Red Admin

Diverse — Drokles on December 15, 2017 at 12:35 pm

Det gælder selvfølgelig om at fjerne Trump fra posten som USAs præsident, skrev Andrew C. McCarthy tidligere på måneden. Efterforskningen af Trumps valgkampsmaskine påståede samarbejde med “russerne” bygger ikke på en forudsætning om noget konkret, endsige kriminelt og den øverst ansvarlige Deputy Attorney General Rod Rosenstein har ikke defineret noget forhold, der stiller ham inhabil. Ledende efterforsker Mueller har fået carte blanche til blot at rode i alle præsidentkandidat Trumps mænds snavsede undertøj.

It started out as a fishing expedition, under the vaporous heading of “collusion,” into “contacts” between Russian officials and Trump associates — notwithstanding that collusion is not conspiracy and that it was perfectly legal for Trump associates to have contacts with Russia (just like Clinton associates did). It was to be expected that the Trump campaign and transition would have such contacts once it was apparent that Trump could well become — and did in fact become — the next president of the United States.

Only one conceivable crime could have arisen out of the “collusion” that was the pretext for Mueller’s probe: the knowing complicity of Trump associates in Russia’s hacking of Democratic email accounts. Of course, there was never evidence of such a scheme . . . but why should that matter? The point here was to have the theater of an investigation run by a prosecutor — the rest is just details.

See, we’re not following the normal rules, in which a prosecutor is assigned only after evidence of an actual crime has emerged. We’re in the wooly realm of counterintelligence, where anything goes. And in the event our aggressive prosecutor can’t find any crimes — which would be no surprise, since the investigation was not triggered by a crime — no matter: The special counsel is encouraged to manufacture crimes through the investigative process. Misleading assertions by non-suspects made to investigators probing non-crimes can be charged as felony false statements.

McCarthy mener at det er oplagt, at efterforskning er en hævn fra den tidligere præsident og hans administration; dels for at folket havde forkastet Obamas politiske diskurs, dels fordi Trump ville rulle Obamas politik tilbage. Derfor gik den afgående administrations sidste politiske taktik på to ben; dels skulle Trumps præsidentskab de-legitimeres ved fortællingen om den russiske indblanding og Trumps angivelige medskyldighed, dels kastede man grus i det diplomatiske maskineri ved at afvige fra gængs politik og afstå fra at beskytte Israel mod FNs Sikkerhedsråds urimelige resolution, der erklærede af Judæa, Samaria og Østjerusalem er arabisk og at jøderne ikke har noget krav derpå. ““Stay strong Israel. January 20th is fast approaching!” tweetede Trump opmuntrende.

Trumps sikkerhedsrådgiver in spe Michael Flynn tog i overgangsperioden kontakt til den russiske ambassadør Sergei Kislyak for at klargøre at Trumps politik var at beskytte Israel mod Sikkerhedsrådet og gerne så at Rusland stemte imod resolutionen eller i det mindste udskød afstemningen til Trumps administration var blevet indsat så de kunne nedlægge veto. Flynn talte også med Kislyak om den eskalerende diplomatiske krise, som fortællingen om Ruslands kapring af det amerikanske demokrati havde medført (det er jo trods alt en fortælling, som beskylder en fremmed atommagt for noget nær en krigshandling) og forsikrede at Trumps administration ville fare med lempe, hvis Ruslamd udviste tilbageholdenhed.

Kislyak var under overvågning, så FBI har kendt til Flynns kontakt og møder med den russiske ambassadør. Alligevel udspørger de ham om det og kan derfor bevise at han lyver, da han, måske påvirket af ikke at give den mindste indrømmelse til den på det tidspunkt hysteriske russer-fortælling. Dette, mener McCarthy, sker for dels at straffe ham og inddirekte Trumps administration for at underminere Obama adminstration ens forrædderi af Israel, dels at forstærke russer-fortællingen og knytte den til de sanktioner man havde indført mod Rusland, hvilket ville binde Trumps hænder i forholdet til Rusland.

Muellers efterforskning sker ikke i god tro, konkluderer McCarthy, “It is the exploitation of the executive’s intelligence-gathering and law-enforcement powers in order to (a) criminalize Trump political policies with which the Obama administration disagreed and (b) frame Clinton’s electoral defeat as the product of a traitorous scheme rather than a rejection of Democratic-party priorities”.

Med disse politisk betændte forudsætninger var det ikke overraskende da Washington Post og New York Times, ingen fans af Trump, afslørede, at en af Muellers efterforskere havde stærke anti-Trump meninger. Disse havde han udvekslet via sms med sin elskerinde, sammen med pro-Hillary Clinton meninger, hvilket var blevet opdaget af hans arbejdsgiver Mueller, der derpå havde fyret ham, for at foregribe spekulationer om partiskhed i efterforskningen.

Pajamas Media giver smagsprøver på nogle af de udvekslede beskeder mellem Strzok og hans elskerinde Lisa Page, der ikke efterlader megen tvivl om han stærke meninger. Trump var ““loathsome human being,” “an idiot,” “awful,” and a “douche,”” og han betroede Page at han havde spist middag med en ligesindet kollega og talt om Trump tilhængere; som han mente at kunne lugte We both hate everyone and everything”. Meninger har du dog lov at have, selv som offentligt ansat, men…

In a text some are calling a “smoking gun,” Page linked to a New York Times article and said: “maybe you’re meant to stay where you are because you’re meant to protect the country from that menace.”

Strzok replied: “I can protect our country at many levels, not sure if that helps.”

Men alt dette skete i sommer og oplysningerne skulle presse ud af et modvilligt FBI og justitsministerium af Senatets høring. Muellers talsmand forsikrede, at efterforskeren Peter Strzok ikke havde foretaget sig noget ulovligt med sine meninger, men, spekulerede flere medier, hvorfor så fyre ham og hvorfor holde det hemmeligt?

Og det viste sig da også at historien om Strzok var interessant for andet end Trump-had og utroskab, da Strzok ikke blot havde haft en ledende rolle i de indledende undersøgelser om eventuelt samarbejde mellem Trump-kampagnen og russerne, da FBIs chef hed James Comey, han ledte også efterforskningen mod Hillary Clinton i sagen om hendes emails. Strzok var med til at afhøre Clinton og ændrede den juridiske formulering ‘grossly negligent’, som er et strafbart forhold, til lægmandsudtrykket ‘extremely careless’ i FBIs endelige rapport.

Men Strzok er kun et symptom på at noget er ‘gået skrækkeligt galt’ med Muellers grasserende efterforskning. Det er uklart om efterforskningen af Trump og hans kampagnestab er blevet til på baggrund af Steele rapporten - den private efterforskning af Donald Trump, som Hillarys valg-kampagne fik lavet på bestilling hos den tidligere britiske efterretningsagent Richard Steele og som påstod at Trump betalte prostituerede for at tisse i hotelsenge, som Obamas havde sovet i. Det er til gengæld klart at der har afsløret sig interesser for at inkriminere Trumps medarbejdere i offentligheden ved at lække oplysninger til pressen om mistanker og kommende sigtelser.

Den slags er hvad man må forvente, skriver Victor Davis Hanson, når man propper sin kommision med medarbejdere med en stærk antipati imod Trump.

Efterforskningens raison d’etre kom i stand efter at den foregående FBI direktør, som Trump havde fyret, lækkede private noter til pressen i håb om at de ville kaste tilstrække med offentlig mistanke til at ’special efterforsker’ mod Trump, til trods for at Trump ikke var under nogen mistanke - ifølge Comey selv. Og heldigt for Comey lykkedes hans plan så godt at det blev hans bedste ven Robert Mueller, der skulle lede efterforskningen, der nu er muteret til også at dreje som om ‘obstruction of justice’ - hvilket er ironisk da FBI selv står anklaget for ‘obstruction of Congress’.

Mueller er republikaner, men 8 af de 15 hovedefterforskere han udvalgte, havde doneret penge til Hillarys valgkamp, og 6 af dem havde været involveret i efterforskningen af Hillarys e-mail ‘matter’. Og alle kom de fra Washington DC, en by der er ganske fjendtligt indstillet overfor Trump.

Og eksempler på inhabilitet grundet politiske antipatier er mange. En anden af Muellers efterforskere, havde i en privat email rost en højtstående embedsmand i justitsministeriet for ikke at gennemføre Trumps ordre. “Jeg er så stolt, i ærefrygt’ havde han benovet skrevet. En tredie burde have erklæret sig selv inhabil da hun havde arbejdet på at imødegå Trumps politik, som hun også var juridisk rådgiver for Clinton Foundation og selvfølgelig bidragsyder til Clintons valgkamp. En fjerde havde kontakter med det firma, der hyrede Steele til at undersøge Trump i første omgang. En femte havde ydet juridisk bistand til en Hillary Clinton medarbejder, der havde forsøgt at slette bevismateriale imod Clinton i e-mailsagen ved at smadre hendes Blackberries med en hammer.

Der er næppe tale om forbrydelser i øvrigt, siger juraprofessor Alan Dershowitz, men etiske overtrædelser, som justitsministeriet må undersøge. Men selv om “Washington is an incestuous place” har de mange strå knækket kamelens ryg, mener Hanson. Trump bør dog ikke fyre Mueller eller påvirke hans undersøgelse, argumenterer Hanson videre, for den ser ud til at begrave sig selv i sine egne skandaler

Indeed, the only remaining trajectory by which Mueller and his investigators can escape with their reputations intact is to dismiss those staff attorneys who have exhibited clear anti-Trump political sympathies, reboot the investigation, and then focus on what now seems the most likely criminal conduct: Russian and Clinton-campaign collusion in the creation of the anti-Trump Fusion GPS dossier and later possible U.S. government participation in the dissemination of it. If such a fraudulent document was used to gain court approval to surveil Trump associates, and under such cover to unmask and leak names of private  U.S. citizens — at first to warp a U.S. election, and then later to thwart the work of an incoming elected administration — then Mueller will be tasked with getting to the bottom of one of the greatest political scandals in recent U.S. history. Indeed, his legacy may not be that he welcomed in known pro-Clinton, anti-Trump attorneys to investigate the Trump 2016 campaign where there was little likelihood of criminality, but that he ignored the most egregious case of government wrongdoing in the last half-century.

“Vi er et folk der har en stat” udtrykte Reagan sin skepsis mod det nødvendige onde i en centralmagt og mindede videre advarende om “det ikke en stat, der har et folk!” Men for embedsmænd i USA er det åbenbart modsat.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress