Et mangehovedet uhyre

Diverse — Drokles on December 31, 2006 at 4:30 pm

Jeg kan ikke lade være med at tænke på Gollum aka Smeagel når jeg ser den kamp der pågår til fordel for Ungdomshuset. Skiftevis truende og servil, voldelig og uskyldig. Det at Gollum engang var Smeagel gør figuren ubehageligt nærværende fordi man gerne vil tro på at Smeagel kan reddes og måske kan det lade sig gøre, hvis man bærer over en ekstra gang.

Igår holdt en støttegruppe til fordel for Ungdomshuset en demonstration på Nørrebro. Denne gang var det en fredelig demonstration med sang og fest arrangeret af kunstnere og naboer til Ungdomshuset. Mellem 300 og 350 mennesker var mødt op. Det var Smeagel. Gollum så vi for et par uger siden. Her er lidt af den forpulede Kristian Ditlev Jensen’s oplevelser. Fra Politiken

For da vi kommer ud på Nørrebros Runddel, er vi desværre havnet foran den gruppe mennesker, der siden er blevet døbt Den Sorte Klike, og som også tog bagvejen for at slippe væk fra politiet. Kliken består af cirka 150 mennesker. De er sortklædte og har styrthjelme på. De råber og skriger og tonser fremad som en frådende hob. Det ligner lidt en hær, der kommer imod os. Vi kan ikke lade være med at standse på afstand og kigge tilbage. Det er frygtindgydende.

Hvad vil de? Hvad vil der ske nu? Politiet står langt, langt væk helt nede ved Søerne, faktisk så det er ikke dem, de vil i krig med. Og det er vel ikke os?

De vil, viser det sig, i krig med selve Nørrebrogade. De vil simpelthen smadre hele gaden, også selv om der ikke er hverken politi, politikere eller andre fjender til stede. Der er kun sagesløse københavnere på gaden.

Pludselig giver det et voldsomt ryk i hele gruppen, der med et stormer frem imod os. De bisser nærmest som en flok vilde dyr, der er blevet til et samlet væsen. Vi vender os instinktivt om og spæner ned ad Nørrebrogade, imens vi samtidig prøver at få bilister, cyklister og fodgængere til at vende om eller søge ly i sidegaderne. Bag os kan vi høre ruder blive knust, og hver gang vi vender os om for at se, hvor langt de nu er nået, er der nye scener, der ligner noget fra et nyhedsindslag om en krig i Mellemøsten.

(….)

…Danske Bank er et af de foretagender, der sammen med Netto og andre dele af Dansk Supermarked, og i sidste ende Mærsk, står øverst på hadelisten. De smadrer banken til ukendelighed blot få sekunder efter, at folk paniske piler væk i alle retninger med deres flagrende børn i hænderne. Lidt senere er det en Sportmaster-forretning, der får en fuldkommen sindssyg omgang med jernstænger og sten og flasker. Hvorfor en kæde af selvstændige, oftest sikkert familiedrevne butikker, skal stå for skud, er svært at sige. Men inden længe løber flere rundt med genstande, de har hentet inde fra butikken. Næste dag er facaden helt dækket af krydsfiner.

På et tidspunkt kan man høre en mand skrige højt. Det er det samme arabiske ord, han gentager. Det lyder, som om de er ved at smadre hans lille kiosk. Eller er det ham selv, de er gået amok på? Det løber en koldt ned ad ryggen, bare ved tanken om, hvad der ville ske, hvis man kom i karambolage med den frådende masse. Hvis sådan en jernstang kan lave så dybe buler i en bils kølerhjelm, hvad kan den så ikke gøre ved et menneske? Og hvis en brosten kan baldre butiksruder så let, hvad kan den så ikke gøre ved et menneskes kranium?
(….)

Der var ingenting overhovedet som kan retfærdiggøre det, jeg så med mine egne øjne den aften ude på Nørrebro. Det var ikke en demonstration, ikke engang en hysterisk en med et eller andet outreret politisk budskab. Det var ikke et oprør lavet af unge eller aktivister eller demonstranter mod nogen eller noget, de ikke kunne lide. Det var ikke et udtryk for nogen frustration over at være taberen i en politisk studehandel.

(….)

I en bydel, der mest består af unge børnefamilier, skal den slags kriminalitet ikke have lov at finde sted. Og der er jo masser af muligheder for at standse volden. Ved den slags optøjer bruger man i de fleste andre lande vandkanoner. Og sådan nogle ville faktisk have gjort underværker den lørdag.

Se nu bare at få dem købt - de skal være klar inden næste gang …

Jensen kalder selv den unge hob for “et mangehovedet uhyre” og jeg kunne ikke dy mig fra at bruge et så bibelsk udtryk som overskrift. Det stammer fra Johannes åbenbaring og det hedder blandt andet “Og jeg så et dyr stige op af havet; det havde ti horn og syv hoveder og på sine ti horn kroner og på sine hoveder gudbespottelige navne. (…) Hele jorden fulgte dyret med undren og tilbad dragen der havde givet dyret magten, og de tilbad dyret og sagde:”hvem er dyrets ligemand, og hvem kan gå i krig mod det?“”. Det er rart med lidt svung over teksten.

I Norge, nærmere bestemt Oslo, har man valgt at forhandle og det gør alle glade. Hvis det er fred her og nu man gerne vil have. For det er kun en stakket frist. Det er min erfaring at de der kræver ikke stopper når man efterkommer deres krav. For det er ikke det de vil have, der er substansen; det er dem! Det er dem der kræver, at kræve er hvad de gør og de stopper aldrig!

Tilbage til Norge. I Søndags Politiken i sidste uge kunne man læse om Oslo’s løsning på et lignende problem. Alle store byer i Europa har et alternativt miljø der er fuldkommen ens. I Oslo hedder Ungdomshuset Blitz.

“Efter episoden ved rådhuset fik vi kun opbakning af en komiker og en kriminolog, som mente, at politikerne selv var skyld i vores reaktion mod dem”, husker aktivisten Stein Lillevolden.

“Episoden” er gadekampe som vi har set på Nørrebro i København. Den blev udløst af at kommunen satte det hus til salg som de unge betragter som deres fordi de bruger det til daglig. Som med Ungdomshuset i København fungerer Blitz også som spillested og de mange Normænd der blev arresteret under de seneste Nørrebro optøjer havde en særlig interesse for Ungdomshuset i København.

“Musikken og bandturneer er med til at holde det europæiske, autonome netværk sammen. Hvis Ungdomshuset i København forsvinder, kommer der ingen bands herop for at spille. Det er ganske enkelt for lang en rejse, hvis ikke der er et stop i København” bemærker Stein Lillevolden.

Der blev gjort forskellige forsøg fra private på at købe huset men de faldt til jorden indtil en kristen sekt stod klar med pengene. Men i modsætning til Faderhuset i København, ville Kirkens Bymisjon i Oslo optræde som mægler og overlod huset til de unge. At efterkomme de unges trusler om mere vold blev forklaret med; “Der skal være plads til magfoldighed i en storby, og en hel gruppe skal ikke straffes for nogle enkeltes fejltrin“. Og en ansvarlig borgelig politiker mener idag:

“…salget virkede som den rigtige løsning dengang. Jeg siger ikke at vold kan betale sig. Men hvis der ikke er dialog, bliver der aldig fred, Jeg tror, at rådhusepisoden for mange var en øjenåbner for, at de unge ikke bare kunne smides ud, og at vi som politikere har et ansvar for både de marginaliserede grupper og en mangfoldig byudvikling. Der er altid en alternativ løsning”
(….)

“Jeg mener bare ikke at man skal forhandle med folk der truer og benytter sig af vold. Men lige nu er der ingen problemer”

Ja, alle undres over det mangehovede uhyre og man begynder at tilbede dragen der har givet magten til uhyret med al den snak om dialog, mangfoldighed og marginaliserede grupper. Det er løgne alt sammen. De unge er ikke marginaliserede, de er kontrære og det er noget ganske andet. Og man kan gå i krig med dem. Det er simpelt hen samfundets forbandene pligt, hvis det fortsat skal være et retssamfund

2 Kommentarer »

  1. Godt Nytår Drokles og Haisselbank. Må det nye år bringe jer en masse nye læsere, og massere af forrygende, bitre, bidske og klarsynede indlæg.

    P.S Han Hedder SmeagOl din klovn!

    Comment by Sofakongen — December 31, 2006 @ 5:04 pm
  2. Tak og Godt Nytår til dig og hvis der er andre læsere.

    Smeagol? Nåh, men jeg har bare set filmen. Jeg har også Biblen på film, med Charlton Heston, skønt jeg dog ikke har fået set den hele. Det bærer denne blog måske også præg af. Jeg tvivler nemlig på at galde er attråværdigt.

    I øvrigt skriver Hasselbaink ikke mere, eller det vil sige, det gør han men nu under navnet Sobieski. Jeg skal nemlig sige dig, at kæresten absolut ikke fandt det morsomt at han delte ud af sine sorte holdninger så derfor skriver han i dølgsmål. Han er ikke en stærk mand, men slappe mænd har også brug for lidt…. og det respekterer jeg.

    Comment by Drokles — December 31, 2006 @ 5:23 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress