Stemning fra Gaza striben

Diverse — Drokles on April 15, 2018 at 4:24 am

“Despite Israel’s threats of violence” begynder en overskrift i Mondoweiss “Gaza protesters have peaceful dream”. Det er marchen mod Israels grænse, der tænkes på, den march som i sig selv, selv om den skulle have været fredelig, er en afvisning af Israels eksistensberettigelse. “Not only niggers have dreams“, som Dan Park bemærkede

It all started in 2011 with that Facebook post, the dream of a 33-year-old man in Gaza named Ahmed Abu Ratima. Gazing at a tree on the other side of the barbed fence that separates the Strip from the land now known as Israel, Abu Ratima thought, “Why can’t I go and sit under that tree just for a while, like a free bird?”

Ja, hvorfor lige det træ af alle træer i verden? I 2012 besøgte VICE, der ikke ligefrem er konservatismens bannerfører, Gaza, for at se på hvorledes Hamas håndhævede loven seks år efter dens folkevalgte magtovertagelse.

Selv om Vica kolporterer den almindelige historie om de 6-700.000 arabere der i 1948 forlod og blev fordrevet fra Israel - hvoraf der af de overlevende fra dengang, som endte i Gaza, nu kun er lige under 2.000.000 tilbage - så kan man konstatere flere småvigtige detaljer, hvis man vil forstå denne koncentrationslejrs dynamik og bevidne anatomien af israelernes folkemord på palæstinenserne.

Suroosh Alvi og hans medarbejdere rejser ind via den ægyptiske grænse, der på daværende tidspunkt var blevet delvist åbnet fordi daværende præsident Mursi og hans Muslimske Broderskab ønskede et tættere forhold til den palæstinensiske sag imod ‘besættelsesmagten’. Ved grænsen står der hundreder der er desperate for at kommen IND i koncen… Gaza. Suroosh Alvi udtrykker en vis uro ved at skulle interviewe Hamasfolk i deres kontorer af frygt for om Israelske droner skulle smide en hilsen - altså målrettet gengældelse. Gadebilledet i Gaza ligner gadebilledet i et hvilket som helst arabisk land. Hamas nægter nogensinde at anerkende Israel og omtaler bare landet som ‘besættelsen’, hvilket er en permanent krigstilstand. Hamas største problem synes dog at være ungdommens misbrug af alkohol, narko og Tramadol. Det sidste laves af indiske medicinalfirmaer, kontrolleret af jøder og alt sammen smugles ind via de tunneller som især børn bruges til at grave ind til Ægypten.

Og uden at reflekter fortæller Mondoweiss at The situation in Gaza today is at its worst in recent history”

“The streets are full of beggars,” says Hasan Ahmed (who asked that his last name not be used), a member of the coordinating committee for the Great Return March. “Our goal is to put the crises of Palestinians on the table for everyone to see, and we will do so by the gathering of tens of thousands of Palestinian refugees close to the border line.”

According to a January report of the Euro-Mediterranean Human Rights Monitor:

  • 97 percent of Gaza water is unfit for human consumption.
  • 45 percent of medicines are absent from the warehouses of the Gaza Ministry of Health, along with 28 percent of needed medical equipment.
  • 50 percent of Palestinian children need psychological counseling.
  • Only 54 percent of requested medical transfers to outside hospitals in 2017 were approved—the lowest since 2006.
  • 44 percent of the adult Gaza population is unemployed. Among youth, it’s 62 percent and among those with disabilities, it’s 90 percent.
  • 65 percent of families live in poverty (95 percent among fishermen) and more than 72 percent don’t have enough food.

I 2006 sagde araberne i Gazastriben altså JA til den permanente krig.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress