Afrikanerne er Afrikas problem
Weekendavisen har en anmeldelse af The Trouble With Africa skrevet af Robert Calderisi. Pointen er ikke ny eller original. Afrikanerne alene sidder inde med nøglen til deres kontinents fremgang. Det er altså ikke ydre faktorer der forklarer de mange problemer, men derimod den udbredte korruption og fraværet af et civilsamfund. Kort sagt, afrikanerne selv.
Robert Calderisi har haft flere chefstillinger i Verdensbanken. Han var i fire år organisationens talsmand for Afrika, og hans bog er en personlig beretning fra maskinrummet i den afrikanske udviklings-industri. I årevis måtte han holde mund, fordi han havde underskrevet en klausul, der forbød ham at tale om sit arbejdsliv i to år, efter at han havde trukket sig tilbage. Men nu er The Trouble With Africa på gaden.
(…)
Faktisk betvivler Calderisi selve grundstenen i dansk bistand, nemlig programsamarbejdstanken, og derfor vil bogen på forhånd blive pebet ud af den danske bistandsverden i stedet for at blive læst og taget til efterretning.
(…)
Gældseftergivelse til landene i Afrika fører blot til, at landene optager nye lån, som lederne så bruger til at forgylde sig selv. Eller også bliver de penge, der nu ikke er forbeholdt rente og afdrag brugt til at købe jagerfly for eller afholde dyre workshops.
Tyranner elsker bistand og derfor skal bistanden beskæres med 50% og kun bruges hvis der er en påviselig god effekt. Hvis man er interesseret i denne vinkel, men ikke gider hverken at betale for eller læse en bog på engelsk kan man høre økonomen Martin Paldam i Krause på tværs. Her folder Paldam sig ud til stor fortrydelse for venstrefløjens eksperter der skylder bistandsindustrien for sine store friværdier. Derfor kaldes folk som Calderisi redepissere.
Afrika er synonymt med ulandsbistand som denne tidligere postering indikerer. Ligesom terror er synonymt med islam, integrationsproblemer er synonymt med islam….
2 Kommentarer »
RSS feed for comments on this post. TrackBack URI
Enig i præmisserne, men ikke i konklusionen.
Der er ikke nogen logisk sammenhæng mellem den omstændighed, at fattigdom i Afrika skyldes korruption af fravær af civilsamfund, og den holdning, at man ikke skal give ulandsbistand. Spørgsmålet er vel blot, hvordan bistanden gives (rådgivning, uddannelse, belønning for god regeringsførelse er gode bud).
Hvis man mener at det danske samfund er godt, hvilket de fleste der læser denne side jo nok mener, har man da en moralsk forpligtelse til at hjælpe de personer, som har været uheldige at blive født i et afrikansk land, med at skabe et samfund med nogle af de gode sider, som kendetegner det danske samfund.
Mange steder gør bistand mere skade end gavn, fordi man ikke tager højde for kultur men istedet fokuserer ppå institutioner. Derfor kan Martin Paldam ikke spore en positiv økonomisk effekt af u-landsbistand, trods 50 års erfaring.
Man skal passe på ikke at intervenere fordi man selv ønsker at tilfredsstille sin egen moral.