Fællesskabet

Diverse — Drokles on April 27, 2009 at 6:42 am

I gamle dages København var en gades unger ofte i konflikt med en anden gades unger. Venstredrejede konkluderer ofte på den baggrund, at fælleskabsfølelsen eller den nationale samhørighed derfor er en ny og derfor lidt falsk foreseelse. Men København undergik dengang en voldsom befolkningsforøgelse med vandringen fra land til by, hvorfor “broernes” kultur ikke var rodfæstet i en følelse at være hjemme, men kun befinde sig i en fremmedhed under stadig og voldsom forandring, hvor kun det hjemmevante var trygt og alt andet udgjorde en potentiel fare. Nye kvarterer og kvarterer med stor udskiftning vil således ikke have opbygget en social historie, der knytter den enkelte til noget bestandigt for, der er for få faste beboere til at opretholde en følelse af naturlig kontinuitet af samhørighed, som andre kan glide ind i. Det er også problemet i getthoer, hvor den kulturelle diversitet forhindrer en naturlig konsensus for opførsel og forhold til det fælles. Derfor er det lidt sørgeligt at Nørrebros “fredsdemonstration”, som svar på de mange skyderier havde skilte med skriften “Skyd ikke på vores naboer”. For hvad er meningen i det budskab andet end at bebrejde “ungerne” udefra? Er deres naboers opførsel slet ikke en del af problemet? Og skal Chrstianias beboere gå i demonstration med skilte der siger “Når I holder op med at kaste håndgranater efter os og vores gæster!”?

7 Kommentarer »

  1. ‘Fællesskabet’ ????

    ‘…If immigrant welfare recipients do not share the broader society’s values, then the broader society will turn against welfare or turn against immigrants…’ - citat fra Snaphanen og Times Online, New Ideas For The 21st Century: Immigration and welfare: a bad mix.

    Ikke desto mindre

    Exactly put!

    Hvorfor i alverden kommer Birthe Rønn Hornbech ikke med de tal for familiesammenføring, som vi alle venter på.

    Er det, fordi hun vil skjule, at mellemøstlige familier vælter ind over vore grænser til offentlig forsørgelse?

    Hvor bliver de tal af? - Hvem er det, vi skal brødføde på første klasse, som ikke har behov for det og som ikke har arbejdet for det?

    Må vi få tallene?

    (stavekontrollanten: ghettoer! - ikke getthoer)

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — April 27, 2009 @ 11:59 am
  2. ‘…“Skyd ikke på vores naboer”…’

    Hvilket udsagn! - Og det konsekvente svar: “Hvis vi ikke må skyde jeres naboer, er det vel jer, der må stå for skud.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — April 27, 2009 @ 12:04 pm
  3. Min tillægskommentar fra Snaphanen:

    ‘Posted: 27 April 2009 - 12:06
    ‘…Samtidig var puklen af verserende sager om familiesammenføring i november oppe på 4.068 i Udlændingeservice og 321 i ministeriet. Omkring 400 menes at have fået ophold efter de nye, lempelige EU-regler i 2008…’ Fra BT 23.04.09.

    BRH tilbageholder stadig tallene. Den officielle forklaring er, at man er nødt til at finde en ny måde at fremlægge tallene på. Det plejer i politikersprog at betyde ‘…en ny og misvisende måde at fremlægge tallene på…’

    Jeg tror, det er vigtigt, at alle forsøger at nærlæse den nye måde at fremlægge tallene på fra udlændingeservice, når den kommer. Danmarks Statistik har vist vejen alle årene. De kan misvise. Måske teknikkerne derfra forsøges brugt.

    Det har for resten politisk været fremme, at der er tendenser til etniske konflikter. Nu har jeg aldrig! - Kan det komme bag på nogen, at der er tendenser i den retning? - Europa har bedt om etnisk ballade i næsten tredive år. Med de lempelige regler om familiesammenføringer koblet til den mellemøstlige arbejdskrafts frie bevægelighed og ufaglærte udygtighed er der lagt op til et sammenbrud, når befolkningerne i Europa ikke længere vil finde sig i, at de familiesammenførte æder hele merværdien op inklusive den pensionsopsparing, befolkningerne betaler til.

    Selvfølgelig går det galt. Politikerne i Europa går mod afgrunden på multikulturel 1. klasse.

    En dag er kassen tom, når folk går på pension. Den dag senest falder hammeren og politikerne med et brag, der kommer til at give genlyd over hele kloden.

    Med venlig hilsen’

    Comment by Emeritus — April 27, 2009 @ 1:12 pm
  4. “I gamle dages København var en gades unger ofte i konflikt med en anden gades unger. Venstredrejede konkluderer ofte på den baggrund, at fælleskabsfølelsen eller den nationale samhørighed derfor er en ny og derfor lidt falsk foreseelse.”

    Hvis venstredrejede konkluderer på den baggrund, må man spørge sig, hvilken spøjse forståelse de har af begreber som ‘fælleskabsfølelsen’ eller ‘den nationale samhørighed’?

    Sættes mon fællesskabsfølelse til lig med mangel på konflikt mellem grupper?

    Comment by traveler — April 27, 2009 @ 7:54 pm
  5. Og i øvrigt har min far engang fortalt, at han var sådan en af en gades unger inde på Vesterbro, der lå i konflikt med en anden gades unger. Men det hindrede da dem på ingen måde i at have en stærk fælles national følelse, der rakte ud over drengekonfliktniveauet.

    Man må beundre venstredrejede for deres evne til konsekvent at opstille årsagssammenhænge, der bevidst går uden om menneskers virkelighed og erfaringer. Hvad de dog ikke kan nå frem til af spøjse konklusioner.

    Comment by traveler — April 27, 2009 @ 10:02 pm
  6. Til Traveler.
    ‘…Men det hindrede da dem på ingen måde i at have en stærk fælles national følelse, der rakte ud over drengekonfliktniveauet…’

    I Ordrup tæt ved Femvejen lå i en del år en ubebygget grund lige over for ismejeriet, der lå på hjørnet af Ordrupvej og Vangeporten. En dag besatte de frække unger fra rige folks villaer i området byggegrunden og byggede et fort med et bunkerlignende rum midt i og en ’skyttegrav’ rundt omkring. Det var skægt at bygge, men umuligt at forsvare, fordi forsvarerne stod lavt i skyttegraven, mens angriberne var mange og stod højt på grunden. Så erklærede de rige svin alligevel KRIG. Fjenden var en lejekaserne kaldet ‘MILLIONEN’ - ikke på grund af mange penge, men på grund af de skræmmende mange rødder, som boede til leje der. Det var helt klart kapitalen mod de besiddelsesløse. De fattige kom og oversvømmede vores fort på ingen tid. vi sloges, det bedste vi havde lært, men ikke alt for farligt. men pludselig brød bunkerens tag sammen under vægten af de mange børn, der stod på taget. De forsvandt i en sky af støv og jord og knækkede brædder. Et brøl fra slagets absolut ældste, højeste og mest veludrustede dreng standsede alle kamphandlinger. Han dukkede op inde fra bunkeren sammen med alle dem, der havde hængt ved hans arme og ben - nu med et bræt dinglende fra hånden. Brættet hang fast med et langt søm, som havde boret sig durk gennem håndfladen, så man ganske tydeligt kunne se, at det stak ud på den anden side.

    Alle var chokerede. Så meget for alvor, var det altså heller ikke. Det va slet ikke meningen. Alle var pludselig på samme side i en fælles følelse af at ville hjælpe ham hjem, så fyren ikke fik stivkrampe eller forblødte.

    Det snavsede, rustne søm og blodet forenede os. Vi legede fjender, men var bare danske drenge, der prøvede kræfter.

    På Nørrebro ‘bytter’ man efter Hammurabis lov. Hver bytter er en adskiller. Det er ingen barneleg.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — April 28, 2009 @ 12:28 pm
  7. Til Emeritus. Jeg kan fra min barndom huske da “dem fra den anden side”kom forbi og gjorde nar af vores stavning. Så gav vi dem et lag tæsk.

    Comment by Drokles — April 28, 2009 @ 4:57 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress