JerUSAlem

Diverse — Drokles on December 7, 2017 at 9:20 am

Trump gør alvor af Jerusalem Embassy Act, en lov vedtaget af Kongressen med støtte fra begge sider af salen i 1995. Loven siger at USA skal flytte sin ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem senest 31 maj 1999, men skiftende præsidenter har ignoreret loven da de har anset den for et indgreb i deres ret til at føre udenrigspolitik på USAs vegne. Og Tjekkietfulgte efter et par timer senere.

Tyrkiet advarede at det kunne blive en ‘katastrofe’, hvis USA flyttede deres ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem og de truede med at kappe de diplomatiske bånd til Israel. Udgangspunktet var i forvejen ikke for god og Tyrkiets præsident Erdogan har for nylig beskyldt Israel for at ‘ødelægge Jerusalems islamiske karakter’(!) og mente at dette ville ’sætte hele den muslismek verden i bevægelse’-

Iran kaldte det “a clear act of aggression” og Hamas mente det ville legitimere ‘besættelsen’ og stred mod det faktum at Jerusalem tilhørte palæstinenserne, muslimerne og araberne. Saudiaraberne og de fleste andre arabiske lande forholdt sig blot dybt bekymrede.

Men Trump og USA konstaterer blot realiteterne - igen - Israels hovedstad hedder Jerusalem.

Jøderne accepterede FNs delingsplan i 1947, som sagde at Jerusalem skulle være en åben by under international ledelse. Det gjorde araberne ikke, de gik i krig. Det lykkedes jordanske tropper at indtage Østjerusalem, med den gamle bydel og Grædemuren, hvorpå de ødelagde jødiske huse og synagoger og fordrev jøderne (heldigvis for dem). Frem til 1967 var jøder forment adgang til deres egne helligdomme i deres eget land. Der var intet krav fra stedlige arabere om en ny stat og intet krav om nogen særlig status for Jerusalem. Araberne har intet krav på Jerusalem da de forkastede delingsplanen og i øjeblikket fylder de op på omstridt land. De overspillede deres kort i deres tro på at de kunne få det hele, fra floden til havet - frit for jøder.

Og det er på alle måder en god ide, som en slags omvendt hollandsk udsalg. Jo mere besvær araberne skaber, jo mindre bliver der tilbage at forhandle om. Den palæstinensiske journalist Bakr Awida mener ikke at en amerikansk ambassade i Jerusalem vil hæmme fredsprocessen. Og tidligere sikkerhedsrådgiver for George W Bush Elliott Abrams mener også at den muslimske vrede kommer til at vare en måneds tid og at USA endelig har fået en præsident, der ikke giver sig for voldsmandens veto. En bagvendt kompliment fra Jonathan S Tobin, der kalder Trump “an ignorant fool“, men at der måske er en metode i galskaben at “it’s entirely possible that Trump is either being guided to or is stumbling along a path that could be saner than the supposedly safer course steered by his predecessors on Jerusalem.

But what Trump’s potential move would do is put the Palestinians on notice that their decades of denial of the legitimacy of a Jewish state and its historic ties to Jerusalem will no longer be tolerated. It would be a symbolic gesture aimed at reminding them that their century-long war on Zionism that is still inextricably tied to Palestinian national identity must end. The conflict will only really cease when the Palestinians get the message from an international community that has enabled their rejectionism that it is no longer willing to keep playing the same game.

Now let’s see how the bigots respond.

SFs Holger K Nielsen kalder det ifølge Danmarks Radiokontraproduktivt” og “Det går ikke, at man fra USA’s side entydigt siger, at Jerusalem er Israels hovedstad” og “moderate palæstinensere, som ønsker at forhandle. De bliver hele tiden faldet i ryggen af USA og den israelske regering“. Samme holdning har Venstre, der ved udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen siger at “Der skal forhandles om, hvad Jerusalem skal og ikke skal” og kalder det “en atombombe (…) i en meget anspændt situation“.

Når Trump går ind og underminerer den måde, man normalt konflikthåndterer på, så ender vi et sted, som slet ikke kan kontrolleres” fortalte Rasmus Boserup, der er ekspert i arabisk politik og samfund ved Dansk Institut for Internationale Studier til Ekstra Bladet. Måske glemmer han Einsteins bemærkning om det fjollede i at gentage det samme eksperiment med forventing om forskellige resultater

Apropos vores eksperter og politikere, David French, der absolut ikke er fan af Donald Trump, siger at beslutningen om at flytte ambassaden til Jerusalem er “defying some of the worst people in the world” derfor one of the best, most moral, and important decisions of his young administration“. En opsang til Verdenssamfundets dobbeltstandard

From the birth of the modern nation-state of Israel, an unholy mixture of anti-Semites and eliminationists have both sought to drive the Jewish people into the sea and — when military measures failed — isolate the Jewish nation diplomatically, militarily, and culturally. Working through the U.N. and enabled by Soviet-bloc (and later) European allies, these anti-Semites and eliminationists have waged unrelenting “lawfare” against Israel. (Lawfare is the abuse of international law and legal processes to accomplish military objectives that can’t be achieved on the battlefield.)

The scam works like this: The U.N. and other international bodies establish rules that apply only to Israel, or they hold Israel to higher standards than any other nation on earth; then, when Israel (or its primary ally, America) object to those unjust rules and double standards, the Arab world threatens unrest, riots, or, at worst, renewed jihad. A cowardly European community goes along, perpetuating injustice in the name of “stability.”

(…)

The U.N., moreover, adjusted its definition of refugees for the special and sole benefit of Palestinians. Contrary to conventional international law, the U.N. treats the descendants of Palestinian war refugees as refugees themselves. Thus, incredibly, the population of Palestinian “refugees” from the 1948 and 1967 conflicts is growing. The result is a perpetual, unique, and artificial crisis, one that is designed specifically to place pressure on one nation on planet Earth: Israel.

2 Kommentarer »

  1. Tak for en - som sædvanlig - oplysende blogpost om Israel-Palæstina-konflikten. Især er udplukket af David French’s artikel spot on. Lad os lige blive der et øjeblik og dvæle ved hvor mange af de såkaldte “flygtningelejre” på Vestbredden og i Gaza der rent faktisk kan betegnes som virkelige flygtningelejre. Første skridt er at man gør sig klart at de ligger inden for det oprindelige britiske Palæstina-mandats grænser - som palæstinenserne selv i deres nationalcharters 2. artikel definerer som landet Palæstina.
    Lad os se på Vestbredden der ved Oslo II i 1995 blev opdelt
    i område A - hvor palæstinenserne har fuld politisk og sikkerhedsmæssig kontrol, og område B hvor de har administrativ, jurdisk og politisk kontrol, mens det sikkerhedsmæssige aspekt er fælles ansvar med Israel og område C hvor Israel er i fuld kontrol.
    Ifølge UNRWA’s hjemmeside (unrwa.org)er der 19 “flygtninge”-lejre på Vestbredden. Hvor ligger de mon? indenfor område A, B eller C? - Svaret kommer her:

    Camp Year of Establishment Area Comments
    1. Aida Camp 1950 A
    2. Am’ari Camp 1949 A
    3. Aqbut Jabr Camp 1948 A
    4. Askar Camp 1950 A
    5. Balata Camp 1950 A
    6. Beit Jebrin 1950 A
    7. Camp No. 1 1950 A
    8. Dheisheh Camp 1950 A
    9. Ein al-Sultan 1948 A
    10. Far’a Camp 1950 A
    11. Jenin Camp 1953 A
    12. Nur Shams Camp 1952 A
    13. Tulkarm Camp 1950 A

    I. Arroub Camp 1949 B
    II. Deir Ammar Camp 1949 B
    III. Fawwar Camp 1949 B
    IV. Jalazone Camp 1949 B

    ? Kalandia Camp 1949 C
    ? Shu’fat Camp 1965 *

    Altså for at opsummere: 13 lejre ligger i område A under direkte palæstinensisk kontrol - 4 lejre ligger i område B hvor det palæstinensiske selvstyre har administratativ, juridisk og politisk kontrol. I alt 17 lejre. Kun 2 lejre er under israelsk kontrol - nemlig Kalandia (Qualandia)lejren og Shu’fat lejren der ligger i det af Israel annekterede Østjerusalem. Ifølge UNRWA’s egne oplysninger!

    Med til billedet hører også at de palæstinensiske “flygt-
    ninge” på Vestbredden og i Gaza har stemmeret og kandidat-
    opstillingsret ved valgene til det palæstinensiske selvstyres politiske organer ifølge bestemmelserne i Oslo II fra 1995 altså: som de eneste flygtningegrupper nogetsteds i verden har de palæstinensiske flygtninge mulighed for at deltage i valg!

    Comment by Bøje fra nr. 16 — December 7, 2017 @ 8:33 pm
  2. Tak for ordene Bøje fra nr. 16 og mange tak for disse oplysninger. Det mest fascinerende ved den konflikt er at der altid er flere overraskende absurditeter.

    Comment by Drokles — December 8, 2017 @ 3:53 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress