Knud Romer, en kæmpe nar

Diverse, Postmodernisme — Drokles on December 20, 2006 at 7:57 am

Forfatteren og reklamemanden Knud Romer, kendt fra DR2 programmet Smagsdommerne, fik fornylig begejstrede anmeldelser for sin bog, den som blinker er bange for døden. Det er en roman og erindringsbog om Knud Romers opvækst på Falster i 60′erne og 70′erne og hans personlige opgør med det lille samfund der udstødte hans tyske mor og den lille Knud, også kendt som Knüdchen. Denne bitre oplevelse er drivkraften i den voksne Knud Romers selvretfærdige harme.

Jeg kan ikke fordrage ham. Han er, efter hvad jeg har fået at vide, en kunstnerisk sjæl, men kunstneriske sjæle kan sagtens være idioter og Romer er en af de helt store idioter. For hvad angår samfundet og den virkelighed der ikke er hans personlige barndomserindringer, dér dækker Romers rablende assosiationer ikke, med de mange selvsmagende ‘åltså’er der fuger vrøvlet sammen og hindrer opponenter i at holde ham fast på mere end den sidste løgn i de lange svadaer og en fuldkommen overdreven tiltro til de idiotiske stand-up agtige udtryk han leflende prøver at imponere især ældre kvindelige med-smagsdommere med , over hans barnagtige smisken for et eller andet politisk korrekt miljø han åbanbart gerne vil tilhøre.

Her er et eksempel fra Smagsdommerne 27/4 2006. Jens Blenstrups ‘Søstrerne Knudsen Raser Ud’ handler om to søstre der har levet i en kælder i en fejlagtig tro på af 2. Verdenskrig stadig raser. Søstrene er kun omgivet af smør og træpaller og deres far, der besluttede den absurde isolation er død og i skabet er der åbenbart en neger (hvad ved jeg). Kom så Knud, ordet er dit:

Jeg syntes det var skide godt, altså. Jeg syntes fremstillingen af den danske bunkermentalitet, fremstillingen af hvordan den danske national-identitet konstant… hele tiden fungerer ved en afvisning af de andre. Om det var svenskerne, som det var i de gode gamle dage og så var det tysker-svinene ikke sandt? og nu er det perkerne ik’. Og den måde vi har vores identitet på det er at vi hele tiden aktivt……..selvafgrænsning i forhold til de andre, som bliver fornægtet, ikke sandt? Og den har altså fulgt os i mange århundreder med mange forskellige syndebukke. Det er sådan set det Ekstra Bladet gør hver dag, der er det den enkelte afviger som man peger fingre af og som er syndebuk for at fællesskabet kan etablere sig.

I de gode gamle dage, hvor det var svenskerne der var syndebukke skulle vores bunkermentalitet ofte opfattes i forståelsen som en ekspansiv stormagt med en af verdens største krigs- og handelsflåder der til tider havde næsten grandiose europæiske ambitioner.

For de tyskersvinenes vedkommende, vil jeg lige overlade det til Romer selv, som han fulgt sin svada op under debatten med de andre smagsdommere, blot minutter senere:

Nu skal man jo ikke glemme, at negeren er en metafor for jøden.

(….)

Det er bare temmelig groft at sige at;så sejlede faderen negeren over til Sverige, ikke sandt, altså og negre og negre og negre, ik? Og når negeren så er metafor for jøden ikke? som gik op i røg og damp!

Ja, det er sandelig en uretfærdig, grum og uforståelig skæbne der overgår tyskerne. Det er danskerne der leder efter syndebukke og så lige tyskerne. Hvad kan de dog finde på? Ja det skal jeg sige dig Knüdchen. De bunkere vi angiveligt har parkeret vores mentalitet i blev alle anlagt af tyskerne!

Forholdet til perkerne? Det er en løbende debat (den er måske noget ensidig) på denne blog.

15 Kommentarer »

  1. “Jeg syntes fremstillingen af den danske bunkermentalitet, fremstillingen af hvordan den danske national-identitet konstant… hele tiden fungerer ved en afvisning af de andre…”

    Så må man da sige at Romer er en rigtig ærke nationaldansker, sådan som han bruger en masse energi på at afvise alle og enhver - der ikke har samme holdning som han selv.

    Romer = nationaldansker nr. 1

    Comment by J — December 20, 2006 @ 1:14 pm
  2. “Romer = nationaldansker nr. 1″

    Ha, ha, og en ucharmerende en af slagsen.

    Der er mange af den slags forbitrede mennesker, der ikke erkender hvad de er. Ligesom mange de homofober der selv er uerkendte bøsser.

    Comment by Drokles — December 21, 2006 @ 2:08 am
  3. [...] Især er det irriterende at Romer bruger sin tyske mor som murbrækker i værdi- debatten, fordi det reducerer alting til anekdoter. At Romers mor er blevet mobbet i landsbyen er der tragisk, men tiden efter besættelsen har ikke været nem for ret mange, især ikke folk der kunne knyttes til prøjsisk militarisme. (Se evt. Knud Romer er en kæmpe nar) Romer: … Jeg har det svært når man eksempelvis siger muslim, når man siger tysker eller dansker, fordi det er sådan en… - hvem er det? Der er mange forskellige muslimer, der er milliarder af dem, og når man begynder at dømme enkeltindivider udfra en eller anden etnicitet, eller nationalitet, eller religiøsitet, så har jeg det meget, meget svært ved det. [...]

    Pingback by Monokultur » Kulturpolitbureauet 1. del — February 11, 2008 @ 3:47 pm
  4. Knud Romer har mestendels ret! Selv ressourcepersoner som har alle forudsætninger for at yde et dygtigt bidrag til det danske samfund, bliver tilsidesat, hvis de vel at mærke ikke er etniske danskere.

    På samme måde som at vi kan glæde os over, at danskerne under WWII ikke hypede med på nationalsocialisternes racehad, må man konstatere, at der i dag er så megen skepsis omkring alt hvad der er udenlandsk - svenskere, tyskere, muslimer, EU - at denne optagethed er det samme som åndelig fattigdom.

    Derfor er Knud Romers store lille beretning om en opvækst på Falster et helt nødvendigt indspark i et kulturelt klima som trues af åndelig indavl og åndelig fattigdom.

    På samme måde som at favoriseringer og nepotisme for 10 år siden ikke figurerede i den danske offentlighed, er det svært at kvantificere, hvad den aktuelle danske praksis betyder for samfundslivet. Jeg har dog hæftet mig ved et nyligt DR1-indslag, hvor forskellige multinationale koncerners danske personalechefer erklærede, at de havde svært ved at hente udenlandske specialister til Danmark. Især fordi de udenlandske specialisters ægtefæller oft ikke får et ben til jorden. Så er vi tilbage til det isolerede liv på Hans Davidsensvej i Nykøbing: “Den som blinker først er bange”. Og en stor præstation af Knud Romer.

    Comment by John de Summer-Brason — April 30, 2008 @ 11:04 am
  5. En væsentlig pointe i Knud Romers beretning om hans opvækst på Falster er at den jo ikke var sand. Ikke engang selv om hans mor var tysker og dermed landsmand med besættelsesmagten, den besættelsesmagt der truede med, hvis ikke englænderne og amerikanerne havde stoppet den, med at udslette Danmark, som selvstændig nation og kultur og som ville ombringe de danske jøder i gaskamre, kunne han fortælle en historie om dansk fremmedhad, der var sand. Han var nødt til at digte og derfor kan hans historie ikke bruges til noget andet end underholdning i stil med Linje 3’s Afskedsturne nr. 8.

    DR indslaget så jeg også og jeg hæftede mig ved af selv om vinklen var at de danske medarbejdere på IBM udstrålede typisk dansk reservation ved ikke at mingle nok med de andre nationaliteter i kantinen, så sad amerikanerne for sig selv, som inderne sad for sig selv. Pointen er at det ikke er let at overskride kulturelle grænser for nogle. Desuden er næsten alle udlændingene der arbejder på IBM på vej videre i karrieren og også i verden.

    At ægtefæller har svært ved at få venner i Danmark skyldes først og fremmest de danske kvinders høje erhvervfrekvens. Vores venner får vi i skolen og på arbejdet, ikke i nabolaget. Det er muligvis ikke godt, men det har intet at gøre med at lukke sig om sig selv.

    Det der holder udenlandsk arbejdskraft væk er skattetrykket.

    Comment by Drokles — April 30, 2008 @ 5:59 pm
  6. Åh så er han der igen, Krarup - han er ikke til at holde ud at se og høre på.
    Det er da fantastisk som nogle kan sidde og gøre sig kloge på hvordan andre mennesker har levet sit liv. Knud Romer har skrevet en skøn bog - at alle detaljer ikke passer til punkt og prikke, kan ikke få mig op i det røde felt. Ingen kan være i tvivl om, at man på den tid var dømt på forhånd, hvis man var barn af en tysker. Tænk blot på “tysker-tøserne” og den grusomme behandling de fik efter krigen. Og ja, vi er desværre stadig tilhængere af at bruge syndebukke i vores samfund.
    Knud, we love you!

    Comment by Lotte — April 22, 2009 @ 5:23 pm
  7. Kunstnere er nogle idioter, det har du ret i. Men kan i slet ikke se, at bogen er vanvittigt godt skrevet? Dens stemninger, beskrivelser af nostalgi, frygt og følelser er da mesterlige. Og måske først og fremmest dens ironiserende og kafkaske sprog: forfatteren tager jo hele tiden klinisk afstand fra begivenhederne, der således fremstår absurde, underholdende, sjove. På de præmisser er bogen kunst og på højde netop med Kafka eller Singer, Hemingway og Doctorow. Der er præcision og smertende knaphed i “Den som blinker er bange for døden”.

    Comment by Emil — April 17, 2010 @ 8:31 pm
  8. Kære Lotte, det er ikke Søren Krarup, der skriver på denne blog, hvilket forklarer den usikre grammatik og det besynderlige valg af kommatering.

    Denne post handler ikke om selve bogen, som værk, men om Romer og hans sludder, som det tog sig ud i et afsnit af smagsdommerne.

    Tyskertøserne er et dårligt eksempel at bruge på syndebukke da samfundet på det tidspunkt var gået op i limningen uden lov og ret og havde været igennem fem års besættelse. Det vil sige at alle blev behandlet dårligt. Og man glemmer at tyskertøserne bogstavelig talt lå i med fjenden, den fjende der ville have gasset alle jøderne i Danmark, som de havde gjort det i Polen og andre steder de kom frem.

    Comment by Drokles — April 18, 2010 @ 10:47 am
  9. Kære Emil

    Posten her handler slet ikke om en bedømmelse af værket, men om Knud Romers vrøvl, som det fremstår generelt og i Smagsdommerne især.

    Comment by Drokles — April 18, 2010 @ 10:49 am
  10. Knud Romer er fantastisk, og du er forfærdelig.

    Comment by Pernille R — January 13, 2011 @ 11:33 pm
  11. @Krarup: Du, af alle, skal holde dig fra at kalde andre mennesker for nar! Større idioter end dig og din fætter findes ikke i DK! Var der ikke noget med at i skulle udvises?

    Comment by Maarten Bijl — March 21, 2011 @ 2:10 pm
  12. @ Pernille, din mening er taget ad notam.

    Comment by Drokles — March 21, 2011 @ 3:29 pm
  13. @ Maarten Bijl det er ikke Krarup, der skriver, står bag eller har noget, som helst med denne blog at gøre. Det er blot hans kontrafej, der pryder banneret fordi vi her hylder de få intellektuelle vi har i vores land. Det gør vi som en modvægt til folk, som dig.

    Comment by Drokles — March 21, 2011 @ 3:35 pm
  14. @Drokles: Ja, der fik du narret mig! At du synes der kun er få intellektuelle i DK, og at du regner en mand som Krarup, som kun har respekt for sine egne argumenter heribland, viser at netop du er en nar!

    Comment by Maarten Bijl — March 22, 2011 @ 12:21 am
  15. @ Maarten Bijl, din mening er taget ad notam.

    Comment by Drokles — March 22, 2011 @ 5:27 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress