United we stand, divided we kneel

Diverse — Drokles on November 24, 2017 at 12:24 pm

You can’t be a Trump supporter and an Eminem fan” fortalte Eminem sine egne fans. Celebriteterne glemmer at folk tilgiver dem deres luksuriøse liv og overdrevne begær. Det er menneskeligt at fejle og alle drømmer om luksus, så vi lever en del af vores liv gennem deres forbillede, men vores beundring for deres talent er allerede strukket så langt som vi har betalt en billet. Så selv om celebriteter kan skabe opmærksomhed om en sag, så har de ingen politisk gennemslagskraft uden et godt argument. Vi beundrer dem kun for hvad vi er villige til at betale for. Spil klovn, spil!

Hollywood flød over med forargelse over amerikanernes valg at Trump. 74 årige Robert De Niro truede Trump med tæsk uden at tænke på, hvor hult den slags lyder udenfor filmens univers. For ingen ser op til skuespillere og filminstruktører som moralske forbilleder. Når De Niros kollega Meryl Streep med tårer i øjnene indvier sine kollegaer og en begejstret presse i, hvor meget hun afskyr Trumps moralske habitus, for at have gjort grin med en journalists handicap, kan basen og de fleste amerikanere se youtubevideoer af at Trump ikke skelner når han gør grin med journalister. Handicap eller ej, alle er lige for Trump øjne, men kun de magtfulde får med grovfilen.

Og videre på Youtube kan vi se Streep og Jack Nicholson og deres kollegaer stående bifalde Roman Polanski og beklage at han stadig står til straf for sin “drug rape” af en 13 årig pige, han havde lovet en fotocasting hjemme hos Jack Nicholsen. Og vi ved at det ikke er Polanskis enlige svale. Og vi kan se samme Streep kalde produceren Harvey Weinstein, der igennem årtier var kendt i filmbyen for at have overfaldet og sexuelt forulempet dusinvis af unge kvinder, for sin ‘Gud’. Hvad kan Streep og konsorter lære os? Eller, som Rachel Alexander siger, er der intet underholdende i at lytte til “the left spewing out hate speech against everything the right believes in”. For det er sagen, venstrefløjen har intet projekt, andet end en eskalerende udgrænsning af alt normalt og alle normale. Kathy Barnette, en kvindelig og sort krigsveteran, siger det således

I was willing to die for my country when I put on the Army uniform. And you’re not even willing to stand up for a short song?

United we stand, divided we kneel. Trump udnytter sin “talentstack” og får debatten til at handle om præcis det, som modparten ikke kan håndtere. Som da han, med Rich Lowrys ord “baited the NFL into fighting him on indefensible ground”. Striden blev startet af Colin Kaepernick, en quaterback der har doneret 25.000 dollars til en organisation, opkaldt efter en politimorder, som mente at USA undertrykte farvede borgere. Han spillede for San Fransico 49ers, der siden har været ivrige knælere og efterfølgende indsamlere af nederlag foran et halvtomt stadion. Det ledte til at de spurgte deres fans om det nu også var så vigtigt at vinde.

Trump satte ord på den almindelige amerikaners træthed over at se fællesskabet undermineret af priviligerede og feterede stjerner ved et af sine folkemøder i Huntsville Alabama. “Ville I ikke elske det, hvis en af disse NFL ejere, når en eller anden viste despekt for vores flag” funderede han, “sagde ‘få den skiderik af banen lige nu! Ud! Han er fyret!” Folket jublede og entertaineren Trump brølede mandigt “HE’S FIRED!” og modtog med åbne arme og et skævt smil folkets hyldest. “Wouldn’t you love it?” Et retorisk spørgsmål og et relevant spørgsmål og folket svaret i kor “USA! USA! USA!”

Men fordi Trump, spredte protesterne sig. Nogle i sympati med Koepernick, andre i protest mod Trump, andre imod politivold mod sorte eller bare i det hele taget. Houstons ejer varierede talemåden om ikke at lade “lunatics run the asylum” med indsatte i et fængsel, hvilket udløste beskyldninger om racisme, da de fleste spillere er sorte og der sidder så mange sorte i fængslerne - fordi der er så mange af dem, der er kriminelle, hvis ikke lige de spiller football. Så naturligvis knælede de fleste spillere som protest mod deres ejers dumme kommentar. Så der er knælerne nu, hvor ingen længere ved, hvorfor der knæles. Protesteres der over politivold? Social uretfærdighed? Racisme? Solidaritet med andre knælere? Trump? Eller nogle feterede millionæres sårede følelser?

Når fokus skifter fra sport til politik, kommer alt frem, der vedrører politik. Såsom hvilken præcedens, der er for at tillade eller straffe spillere for at udtrykke andet end solidaritet med nationalhymnen og NFL. NFL har således givet bøder til spillere, der besmykkede deres beklædning til minde om 11. september, myrdede politibetjente og fremmede firmanavne. Ligeledes til spillere, der skabte opmærksomhed om brystcancer og vold i hjemmet. Ydermere er spillere blevet straffet for æggende underlivsbevægelser, marchering, gestikuleren en fotografering og hoppen som en fejring af en scoring. Hykleriet er udtalt og NFL bosserne kan ikke tages seriøst.

skc3a6rmbillede-2017-11-24-kl-110453

Hvad er perspektivet for Kopernicks eksempel? At NFL starter en form for politisk parti, hvor det vedtages, hvad der fejres eller protesteres imod fra kamp til kamp eller måned til måned? At holdene selv vælger, hvilken sag de repræsenterer, så Superbowl bliver en kamp mellem ordblindhed og hjemløshed? Eller at det bliver en personlig sag, så en knæler for BLM ved siden af en, der laver frøhop for cancer og ham, der mooner for overvægtige børn? Det mest bizarre optrin fandt sted foran hovedindgangen til Trump Tower i New York, hvor en gruppe mennesker knælede. Det var meningen det skulle være en protest, men det lignede tilbedelse af the Emperor God.

Jon Miller, der er absolut værd at følge, siger at Trump er ved at vinde kulturkrigen. Når allehånde celebriteter, fra NFL til Hollywood, går i kødet på Trump sparker han, i modsætning til alle republikanere, tilbage - and the crowd goes wild! Celebritererne forregner sig, når de antager at den savlende pressedækning er et udtryk for deres gennemslagskraft. Det er blændværk, som medierne spejler i deres egne øjne, til deres egen fortabelse - for politik er ikke deres gebet, ikke hvad de har specialiseret sig i. Det er derfor Trump ikke har haft de ringeste kvaler med at gå i klinch med kunstnere og sportsstjerner og mediepersonligheder. Trump har sin base i sine politiske meninger, mens celebriteterne i gennemsnit kun kan regne, med at halvdelen af deres fans vil være enige i deres syn på Trump. Trump forsvarer det fælles “our heritage, every thing we stand for”.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress