Durban

FN, Globalisering, islam — Drokles on April 26, 2009 at 4:14 am

Under overskriften “De islamiske lande tabte Durban-2 slaget” argumenterer Kristeligt Dagblad

Libyen, Iran og Syrien stod i går på spring til at kræve paragraffer om Israel og religionskritik føjet ind i Durban 2-konferencens slutdokument.

Ifølge iranske og europæiske diplomater, som Kristeligt Dagblad har talt med under FN’s racismekonference, også kaldet Durban 2, i Genève, var det EU-landenes frygt for nye krav fra de islamiske lande, der fik konferencens deltagere til at vedtage slutdokumentet i går - hele tre dage før planlagt.

Paragraffen om de islamiske landes initiativ til at forbyde religionskritik blev pillet ud af FN’s racismekonferences slutdokument allerede i midten af marts.

Paragraffen er ikke vendt tilbage siden og er derfor ikke en del af det slutdokument, som konkluderer på denne uges konference i Genève. 

Slaget er ikke krigen for, som, der står længere nede i artiklen

- Vi ønsker at få oprettet en mekanisme, der kan registrere kritik af religioner og især islam. Hertil søger vi også at få en garanti for, at de enkelte lande vil vide, hvad de skal stille op med kritik af islam, som ofte fører til opfordring til had og vold, siger Pakistans ambassadør i FN, Zamir Akram, til Kristeligt Dagblad.

Men i denne ombæring har de islamiske lande dog accepteret, at Durban 2-konferencens slutdokument ikke tager stilling til religionskritik.

- Vi vil tage emnet op i FN’s Menneskerettighedsråd ved en senere lejlighed. Det er stadig en mærkesag for de islamiske lande, siger Zamir Akram.

Og som Ralp Pittelkow tørt påpegede i Krause På Tværs taber Europa stadig mere indflydelse i verden. En pointe, som Jette Elbæk Maressa fint redegør for på sin blog på Jyllands-Posten

Og når det gælder Durban II-konferencen, som i går blev indledt i Genève, er fokus flyttet fra konferencens egentlige formål, bekæmpelse af racisme og fremmedhad, til endnu en debat om religion.

Hvis nogen for godt 30 år siden havde spået, at religion igen skulle spille en så stor rolle i internationale relationer, ville de være blevet afvist med datidens dogmer om, at religion er en privatsag, og at religion og politik ikke skulle blandes sammen.

(…)

Heri tegnes desværre konturerne af en ny verdensorden. I efteråret udgav European Council on Foreign Relations en rapport, som afslørede, at EU og Vesten oftere og oftere stemmes ned i FN-regi. Baseret på en optælling af 10 års afstemninger i FN, konkluderede rapportens forfattere, at mens EU’s synspunkter om menneskerettigheder tidligere nød et bredt flertal på ca. 72 pct. af stemmerne i FN’s generalforsamling, så er det i dag kun omkring halvdelen af landene, som støtter EU.

Mchamgama deler heller ikke Kristeligt Dagblads optimisme på sin blog på Berlingske Tidende

Når staterne nævner, at der i rundt omkring i verden er massive problemer på dette område er man – udover Israel-Palæstina konflikten – aldrig konkrete. Det er som om disse krænkelser bliver begået i et parallel-univers. Ikke af de selvsamme stater, som tager afstand fra racisme og diskrimination. Der er dog masser af konkrete eksempler, som FNs stater kunne adressere. Det mest oplagte eksempel at tage op ville være situationen i Darfur, hvor 300.000 sorte afrikanere er blevet slået ihjel af Sudans regering. Men der er også en række andre lande, hvor religiøse og etniske minoriteter forfølges. Disse reelle eksempler på præcis den adfærd, som Durban skulle forhindre bliver dog ikke taget op på konferencen. Man må derfor spørge, hvad værdien af en sådan opfølgningskonference egentlig er?

Det er ikke ønskeligt for den frie verden at definitionsretten til frihed og pligt og ret glider Vesten af hænde. Opfindelsen af individdet på hvilken det kollektive hviler er det største civilisatoriske bidrag til menneskeheden og det er stadig kun den vestlige kultur, der kan forfægte det thi det er vores kultur og vores tro. Derved bliver afstemninger om de globale spilleregler i sig selv en trussel mod friheden ikke for for os, men også for resten af verden, der ligger på slæb af vores præstationer og ser mod os, som et lys i mørket. Hvis vi sælger vores frihed i håbet om en bedre verden opnår vi kun at lyset slukkes - for os og for resten af verdens folk.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress