ”de lavere klasser” - hun har ikke engang studentereksamen - hvordan vover hun, en forhenværende hjemmehjælper, at stille op ved siden af politiserende akademikere og tale Roma midt imod! Og endda gøre det med en så høj grad af begavelse og sprogligt talent, at hun både sætter de fine folk hos de konservative og de akademiske folk i Socialdemkratiet og SF til vægs. Dette er utilgiveligt. En uakademisk statsminister Anker Jørgensen kunne man finde sig i. For han havde de rigtige, kulturradikale meninger. Men en ustuderet Pia Kjærsgaard, der forfægter et andet livssyn end kulturkompagniets. Det er utilgiveligt.
Så banalt tror jeg også at det er.
1 Kommentar »
RSS feed for comments on this post. TrackBack URI
Den er ramt - lige i øjet. Sådan!!!
falkeøje