Deres lov og hvide menneskers penge parallelt

Diverse — Drokles on February 23, 2018 at 4:11 am

Nogle forskere har udtrykt deres kvaler over at regeringen opererer med begrebet parallelsamfund om den muslimske tilstedeværelse i Danmark og som til Videnskab.dk bl.a siger

»Vi ved reelt ikke, om der findes parallelsamfund i Danmark. Jeg er ikke stødt på det i min forskning, og jeg kender ikke til forskning eller undersøgelser, som viser det,« siger lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen.

Han forsker i moskéers magt og religionens plads i den offentlige debat.

Men regeringens rapport viser det jo?!

»Ja, i rapporten definerer man et parallelsamfund som et samfund, der ikke har kontakt til det danske, og som ikke ønsker at blive en del af det danske samfund. Men det jo ikke det, man undersøger. Man har ikke været ude og spørge de her mennesker om deres holdninger,« påpeger Brian Arly Jacobsen.

Joh, nogle har nu spørgt de her mennesker om deres holdninger. Så sent som i forrige uge endda, talte TV2 f.eks med en Amal Najja. Najja var den eneste indvandrer i hendes klasse da hun for 25 år siden var elev på Tovshøjskolen i Gellerup. I dag er hun så skolelærer på sin gamle skole og i de 25 år er Gjellerups fremmedkvotient flyttet sig fra 2/3 i 1993 til 4/5 i dag.

- I starten af halvfemserne kom araberne. Så blev det somaliere. Og senere igen kom der kurdere. De havnede alle sammen herude. Det er jo en klar udvikling, selvom man i hele den periode har talt om, at det var det modsatte, der skulle ske. Og der skete altså også en stor ændring. For pludselig var det ikke flygtninge, der kom. Det var mennesker, som kom for at skabe et bedre liv for sig selv og familien. Og de opdagede hurtigt, at børnene kom i skole, man fik mad på bordet, og man havde tryghed, uanset om man arbejdede eller ej, siger Amal Najjar.

(…)

- Dengang i 1993 var udgangspunktet, at man talte dansk til hinanden. Når vi var to arabere, talte vi selvfølgelig arabisk sammen, men man var nødt til at kunne dansk for at klare sig. Sådan er det ikke længere. Jeg kan klare mig med at tale arabisk alle steder, fordi vi er så mange herude nu. Det er ikke nødvendigt at tale dansk. Og når det ikke er nødvendigt, forsvinder hele motivationen for at få det lært jo også. For hvorfor skulle man?

Det lyder da meget multikulturelt og burde vel derfor være en vækstsdynamo? Men det er det vist ikke og TV2 besøgte også en cafe i Vollsmose - Ah, Vollsmose, hvor også postbudene er fjenden, en non-verbal kommunikation for de, der tør lytte - hvor folk kønsopdelte sig selv, som det naturligste. Eller rettere, fordi de ikke havde andet valg, thi

- Sådan er islamisk lov, kvinder og mænd sidder ikke sammen.

Så vil det sige, jeg må ikke være her?

- Jo, du må gerne være her. For du er et hvidt menneske, så du ved nok ikke bedre, siger hun og griner, men følger hurtigt op.

- Nej, teknisk set må du ikke være her. Kvinder skal være her, mænd skal være der, siger hun og peger om foran caféen.

Mændene på den anden side bekræfter også over for TV 2 Nyhederne, at kvinder og mænd sidder adskilt.

- Sådan har det altid været. Det er ikke noget, jeg har tænkt over. Det er bare vores livsstil. Jeg har bare altid sat mig her, siger Ali Abdul Kadir, der til daglig arbejder som lager- og logistikoperatør.

Det hvide menneske fra TV2 besøgte også den somaliske kvindeforening Sahan, der ud over at være langt fra hvide mennesker, har vundet flere priser for deres forebyggende arbejde blandt unge i Vollsmose - hvad der forebygges og blandt hvem og hvorfor behøver ingen forklaring - og…

…spørger forsamlingen, der på det tidspunkt består af 11 somaliske kvinder, hvor mange af dem, der kan tale dansk.

Ingen rækker hånden op. I stedet er der en af dem, der henter en tolk i et tilstødende lokale.

Ja, hvorfor skulle man ikke have en tolk i det tilstødende lokale? Og en besøgende advokat, der forklarer somalikvindernes manglende tilknytning til arbejdsmarkedet således

- Jeg tror, problemet bunder i, at mange somaliske kvinder ikke kan sproget. Det er klart, at når man ikke kan sproget, så kan man ikke sende en ansøgning, og man kan ikke komme til en samtale og fortælle, hvad man duer til, siger advokat Tobias Grotkjær Elmstrøm.

Men det hvide menneske finder dog en somalier, der næsten kan dansk, og spørger hende hvorfor hun ikke har et arbejde

- Det er svært at få job. Der kræves kvalifikationer, når man søger arbejde. Der er mange ting, der gør det svært at få et job. Blandt andet tørklædet, siger Iman Hassan gennem tolken.

Hvorfor skulle man dog også kvalificere sig, lære det relevante sprog og træde ud af den muslimske tåge, pengene kommer alligevel den første og der er bonus for flere børn, der skal forebygges. En af forskerne “har svært ved at se, hvorfor det er en trussel mod sammenhængskraften, at de her folk lever isoleret”. Næh, det er ikke en trussel for det resterende samfunds sammenhængskraft, vi danskere har det fortsat fint med hinanden. Men når de lever isoleret, kunne de måske leve et andet sted, så vi andre ikke skal punge 35 mia. kroner årligt på mennesker, der alligevel ikke vil være her - var det ikke fordi socialstaten betalte dem for det. Og det er ikke medregnet alle de ulykker, terrorudgifter og daglige ‘negerafgifter’. I så fald kan udgifterne måske nærme sig 84 mia kroner pro anno.

1 Kommentar »

  1. 84 mia. kr. dividere med 2,7 mio. i beskæftigelse giver 30.000 kr. årligt pr. beskæftiget, som forskeren overser.

    Comment by traveler — February 23, 2018 @ 5:48 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress