Pakistan på vej mod muslimsk mørke III

Forbrydelse og straf, islam — Drokles on April 15, 2009 at 8:17 am

Pakistan er på vej mod et muslimsk mørke og intet kan forhindre dem fordi de allerede er muslimer. Fra Kristeligt Dagblad

Den 17-årige pige Chand Bibi blev offentligt pisket, mens to mænd med sorte turbaner holdt hendes arme og ben. På videoen, der også kunne ses på Youtube, skreg pigen under sækken, hun havde over hovedet. Hun blev straffet for at vise sig offentligt med en mand, hun ikke var i familie med. Det var en skandale, alle fordømte videoen, men kun de første par dage. Derefter fik regeringen styr på undskyldningerne i en sådan grad, at pakistanske debattører pegede på det åbenlyse: at Pakistans ledelse ikke ville indrømme, at de mennesker, de netop havde indgået en fredsaftale med, var de rene barbarer.

Kristeligt Dagblad har klasse nok til ikke at svælge i grusomheder, men det har jeg ikke

Grusomheder foregår, som det naturligste i verden i fuld offentlighed. Alle mændene i landsbyen er tilskuere og i bedste fald tavse medløbere. Hvad, der i vores del af verden er en forbrydelse er her samfundets rod, en naturlig del af den “kulturelle kontekst” for nu at bruge et Jørgen Bæksk udtryk

Aftalen indebærer, at den militante Taleban-bevægelse i Swat lægger våbnene, mod at de til gengæld får sharia-lov i hele Malakand-division, som udgør et stort område i det nordlige Pakistan. Det omfatter også områder, som hverken har været involveret i de halvandet års uroligheder i Swatdalen eller ønsker sharialov. Men eftersom den pakistanske hær ikke kunne nedkæmpe Taleban, er regeringen nu gået med til, hvad den kalder en “lokal løsning på et lokalt problem”. Det ser allerede ud til at være en farlig cocktail.

I begyndelsen af april rykkede Taleban fra Swat ind i nabodistriktet mod syd, Buner. De lokale reagerede prompte. De forenede sig i en lokal modstandshær, men det har ikke forhindret Taleban i at begynde at rekruttere unge i flere af distriktets moskéer. Maulana Khalil, der er en af Swat-Talebans ledere, opfordrede de unge til at komme ud og kæmpe for indførelse af sharialov.

Engelske Sky News har været i Swat Valley

Og det har Al Jazeera også

Taleban’s uimodståelighed er ikke baseret på deres godt organiserede milits eller deres brutalitet, men på deres retfærdighed. Hvem kan i “De Renes Land” argumentere med en præcis læsning af Guds ord? Hvem kan stille sig op og forkaste ondskaben, når alle samfundets værdier hviler på denne ondskab? Talebans moral er så åbenlys rigtig for så mange, at man uden videre kan piske, halshugge og skyde mennesker i fuld offentlighed. Det er islam, der fortæller, hvad, der er godt og ondt i den verden og det er islam, som vi ser. Når skinnerne er lagt er det den vej toget kører.

6 Kommentarer »

  1. Også i Afghanistan bliver “skinnerne lagt ud” for Taliban og Islam, oven i købet for danske skattekroner og med en fuldstændig ansvarsløst naiv minister’s godkendelse , den “kamp for demokrati” ser godt nok lige nu ,ud til at blive tabt i lyntempo.

    http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/320069:Danmark–Dansk-strid-om-Afghanistans-skoler

    http://avisen.dk/df-kraever-stop-for-mosk-byggeri-i-afghanistan_13751.aspx

    Comment by Hugaf — April 15, 2009 @ 10:42 am
  2. Jeg bliver s’gu’ helt bedrøvet over sandheden i din slutkommentar. Kunne du ikke have pakket det lidt ind?

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — April 15, 2009 @ 1:47 pm
  3. @ Drokles
    Apropos din påske hilsen, og din erklærede “ateisme”.
    Så kan jeg når man ser ovennævnte indslag, ikke lade være med at tænke, på Guds egen søn, Jesus som sagde til mængden, da de ville stene en kvinde: Lad den der har ikke har syndet, kaste den første sten”.
    Det er 2000 år siden , Vor Herre satte sig igennen.
    Lad Vor Herre vise sit Kærlighedens, Sandhedens, og Nådens ansigt i Pakistan også.

    Comment by Ridder af Dannebrog — April 15, 2009 @ 10:35 pm
  4. “Når skinnerne er lagt er det den vej toget kører.”
    Jeg kan kun give dig helt ret. Og derfor er der heller ingen grund til at bvesten blander sig. Lad blot flertallet smage den medicin, som er den logiske konklusion på dets eget trossystem.
    Sharia må fejle og fejle ad helvede til i de samfund, hvor et flertal af muslimer nærer en drøm om det utopiske islamiske samfund. Så jo mere spektakulær sharia i Pakistan, esto bedre anskuelsesundervisning bliver det for andre.
    Jeg må beklage, men jeg er altså helt ude af stand til at føle nogen empati med en befolkning, hvoraf omkring 80 % støtter sharia. Nu får de ´hvad de har fortjent, og forhåbentligt på en måde, der bliver et lærestykke for vesten.

    Comment by PerH — April 15, 2009 @ 10:55 pm
  5. Ja, der er næppe tilfældigt, at Jesus eksplicit citeres for: “Lad den der har ikke har syndet, kaste den første sten” og at det stadigvæk er lige aktuelt 2000 år efter.

    Selv erklærede ateister må vel i deres stille sind erkende, at det ville have været bedst for pakistanerne, hvis de var blevet kristnet.

    Tvangskristnet om ikke andet, for pakistanernes egen skyld - og for menneskeheden i øvrigt.

    Comment by traveler — April 16, 2009 @ 8:28 am
  6. Til Traveler (5)
    Ja, det er bemærkelsesværdigt, hvor meget af det, Jesus citeres for i evangelierne, der kan forstås dagsaktuelt, og at ikke mere har adresse til datidens samfund, end det faktisk er tilfældet. Lignelsernes form var rettet mod samtiden, men indholdet var af en karakter, som sagtens kan afkodes i dag også misforståeligt, men ikke alt for misforståeligt, for så går enhver mening tabt.
    Jesus udtrykte sig alment og med adresse til det almenmenneskelige - og altså til enhver person uanset det historiske tidspunkt. Hvordan kunne han det? - Fordi vore hjerner ikke er forskellige, men ens. Vi render rundt med kun én hjerne, men den er sat i masseproduktion. Derfor taler han direkte til hver enkelt af os, og han kan forstås, fordi han taler til en og samme person, mennesket. Dette menneskes hjerne kan imidlertid kodes forskelligt. Ser man binært på den, er nogle gates åbne andre lukkede. Programmeringen er forskellig, hjernerne er i princippet ikke. Derfor tror vi på det, andre putter ind i vore hoveder, og det, vi selv putter derind, udsat for den relative tilfældighed, hvormed forbindelserne i den enkelte hjernekopi har udviklet sig. Men blueprintet er basalt det samme. Derfor er der noget, der forstås af enhver, og andet, som dårligt nok kræver oversættelse.

    Hjernens kapacitet kan formentlig kun forstås som de forskelle, den kan indstilles til at operere med og i. Men det er summen af menneskelig adfærd, hjernen som organ præsenterer os for gange milliarder stk. Derfor er det ikke svært for enhver forstandig at forstå, hvad Jesus mente med det, han sagde - selv på tværs af tiden. Hans budskaber er fælles delelige og kræver, at man tager stilling. Intet er foreskrevet - alt er dynamik.

    Den enkelte hjerne kan ikke naturligvis ikke rumme alt; der vil hurtigt opstå kapacitetsproblemer, men da vi har produceret så mange og fortsætter med at gøre det, er kapaciteten alligevel til stede i et ubegribeligt. Kapaciteten er derfor ikke noget problem på hardware-siden. Problemet befinder sig et andet sted - i softwaren. - Og det er netop, hvad du peger på.

    Så du har ret i at meget havde set anderledes ud, hvis den pakistanske software fandtes i en udgave, der kunne opdateres. Alt er fuldbragt. Der er ikke brug for dynamik - intet at tage stilling til.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — April 18, 2009 @ 1:26 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress