Tabstal fra Gaza

Israel — Drokles on May 8, 2009 at 1:04 am

I Weekendavisen i forrige uge skrev under overskriften “Besat af Israel”

Hver gang FNs næsten 200 medlemsstater mødes for at vedtage kritiske landeresolutioner - i Generalforsamlingen i New York eller Menneskerettighedsrådet i Genève - drejer cirka halvdelen af dem sig om kritik af Israels fremfærd i Mellemøsten. Israel kaldes aggressiv, krigerisk, kolonialistisk, racistisk. Sådan har det været siden slutningen af 1960erne. Her har de arabiske, afrikanske og socialistiske lande udgjort en permanent stemmeblok i FN . Med lejlighedsvis støtte fra Vesteuropa.

Det er også derfor, at netop palæstinenserne er blevet verdensorganisationens »udvalgte folk«. Det viser sig på mange måder: Palæstinenserne er for eksempel det folk, der per indbygger får mest økonomisk støtte af FN . Samtidig har palæstinenserne en speciel FN -organisation oprettet kun for at hjælpe dem, forkortet UNWRA. Og de er tilmed det eneste folk, der har en særlig årlig FN -dag, den 29. november, der hvert år bliver fejret i FN som »international solidaritetsdag for det palæstinensiske folk«.

Under Durban 2-konferencen oplevede Weekendavisen også flere gange, at FN -diplomater nærmest per automatpilot slog over i Israel -kritik, når vi havde talt sammen et par minutter. Et enkelt eksempel: Da vi drak kaffe med Namibias FN -ambassadør og en sydafrikansk FN -ansat, spurgte vi om deres syn på Irans præsident Ahmadinejads tale på FN -konferencen og svaret lød: »Det er jo en sag med flere aspekter.« Derefter tavshed. Og så: »Hele problemstillingen skyldes også Israels besættelser af Palæstina.« Snakker man længe nok med folk her i FN , viser det sig, at de er besatte af Israel .

Derfor er det også logisk, at Israel , som det eneste land, har fået sin egen skurke-planche sat op på den lange kantinegang i Palais des Nations, hvor alle mødes hver dag. Israel -aversionerne samler og integrerer.

Det er en skam. Tænk over, hvor meget den batalje i årtier har skygget for langt blodigere konflikter: Darfur. Rwanda. Tibet . Somalia. Zimbabwe. Tjetjenien. Burma. You name it! Disse undertrykte befolkninger er de store tabere i den særlige »opmærksomhedsøkonomi«, som regulerer FN -apparatet.

(…)

Måske skulle man se på, hvor mange ofre der har været i den israelsk-arabiske konflikt siden 1948. Svaret er cirka 60.000. Det er naturligvis mange, men tallet sygner hen, når man ser på klodens mange andre konflikter. I flæng kan man (i cirkatal) nævne disse myrderier:

- Den algeriske borgerkrig i 1990erne: 100.000 døde.

- Folkemordet i Darfur: 300.000 døde.

- Den somaliske borgerkrig: En halv million døde.

- Saddam Husseins folkemord: En halv million døde.

- Iran-Irak-krigen: 1 million døde.

- Folkemordet i Rwanda: 1 million døde.

Det store fokus på Israels fremfærd trækker selvfølgelig FNs opmærksomhed væk fra disse langt større problemer og lidelser. Sådan er den opmærksomhedsøkonomiske logik.

Hvad med, at FN begyndte at opfatte Israel som et mere normalt land? Et land, for eksempel på linje med Argentina, der også har været i krig for ikke så længe siden, der også har problemer med menneskerettighederne, der også med jævne mellemrum vælger tåbelige politikere. Men sådan en Israel -normalisering har desværre nok lange udsigter.

Det er da heller ikke kun i FN -systemet, at Israel og Palæstina optager sindene. For eksempel viste en EU-måling for nogle år siden, at Israel indtager førstepladsen på europæernes liste over »Trusler imod verdensfreden«. Så besættelsen af Israel er udbredt langt ud over FN -systemet.

Møllen stopper aldrig, som her demonstreret i Kristeligt Dagblad

I januar i år bombede og invaderede israelske styrker Gaza-striben i 22 dage, efter at Hamas i årevis havde bombet israelske byer med raketangreb.

Følgerne i Gaza lød på mere end 1000 dræbte civile palæstinensere og mange tusinde hjemløse.

FN har siden efterforsket den israelske invasion, og ifølge en ny rapport har israelske styrker i seks ud af ni efterforskede tilfælde det fulde ansvar for, at civile er blevet dræbt eller såret. Vel at mærke mens de civile søgte beskyttelse i FN-bygninger. Det reporterer BBC.

Heldigvis er, der små lys i mørket. Observants Henrik Krog gennemgår i et gæsteindlæg på Uriasposten tabstallene fra Israels strålende aktion i Gaza

Som med en lignende opgørelse for den israelske anti-terror aktion i Libanon i sommeren 2006 lider denne under, at man ikke har offentliggjort listerne med hvem man har identificeret som terrorister, og samtidig styrkes den arabiske side af, at man netop har offentliggjort sådanne lister over “civile” og “militante” - PCHR´s findes her. At kunne identificere offeret giver altid en sag større vægt.

De sidste par uger har denne styrke imidlertid vist sig at være en endda ret kraftig svaghed - den har nemlig sat ganske almindelige mennesker som dig og mig istand til selv at skille skæg fra snot. Klikker man ind på listen opdager man for eksempel død # 586, Mohammed Ibrahim Abu Sha’ar, der er blandt de afdøde, som PCHR kalder for “civile”. Kigger man på mandens arbejde, så angives det som “Policeman/member of the al-Qassam Brigades”. al-Qassem Brigaderne er terror-gruppen Hamas´ væbnede gren - den hob mordere, der står for at slå så mange civile jøder som muligt ihjel. At være medlem af en terror-gruppe - en “militant” organisation - er selve definitionen på at være “militant”. Det er bare ikke nok for PCHR og dermed medierne.

Går man uden for PCHR´s lister bliver billedet imidlertid meget værre. I efterhånden et par uger har en gruppe aktivister fra blandt andet bloggene Elder of Ziyon og Bottled Poetry og terror-databasen PTWatch kryds-checket PCHR´s lister med de lister over “martyrer”, som de arabiske terror-organisationer selv har lagt ud. De lagde ud med al-Qassem Brigaderne, hvis engelske site idag lister 14 “martyrer” fra Støbt Bly. 

Læs den hele (måske på Observant, der lidt sært henviser til eget gæsteindlæg)

1 Kommentar »

  1. Jeg formoder der henvises til Uriasposten da flere læser indlæg og kommentarer- hvori der til tider er andre nyttige vinkler og oplysninger- derovre.
    Jeg havde selv oplysningen sammesteds, der kunne have en vis interesse for hundredevis af millioner af mennesker i solbeskinnede egne om sidste model af solenergi-anlæg i større målestok, uden statstilskud er der tale om en givtig investering og høj udnyttelse af den indkomne energi. Det er zenithsolar.com i Israel der står bag, og blandt andet buisness.dk der udelader at meddele den slags.

    Comment by Peter Buch — May 8, 2009 @ 10:07 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress