Et figenblad til dække for en krigshandling

Diverse — Drokles on February 23, 2018 at 8:40 am

Trump-Rusland fortællingen er de facto afgjort med ledende efterforsker Robert Mueller sigtelse af nogle russere, bosiddende i Rusland, for at have blandet sig i den amerikanske demokratiske process, eller hvorledes man nu vil formulere at nogle russere har spammet internettet med spøjse historier og mem og arrangeret dårligt besøgte demonstrationer. Efter i mere end et år at have hørt vilde konspirationsteorier, hvor Putins regering skulle have underløbet det amerikanske præsidentvalg og grundlæggende bestyre USA via en forrædderisk marionet regering under Trump, er afslutningen lidt af en antiklimaks. De russiske følere til yderkanten af Trumps kampagne, som hvis de blev besvaret, blev det uvidende om at det var falske profiler understreger at der intet samarbejde var mellem Trumps inderkreds og disse russere.

Andrew C McCarthy skriver i National Review at anklagerne taler om en form for krigsførelse mod USA med mis-information og æggen til indre strid og alligevel er svaret fra den amerikanske regering nogle ligegyldige sigtelser. Det er, skriver McCarthy, resultatet af, at man har fyldt efterforskningen med advokater og sagførere, der ser ikke kan se problem som et sagsanlæg ikke kan løse. Disse i realiteten symbolske sigtelser, er altså ikke blot et nyttesløst og uværdigt respons, på hvad man betragter som en fjendtlig handling, det hindrer også at man kan lære mere om og retaliere slige angreb, hvis man havde ordnet det med traditionel kontraspionage - en politisk manøvre, der aldrig bliver realitetstestet

The point of counterintelligence is to gather information so we can stop our enemies, through meaningful retaliation and discouragement. Generally, that means diplomatic, economic, intelligence, and, in extreme cases, military means. It could mean deploying our own cyber capabilities. The idea is not to invade every rogue nation. It is to respond to provocations in a manner that hurts our rivals — conveying that the prohibitive cost we will exact makes attacking us against their interests.

That cannot be accomplished by a mere indictment on which no one will be tried.

When prosecutors are serious about nabbing law-breakers who are at large, they do not file an indictment publicly. That would just induce the offenders to flee to or remain in their safe havens. Instead, prosecutors file their indictment under seal, ask the court to issue arrest warrants, and quietly go about the business of locating and apprehending the defendants charged. In the Russia case, however, the indictment was filed publicly even though the defendants are at large. That is because the Justice Department and the special counsel know the Russians will stay safely in Russia.

Ved at tiltale russere, der er i Rusland, har man sikret sig at de ikke kan, eller rettere vil, vidne i nogen sag, hverken for eller imod Trump. Ingen viden til yderligere efterforskning kan opnåes fra disse 13 russere og de tilhørende organisationer og er derfor nu, et afsluttet spor. Men ikke nok med det, så lyder tiltalerne på en konspiration for at svindle USA, identitetstyveri og banksvindel. Men ikke for at have blandet sig ulovligt i den amerikanske valghandling.

Det er spøjst, for det var netop den forbrydelse, at USAs demokrati blev underløbet, der har hjemsøgt store dele af offentligheden og været et motiv for at sætte så mange ressourcer af på diverse efterforskninger. På den anden side, som John Hinderaker skriver, så går manden bag den absurde Steele Rapport, den med tisseriet, også fri, hvis der skal være præcedens, da han har brugt sin samling af mis-information (fra russiske kilder) til at lokke både medier og efterretningsvæsenet med på en suspekt galaj. Og hvis Steele går fri, går hans arbejdsgivere, hvilket er Hillary Clintons kampagne maskine, derfor også fri.

Hysteriet over russerne er nu gået fra et muligt statskup til den mindre drastiske men stadigt store ulykke, ved at der er russere, der har blandet sig klodset i den amerikanske politiske debat, med det formål at sætte lus i skindpelsen. Lus i skindpelsen, det er mere end samfundet kan håndtere, det er altså forbrydelsen, nes pas? Conrad Black skriver i National Review (NA er langt fra det eneste jeg læser - Amar’ og halshug!)

We must be fairly close to the point where it is impartially recorded that Trump–Kremlin collusion was a nasty fairy tale commissioned and paid for and carpet-bombed on the media by the Clinton campaign, and used to infect and mislead the Justice Department and the FBI, by senior Clinton-campaign and Obama-administration officials. The Steele dossier remains the only visible justification for a false Foreign Intelligence Surveillance Act warrant against Carter Page and, incidentally, the Trump campaign; and for the Mueller investigation itself, even though that investigation was prompted by fired FBI director James Comey with an illegal leak to the New York Times of a memo of contested accuracy that was probably illegally removed government property. Mueller arrived after Comey had dismissed the Steele dossier as “malicious and unverified” and after the Trump-hating Clinton-helper Peter Strzok, whom Mueller inexplicably recruited, had reluctantly concluded that there was “no there there.”

(…)

Mueller can exercise the plenitude of his mandate and unearth the proportions of the chaos caused by the Steele dossier (which the egregious Senator Warner assured us “is taken seriously by the British, our ally”). It is an astounding tale that is emerging of Clinton political mischief tainting the entire justice system and misleading tens of millions of Americans to imagine their political system was being manipulated by foreigners and might have produced an illicit presidential-election result. This is the exposure that must be made, and while I would not necessarily favor prosecuting them all, Mrs. Clinton, Comey, deputy FBI director McCabe, and quite possibly former senior Justice Department officials including Loretta Lynch and Sally Yates, have committed offenses that put them in the danger zone of indictable acts. Instead of Keystone Kops charges against untouchable Russians and shock-and-awe intimidation of prior bit-players for alleged tax offenses and minor indiscretions, Mueller should lay this immense, scandalous rotten egg before the country. If he can’t face that challenge and service, he should shut down this charade so that Attorney General Sessions can end his recusal and we can bring on the main event and identify the authors of this monstrous farce.

Og hvor efterlader alt dette gøjemøj så anklagerne mod Trump for ‘obstruction of justice’? Hvis Trump og hans organisation ikke har gjort noget ulovligt, hvilken efterforskning har de så hindret, hvorledes og med hvilket formål? En rigsretssag “is not going to happen” skriver McCarthy og er på linie med Alan Dershowitz. Trump kan ikke på nogen måde bryde loven ved at udøve sin konstitutionelle magt, så han kan fyre alle de FBI agenter han vil og benåde alle de venner han vil. Vælgerne har stolet på hans dømmekraft mere end Hillarys.

Præsidentens konstitutionelle magt indbefatter selvfølgelig ikke ulovlige aflytninger, som i tilfældet Nixon, ulovlig påvirkning af vidner, som i tilfældet Bill Clinton eller “DACA, which not only flouted “norms and customs” but usurped congressional power and transgressed what Obama himself had conceded were limits on his constitutional authority”.

Dette er det juridiske aspekt, men en rigsret kan rejses politisk, hvis der er stemning for det i Kongressen. Og den stemning behøver ikke at hvile på andet, end at man bare ikke kan lide den siddende præsident, skønt man sikkert vil formulere det anderledes, når man skal forklare sine egne vælgere, hvorfor man har annulleret deres valg af præsident. Checks and balances siger de derovre. De ligegyldige stævninger af nogle russere skal være undersøgelsens eksistensberettigelse. Vi fandt, som vi søgte - today my juristiction end here.

2 Kommentarer »

  1. Uffe Ellemann: Vestens svaghed afsløret

    “Den tidligere FBI-chef Robert Muellers anklageskrift mod de 13 russere, der beskyldes for at have blandet sig i den amerikanske valgkamp med ulovlige midler, er spændende og afslørende læsning. Den mest rystende konklusion er vel nok, at det er muligt med så beskedne midler at ryste supermagten USA. Dermed er Vestens svaghed over for den type angreb afsløret, og det kan give andre blod på tanden til at forsøge. Så det er på høje tid, at der opbygges et beredskab – ikke mindst ved at befolkningerne i Vesten bevidstgøres om risikoen for, at ondsindede kræfter udefra søger at udnytte svaghederne ved vores frie samfundsformer.

    Det burde nu være hævet over enhver rimelig tvivl, at det russiske statsapparat gjorde en særlig indsats for at underminere det amerikanske demokrati. I Europa ved vi, at det også er sket i Frankrig og Tyskland og Storbritannien og Finland, og at der foregår en hidsig aktivitet netop nu, rettet imod valgkampen i Sverige. Det er efterhånden kun særlinge på den yderste politiske højrefløj, som anfægter det. Herunder den amerikanske præsident.”

    Gamle fjols…..

    Comment by BE — February 24, 2018 @ 6:20 am
  2. Ups… Jeg glemte et link….

    https://uffeellemann.blogs.berlingske.dk/2018/02/21/vestens-svaghed-afsloeret/

    Comment by BE — February 24, 2018 @ 6:21 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress