Kai Sørlander med glasklar argumentation

Diverse — Drokles on June 5, 2009 at 11:44 am

I den fortsatte farce om de irakiske kirkebesættere er Kai Sørlander og Leif Hjernøe røget ind i en disput om asyl og eftergivenhed. Sørlanders seneste svar i Kristeligt Dagblad indeholder følgende labre logik

Når Hjernøe derefter går videre og hævder, at det klogeste nu er udelukkende at tænke på de afviste asylsøgeres børn og unge, så kan jeg heller ikke følge ham. Der er tale om et selvpålagt snæversyn; og han giver ikke nogen tvingende grund til, at der ikke også bør tænkes på menneskene i det samfund, som har haft ansøgningerne op til vurdering, og som har forkastet dem.

Til støtte for sit standpunkt hævder Hjernøe, at vi bør spørge os selv, om vi ikke ville have gjort det samme som de afviste asylsøgere. Selv siger han, at han ville. Og det er for ham et argument for at støtte dem. Men det argument kan jeg slet ikke følge. Sagen drejer sig overhovedet ikke om, hvad jeg ville gøre eller ønske, hvis jeg var i irakernes situation, men om, hvad jeg bør gøre som demokratisk borger. Hvis jeg fulgte Hjernøes logik, så skulle jeg også gå ind for, at forbrydere ikke skal straffes, fordi jeg ville ønske, at jeg ikke blev straffet, hvis jeg var forbryder. Men politik hviler på en dybere forpligtelse.

Således skal den skæres.

4 Kommentarer »

  1. Stakkels Hr.Leif Hjernedød han tilhører de lovløse, de autonome( som jo er selv hævet over landets love)og muhammedanerne( der også er særkravs! hævet over landets love, de har jo deres egen allah sharialove som ophæver alle andre menneskeskabte love)
    Alle disse lovløse mennesker, er faktisk små egoistiske stakler, der bliver mere og mere venneløse, fordi ingen andre mennesker kan holde ud at være i samme samfund som dem, med deres egoistiske selvhævdende opførsel og voldelige og anmasende krav og lovløse respektløse adfærd.
    Hensyn og konsekvenserne for deres egen adfærd, der skader andre individer er de totalt ligeglade med. De er kort sagt afstumpet lovløse egoister.

    Comment by li — June 5, 2009 @ 5:12 pm
  2. På hr. Morten Uhrskov Jensens blog “Set fra højre” på Jyllands Posten på oplægget “Sådan gør man i Sverige” der har bredt sig til oplægget “Hvor gammel er dansk identitet” har jeg en længere forklaring hvor jeg forsøger at afvise flygtningebegrebet som gældende- undtagen for naturfordrevne- der er mange kommentarer, men selv synes jeg det har været sliddet værd.

    I anden forbindelse et forsøg på logik:
    Livet er - hermed også nævnt til denne kronik som i andre kommentarer- bedst når borgerne har stor magt.

    Regentens køn og evner er uden betydning i en enevældig stat hvor de bedste styrer. De bedste kan man i den enkle form her læse som “borgerne” nævnt i første sætning.

    Borgerlig Bums har på sin blog et oplæg med 18 grunde for at stemme nej.
    Jeg behøver kun en.

    Hvilke eller hvilket parti eller liste vil give borgerne magt?
    Hvilket valg vil være bedst for dig og såfremt du også finder det væsentligt- for kommende regenter?

    -taget fra min kommentar til Berlingske Tidensde kronik http://www.berlingske.dk/article/20090529/kronikker/705290077/

    Comment by Peter Buch — June 6, 2009 @ 5:13 am
  3. Jeg finder det bedst jeg har magt. Min nabo har det på samme måde. Med sig selv.

    Vi synes begge det er bedst når vi, og ikke borgere i andre lande bestemmer hvad der skal være lov i Danmark.

    Derfor stemmer vi på de der mest vil tilbagetage suveræniteten til de af vore, naboens og mine valgte repræsentanter i Folketinget.

    Derfor stemmer naboen og jeg på Dansk Folkeparti og Folkebevægelsen mod EU, de søger mest at tage suveræniteten tilbage. Det synes vi er væsentligt.

    Vi stemmer begge nej til ændringer i tronfølgeloven.
    Fødselstidspunkt, køn og evner er - for regenten- underordnede, det vigtigste er at borgerne har magt.

    Borgerne er de bedste. Synes naboen og jeg.

    Comment by Peter Buch — June 6, 2009 @ 12:06 pm
  4. Om valg og folkeafstemning:
    Med Schengen faldt de indre grænser i EU. En politisk-symbolsk manifestation af, at politikere ikke længere lægger vægt på, hvor det ene land begynder, og det andet hører op. Ideen er klart, at vi skal være europæere først og danskere engang tilbage i kolonihavetiden.

    Med valget til Europa-parlamentet og folkeafstemningen om tronfølgeloven er spørgsmålet om, hvem jeg som borger nu er i vesterlandsk sammenhæng blevet aktuelt igen - endnu engang igen.
    Som borger i Danmark har jeg en anden opfattelse af det spørgsmål end vore levebrødspolitikere har, alle dem, der sikkert gerne vil gøre en forskel - måske på den lange bane i EU, men altid gennem hemmeligholdte parti- eller personlige drømme, drømme, som ikke rager befolkningen før det er for sent - (og er det ikke legitimt, vil de spørge?):
    Som borger har jeg i opposition hertil andre drømme - andre mål, andre forestillinger.
    Hvilke?
    Disse:
    Jeg er altid mig selv nærmest, derfra min verden som dansker går, så kommer mit hjem med familie, slægt, venner, bekendte og arbejdsfællesskabet. Først derefter kommer Nationen, det land, jeg er født ind i, som jeg nærer stor kærlighed til, som er - et godt nok lille, men dog meget velfungerende, et bemærkelsesværdigt komplet samfund opbygget gennem tusinder af år, et samfund, hvis historie påviseligt rækker tilbage til kæmpehøje og Ærtebøllekultur. Historisk er jeg forankret i et nordisk kulturfællesskab, hvis særpræg jeg ikke deler med andre folkeslag, religioner og kulturer - hverken sydeuropæere - muslimer eller kinesere. Jeg bekender mig i den henseende til både den danske kuilturelle, historiske og sproglige egenart, som har givet os helleristningerne, Hedeby, Dannevirke, Ansgar og Saxo, den nordiske galej, vikingeskibet, sproget, vikingetiden, Hviderne, Valdemarerne og de bornholmske rundkirker, folkeviserne og den danske sangskat, Grundtvig, Mærsk og DONG, Axel Larsen, Jørn Utzon, Flammen og Citronen og ikke mindst Zentropa. Alt det, vi har været igennem sammen i tidens løb kommer FØRST i min bevidsthed.

    Langt bagefter i denne bevidsthed kommer andre kerneværdier i sammenhængen - resten af Europa. Og endnu langt længere bagude kommer resten af verden. Islam kommer slet ikke i betragtning, Vi har i vor del af verden haft absolutte og menneskefjendske systemer nok. Jeg har ikke brug for flere. Jeg frastødes. Det lærte begivenhederne i det tyvende århundrede mig. En frygtelig lektie. En del af lektien er parentesen, den uhellige muslimske alliance mellem muftien af Jerusalem og Hitlers Det Tredie Rige. Måtte jeg forblive fri for Det Fjerde Rige.

    Morten Messerschmidts fromme bøn rammer derfor en blottet nerve i mit danske tandsæt og dermed rammer han samtidig politisk plet, når han deler sin bøn med os: Giv os Danmark tilbage.
    Måtte det ønske igen blive til en erkendelse i alle danskeres sind. At de som landsmænd er danske først af alt. At de vil kæmpe for at bevare Danmark og om nødvendigt dø for det sted, hvor de hører hjemme.

    Politiske fjender af mig som dansker og af Grundloven (som den er), som er fjender af kongehuset, fjender af danskerne som folk, og derfor fjender af alt, hvad der minder mig om os, fjender af Danmark som stat og nation og fælles historiske bånd, de er farlige drømmere, for de har en erstatning, de har en hemmelig, politisk-despotisk drøm om, at vi alle skal forsvinde ind i deres langt større og mere vidunderlige utopi, en drøm, de har, som de lige fra starten i efterkrigstiden godt vidste, var så farlig, at de aldrig siden har turdet fortælle os om, hvad den virkelig gik ud, og hvor omfattende, den egentlig kan blive fuldt udfoldet.
    - - - - - - -
    “Hvor kommer du så fra?” spurgte min hustru en muslimsk pige, der bor i Nord-vest.
    “Fra Marokko.” “Aha! - så er du araber!” - “Nej!” lød det meget bestemt: “Jeg er berber.” Det eneste folkelige særkende hun havde tilbage. Alt andet har Islam frataget hendes folk. Nu hører de ingen steder hjemme, bortset fra i bevidstheden om at være berber FØRST.
    Arabere ville hun absolut ikke forveksles med, for de kom i sin tid med Islam og knuste hendes kultur.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — June 9, 2009 @ 12:30 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress