Hands off Venezuela II

Diverse — Drokles on August 10, 2017 at 11:05 am

Det er lidt sjovt at besøge den nære fortid, som den tog sig ud, dengang det allerede var helt tydeligt, hvilken vej hønsene skrabede i Venezuela. Så sent som 18. november 2015, kunne man på Modkraft læse en artikel af Andreas Bülow forfatter til  Den venezuelanske revolution – øjenvidneberetning og analyse og aktivist i Hands Off Venezuela, om “den særegne nationalprogressive strømning” (ahem, nationalprogressiv) “opkaldt efter den karismatiske, nu afdøde præsident Hugo Chávez”.

På dette tidspunkt, altså for 19 måneder, siden kunne man godt se problemer: “Situationen er i løbet af de sidste to og et halvt år siden Chávez død blevet så alarmerende, at selv prominente stemmer indenfor den revolutionære bevægelse er begyndt at råbe vagt i gevær.” Blandt forklaringerne var en grænsekonflikt med Bolivia om bl.a en livlig smuglertrafik, grundet “[d]e enormt favorable vekselkurser på det sorte marked i Venezuela, som betyder at folk med dollars kan købe varer i de statssubsidierede butikker (som er beregnet til fattige mennesker) til priser langt, langt under standardprisen.”.

I de vestlige medier blev grænselukningen fremstillet som et tyrannisk regimes afmagtshandling. Men i realiteten var lukningen snarere en defensiv handling. Et udtryk for Venezuelas smertelige økonomiske situation.

Årsag eller virkning, vi prøver lykken hos numerologen for et eventuelt farvel til chavismen er “måske også er det bedste, fordi at der vil komme en ny generation af unge, som ikke er påvirket af nederlagsstemning.” Eller erfaring. Eller evidens. For enhver god numerolog siger at smuglertrafikken ikke er et symptom på den smertelige økonomisk situation, afstedkommet af ideer om statssubsidierede butikker i en økonomi hvor…

….den officielle vekselkurs er fastfrosset til 13,5 bolívares for en dollar, så er sortmarkedskursen nu på 848. Og da de fleste varer i butikkerne (med undtagelse af statsejede kæder som Mercal, Pdval og Abasto Bicentenario), regulerer deres priser efter sortmarkedskursen for dollars, har det betydet en skyhøj inflation.

Ifølge Venezuelas præsident Nicolás Maduro kan inflationen i 2015 slutte på omtrent 80% (IMF vurderer at den ligger på over 159%), sidste år sluttede den på 63%.

Regeringen har forsøgt at dæmme op for inflationen ved at indføre priskontroller og har desuden hævet mindstelønnen med 30%, men alle disse reguleringer har indtil nu slået fejl.

Situationen er bl.a. afstedkommet af kapitalflugt, får vi at vi, og “en af hovedårsagerne til kapitalflugten er, at regeringen er afhængig af det private erhvervsliv til at importere forbrugsvarer”. Fordømt, hvis blot man kunne komme af med dem.

Truslen er højrefløjen, der ikke blot kunne finde på at anstifte “nye optøjer, maskerede fascister og brændende barrikader” og den slags er ugleset på Modkraft, men også tilrane sig flertal

Dette kræver at de indsamler 20 procent af vælgernes underskrifter, men det kan ifølge López også udmøntes igennem »konstitutionelle« ændringer, hvilket implicit vil sige, at oppositionen bruger et evt. flertal i parlamentet til at gennemtvinge det.

Skulle højrefløjen få tilranet sig magten, ser det ud til at der ligger en hel skuffe af neo-liberale tiltag klar.

(…)

Det er derfor at der står så meget på spil ved valget den 6. december og i månederne fremover.

Fra den bolivariske bevægelses synspunkt ligger muligheden for at komme ud af den nuværende krise i at radikalisere revolutionen. I sin 1. maj tale nævnte Nicolás Maduro, at han ville begynde at indføre statskontrol over import og eksport, men siden da har han ikke taget yderligere skridt i den retning.

I sin seneste artikel  skitserer den marxistiske økonom Manuel Sutherland hvordan krisen kan overkommes:

»Lad os ikke diskutere det enorme omfang af de midler, som må tages i brug, men indse at det, som er i spil, er hvorhen disse justeringer peger. Det vil sige, om justeringen af økonomien går imod kapitalistklassen (eksproprieringer af de store virksomheder, stop for betaling af udlands- og indlandsgælden, statsovertagelse af banker og af udenrigshandlen, etc.) eller imod arbejderklassen (dollariseringen, ultra devaluering, massive fyringer, reduktion af pensioner og lønninger, omfattende privatiseringer, repression fra militær og politi, etc.). Det er dét, som er på spil i dette øjeblik«.

At landet, selv for en socialist, ser ud til at bryde sammen er ikke problemet. Problemet er heller ikke, hvad kollapset betyder for landets borgere, almindelige mennesker, hvoraf de fleste sikkert kvalificerer som undertrykte proletarer. Næh, problemet er drømmen om chavismen, den nationalprogressive bevægelse og at alle de rigtige mennesker nu ikke sidder og har hånd og halsret over andre menneskers skæbne.

handsoffvenezuelalogo

6. december skete det så, højrefløjen vandt valget. Bülow måtte igen på Modkraft se realiteterne i øjnene

Oppositionen har ofte anklaget regeringen for at være diktatorisk og ligefrem for at ville fuske med valget.

I midlertidig gik præsident Nicolás Maduro hurtigt ud søndag nat og anerkendte nederlaget, som han tilskrev »en økonomisk krig«, som regeringen mener at det private erhvervsliv fører mod landet.

Venezuela har i den seneste periode oplevet store økonomiske problemer med en inflation, som af flere observatører beregnes til over 100% og med delvis mangel på forbrugsvarer i supermarkederne.

Anderkendelse? Det husker jeg ikke og som det kører dernede var det vist ikke

Samtidig nægtede Maduro at stoppe landets »bolivariske revolution«. I en tale mandag aften sagde han, at hans regering vil tage »presserende forholdsregler« og at han vil aktivere chavismens bagland ved at indkalde folkelige råd, som skal diskutere og ligge en plan for fremtiden.

Ah, den anderkendelse, den særlige socialistiske anderkendelse, hvor et nederlag accepteres og ignoreres for endnu et besøg hos numerologen. Eller som aktivisten Luigino Bracci Roa citeres for at sige, så bør valgnederlaget “være et wake-up call for regeringen”. Jeg savner Modkraft.

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress