Lykketoft og venstrefløjens antisemitisme

Antisemitisme, FN, Forbrydelse og straf, Israel, Pressen, islam, venstrefløjen — Drokles on March 26, 2009 at 9:08 am

Bent Jensen skrev en fremragende kronik i Jyllands-Posten (desværre virker henvisningen ikke længere og man må indtil videre nøjes med Monokulturs uddrag) bl.a.

En tysk folkemordsforsker har gjort opmærksom på, at i det tidsrum, Israel har eksisteret, er 40.000 arabere og 22.000 jøder blevet dræbt i samtlige arabisk-israelske krige og under palæstinensiske terrorangreb. I samme periode er 11 millioner muslimer blevet dræbt i krige og terrorhandlinger, langt de fleste som ofre for andre muslimer. Men vore medier er ligesom de arabiske medier besatte af ofrene for israelske handlinger - og totalt ligeglade med ofrene for arabisk-muslimske krige og islamisk terror.

Jensen glemmer i dette tilfælde at nævne at venstrefløjen har det samme sygelige fokus på alt, hvor jøden viser sin krogede næse. Tydeligvis handler venstrefløjens følelser for palæstinenserne ikke om palæstinenserne, men og jøderne og deres evige ugerninger, hvorfor, de ikke interesserer sig for den Egyptiske mur mod Gaza, den arabiske uvilje mod at lade palæstinensere få statsborgerskab eller saudi-arabernes brug af palæstinensere som slaver. En typisk eksponent for dette antisemitiske fokus er Mogens Lykketoft som her i Politiken

»Det er en frygtelig afdækning af handlinger, som er krigsforbrydelser«, siger Socialdemokraternes udenrigsordfører og forhenværende udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) til politiken.dk.

FN: Troværdige rapporter om krigsforbrydelser
Meldingen kommer, efter at den særlige rapportør for FN’s generalsekretær i går offentliggjorde
en rapport om offensiven i Gaza.

Konklusionen sagde blandt andet, at »der er stærke og troværdige rapporter om krigsforbrydelser og andre overtrædelser af internationale normer«.

(…)

»EU må tage den moralske førertrøje på og gå foran nu. Vi må stå for, at der bliver foretaget en dybere undersøgelse af det, der er sket i Gaza«, siger han.

Jeg må indrømme, at jeg endnu ikke har set FN’s rapport. Men med tanke på den tradition for at anklage Israel for alt hele tiden ophidser det mig ikke umiddelbart.

billede-22.jpg

Jeg skrev her på bloggen, mens krigen rasede og FN mente at Israel med fuldt overlæg havde bombet en FN-skole med mange civile tab til følge

Hvem er mest troværdig? Er det den krigsførende nation med interesse i at retfærdiggøre sig selv i en presset situation eller er det den overstatslige forening med alles objektive interesse for øje? Israel er ganske vist et gennemmilitariseret samfund, hvor værnepligten omfatter alle mænd, som kvinder og endda i 2 år. Det betyder omvendt, at den israelske hær er ‘gennemciviliseret’ da hæren ikke er en afgrænset størrelse med egne og svært gennemskuelige interesser, men et folkeligt projekt alle deler fælles erfaring med og direkte har investeret interesse i. Alle i Israel fra højre til venstre, fra høge til duer kender og er fortrolige med hærens virkelighed og ved hvornår der lyves. FN derimod er en stor korrupt maskine, hvis primære opgave ikke er at gøre nytte i verden, men forhandle sin egen retfærdiggørelse overfor de stater, der har interesse i at bruge FN til egne mål. De fleste af disse stater er selv korrupte og/eller totalitære og resten blot tossegode sponsorer. Alt er til salg i dette storpolitiske varehus, dette prostituerende løgneunivers - selv de ukrænkelige menneskerettigheder.

Observans pillede forleden nogle beskyldninger om, at en israelsk snigskytte skulle have skudt en kvinde og hendes to børn under den seneste Gaza-krig, fordi de gik den forkerte vej, fra hinanden fra sin lænestol og en kilde fra det israelske militær sagde til Jerusalem Post

“It is a shame that the media allowed Palestinian manipulations to spread,” he said.

“Look at the allegation that we killed 48 civilians in a UN school in Gaza. In reality, seven people were killed, and four to five of them were terrorists. The UN apologized, but the damage is done,” the source said.

(…)

“All of it was based on rumors. In the incident of the alleged shooting of the mother and her children, what really happened was that a marksman fired a warning shot to let them know that they were entering a no-entry zone. The shot was not even fired in their general direction,” the source said.

“The marksman’s commander ran up the stairs of a Palestinian home, got up on the roof, and asked the marksman why he shot at the civilians. The marksman said he did not fire on the civilians. But the soldiers on the first floor of that house heard the commander’s question being shouted. And from that point, the rumor began to spread,” the source added.

“We can say with absolute certainty that the marksman did not fire on the woman and her children. Later, the company commander spoke with the marksman and his commander. We know with certainty that this incident never took place,” he said.

I forgårs lancerede den engelske avis The Guardian så en ny kampagne baseret på palæstinensiske vidneudsagn. Fra DR

Israelske soldater begik ifølge det britiske dagblad The Guardian krigsforbrydelser under den 23 dage lange krig mod Hamas-styrkerne i Gaza.

The Guardian har udført en månedlang efterforskning af forskellige anklager, der er blevet rejst mod Israel efter de meget voldsomme militære aktioner i januar. Operationen, som Israel kaldte “Støbt bly”, kostede omkring 1.400 palæstinensere livet og ødelagde flere tusinde boliger stort set alle offentlige bygninger i Gaza.

Børn som skjold
Ifølge Guardians undersøgelser har israelske styrker blandt andet brugt børn som levende skjolde, de har gjort læger, nødhjælpsarbejdere og hospitaler til mål og de har beskudt civile med missiler, afftyret fra ubemandede fly.

Tre brødre - på 14,15 og 16 år - fortæller om, hvordan de af bevæbnede israelske soldater blev ført fra deres hjem og placeret foran israelske kampvogne for at hindre Hamas-folk i at beskyde dem. Siden blev de sendt foran isralekse soldater ind i boliger, der skulle ryddes.

Israelske talsmænd afviser generelt vidneudsagn fra Gaza,med henvisning til at vidnerne ikke tør sige sandheden af frygt for Hamas.

Det er dokumenteret i overflod at Hamas brugte deres egne civile, som levende skjold og derfor virker det helt ude i hampen at israelerne skulle prøve at dække sig bag civile palæstinensere for at forhindre at Hamas i at skyde på dem. Ydermere brugte Hamas både skoler, moskeer, hospitaler, ambulancer, som dække for deres kamphandlinger, men den slags optager slet ikke Guardian. Jerusalem Post

“This is the newspaper that reported the massacre at Jenin, which turned out to be false, and said also that Israel was high in an international league table for its murder of journalists and then failed to properly correct this patent falsehood,” said Jonathan Hoffman, co-vice chairman of the Zionist Federation of the UK. “It is the paper that tolerates anti-Semitic content in its blog ‘Comment Is Free,’ and indeed encourages it by its choice of contributors.”

Of course, he added, “the IDF will carefully investigate this outrageous claim, and by the time it issues the denial, people will only remember the original allegation, and the Guardian will have moved on to the next carefully constructed falsehood. It’s a pas de deux of truth versus mendacity, with apparently no end.”

(…)

In a letter the paper sent out to blog and Web site owners, calling for them to support its work, the Guardian said the Gaza film clips were meant to “add weight to calls this week for a full inquiry into the events surrounding Operation Cast Lead, which was aimed at Hamas, but which left over 1,400 Palestinians dead - around 300 known to be children.”

Guardian Films then asked the bloggers to link to their “Gaza War Crimes” page.

Mellanie Phillips karakteriserer præmisserne for Guardians undersøgelse

It presents these allegations as facts. It does so even though they are only allegations, unsupported by any evidence whatever. It does so even though the allegations are made by people with a proven track record of systematic lying to journalists and fabrication of stories and images. It does so even though such people either support Hamas or are controlled and schooled by Hamas to tell lies under pain of torture or death.

It does so without providing any verifiable information – full names, dates, specifics. It does so without making any mention of the extraordinary lengths to which the Israel Defence Force went in trying to avoid civilian casualties, by leafleting targeted houses to warn the inhabitants to get out and even calling them on their mobile phones to urge them to do so.

Hvorefter hun kontant sår tvivl om, hver enkelt af Guardians beskyldninger. Episoden med den lille dreng Al Durah og hans far, der blev pløjet ned af palæstinensiske sikkerhedsstyrker og siden blev til symbol for israelernes brutalitet er et kongeeksempel på den mediemanipulerede virkelighed, hvor følelserne fortrænger fakta. Det betyder ikke, at, hver enkelt soldat i den israelske hær har optrådt fejlfrit. Men den israelske hær har sit folks forsvar, som eneste bekymring og heri også sit folks renome, hvor Hamas kun har Israels ødelæggelse, som sin eksistensberettigelse. Israel er et demokrati med en levende debat, hvor Hamas er et islamistisk styre, der kun udtrykker sig i vold, hysteri og løgn. At finde ud af, hvem, der er mest troværdig og med, hvem man skal have sin solidaritet burde ikke volde en almindelig dansk demokrat synderligt besvær. Alligevel fremturer Lykketoft ikke med at bekæmpe Hamas’ undertrykkelse af det palæstinensiske fok eller interessere sig for de mange forbrydelser, som Hamas begik før, under og efter krigen mod sin egen befolkning. Lykketoft interesserer sig kun for Israel - landet, hvor jøden bor - og det er ikke i Sudan! fra Politiken

FN mener, at millioner af mennesker er i fare for at dø i Darfur.

Det siger FN-koordinator John Holmes ifølge tv-stationen CNN.

Advarslen kommer efter, at 13 internationale nødhjælpsorganisationer er blevet smidt ud af Sudan. Det var konsekvensen af, at den internationale domstol (ICC) udstedte en arrestordre på landets præsident Omar al-Bashir i februar.

Måske ville venstrefløjen og Lykketoft interessere sig lidt mere om lidelserne i Sudan, hvis vi kunne finde nogle jøder dernede.

20 Kommentarer »

  1. Til Drokles.
    En fin og tiltrængt korrektion af ‘virkeligheden’.

    Herunder en polemisk-psykologisk…
    Mogens Lykketofts lidenskaber er efter min mening stærkt begrænsede. Dermed mener jeg ikke svækkede, men politisk begrænsede til emner som tager kegler, og som han selv kan stå inde for. Derfor slipper han enhver sans for faktuelle proportioner og tager uden at tøve stilling. Mogens Lykketoft binder sig således personligt, meget demagogisk og heftigt op på Palæstina-Israel konflikten og holder ensidigt med palæstinenserne.

    Der er jo intet som helst revolutionært over staten Israel. Ingen drøm, han kan identificere sig med. Det er der derimod, når vi taler om revolutionære bevægelser. De er forudsætningen, de bringer bud om forandringer og ideale tilstande i en ny og bedre verden. Utopiens verden.

    Revolution er åbenbart et uafrysteligt omdrejningspunkt for alle socialistiske partier, selv om de i Norden har lært at leve med det næstbedste - evolution.

    Desværre er Mogens Lykketofts Israel-engagement udpræget heftigt og alt for determineret til kun at være politisk. Han undgår direkte hate-speech, hadet er bestemt kontrolleret. I offentligheden bliver det inde i skabet, men antisemitisk = antijødisk, sådan optræder han ved enhver given lejlighed. Det vil han protestere imod og hævde, at han har mange venner blandt jøder, og at det kun er staten Israel, han ikke kan døje.

    Han går officielt ind for en afbalanceret tostatsløsning, men lur mig, om ikke han ser for sig, at en sådan konstruktion, kan Israel ikke holde til i længden. Han røber aldrig, at han virkelig ønsker det samme for jøder, som han ønsker for sine egne.

    Og palæstinenserne? - de ville såmænd kunne rende og hoppe på samme måde, som de kristne kan i Saudi-Arabien, hvis ikke lige det var for jøderne i Israel, som han altså har et horn i siden på.

    Hvad han ikke ser er, at den fløj, han tilhører, som drivende kraft har bragt Danmark i en situation, som år for år mere og mere ligner den, Israel har befundet sig i siden 1948 og jøderne dernede siden stormuftiens alliance med Nazi-Tyskland i 1936.

    Men med os er det knapt så slemt, for vi er kun vantro - israelerne derimod, de er så uheldige også at være jøder.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — March 26, 2009 @ 1:21 pm
  2. Efterskrift.

    Mogens Lykketoft kan man ikke være ven med. Politikere kan man i det hele taget ikke være venner med, men man kan til enhver tid indgå i politiske alliancer med dem og i den forbindelse pleje venskabelige forbindelser med dem. Men ændrer det politiske landskab sig, kan man fra den ene dag til den anden være forvandlet til en fjende.

    Således er det gået en hel befolkning. Den danske. På en måde kan man sige, at politikere, som går ind for globaliseringen har afskrevet danskerne som et folk. Ikke officielt, men reelt. Globalisterne er i al stilfærdighed blevet fjender af danskere som et folk. Folket som folk står ivejen for det utopia, man ønsker at sætte i stedet for.

    Det politiske projekt om et verdensomspændende utopia i stedet for mange forskellige nationer, er en af hovedårsagerne til, at Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti herhjemme er blevet lagt for had og dæmoniseret op igennem halvfemserne. Det parti gjorde som det eneste fælles sag med en befolkning, som ikke anede rækkevidden af, hvad alle øvrige politikere havde i støbeskeen til dem. Partiet har i snart mange år været lynafleder for det had, hvis egentlige adresse gjaldt danskerne som folk.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — March 26, 2009 @ 1:49 pm
  3. Det ville glæde mig meget at se dette fine arbejde som kronik i en af vore aviser - kun med meget få tilretninger, f.eks. sletning af parantesens indhold i 2. linje - og den er lige i øjet. Også på Lykketoft og Trine Pertou Mach-segmentet.

    Fremragende.

    Comment by Carsten D — March 26, 2009 @ 2:00 pm
  4. Ja, tak for endnu et herlig velskrevet indlæg

    …Meeeen er det nu helt rigtigt at venstrefløjen skulle være anti-semitisk? Jeg synes at se denne idé dukke op mange steder i blogverdenen, og må efterhånden opponere mod at overspille dette kort.

    Der er selvfølgelig ingen tvivl om at en sådan påstand har en god polemisk effekt, og med et par citater fra en ung Anne-grethe Holmsgaard kan den sikkert snurre rundt i hovedet på folk nogen tid. Men i sidste ende er den jo heldigvis usand.

    Venstrefløjen er i virkeligheden ikke imod jøder, og de er i virkeligheden heller ikke for muslimer. Ville dansk folkeparti have jøderne smidt ud af Danmark så ville de straks få al den kærlighed de måtte ønske fra venstrefløjen.
    Så vidt jeg kan se befinder de sig slet ikke i virkeligheden, men i et ideologisk univers hvor den svage altid har ret, og hvor ondskabens akse går fra Washington til Pia Kjærsgaards hus i Gentofte. Alle deres øvrige holdninger er afledt heraf. Du skal altid holde med den svage, og du skal altid svække Amerika og Dansk Folkeparti. Som den eneste konflikt i verden giver de “stenkastende palæstinensere” bonus på alle tre hylder.
    Tavsheden om det religiøst/racistiske folkemord i Sudan lever ganske enkelt ikke op til kriterierne. Hvis man holder med den svage, bliver man nød til at fordømme muslimer, hvilket styrker dansk folkeparti, og ønsket om et effektivt indgreb vil bekræfte Amerikas moralske autoritet dvs. deres rolle som “verdens politibetjent.”
    I et venstreorienteret univers dukker denne konflikt derfor kun op som argument for at “USA kun er ude efter olien i Irak” og “vi må tage imod flere muslimske flygtninge.”
    Helt anderledes i Israel/Palæstina. her har jøderne ganske enkelt trukket det korte strå m.h.t. at vinde venstrefløjens sympati:1. de er ikke fattige 2. de støttes af amerika 3. deres fjender er også dansk folkepartis fjender. Så vidt jeg kan se snarere disse forhold der gør, at venstrefløjen defacto agerer antisemitisk, uden egentlig at være det.

    Her er et link til filmen “devil came on Horseback” som giver et uhyggeligt indblik i Janjaweeds absolute ondskabsfuldhed i Darfur. (det er vel næppe social nød der får dem til at skære brysterne af de kvinder de har voldtager)

    http://kitmantv.blogspot.com/2008/12/darfur-devil-came-on-horseback.html

    Og her er et til filmen “Three bullets and a dead child” om drengen Al Durah og hele det mediecirkus som fulgte i Pallywood

    http://kitmantv.blogspot.com/2009/01/three-bullets-and-dead-child-pallywood.html

    Comment by kitman — March 26, 2009 @ 5:50 pm
  5. Jeg mener at den danske venstrefløj grundlæggende er antisemitisk Kitman og har en tradition siden Karl Marx for at læse deres ideologi ind i en forestilling om den jødiske sjæl. Netop deres ekstreme optagethed af Israel viser at de ikke blot vælger konflikter, hvor der er uretfærdighed eller, hvor USA har venner. Trods alt behandler Saudi-Arabien palæstinenserne helt grotesk og disse har været USA’s venner gennem en menneskealder kun på grund af olien. I Saudi-Arabien har man stik imod Marx doktrin om religionskritik en helt grotesk religion, der behandler kvinder, som dyr. Der burde være nok at tage fat på både, hvad angår kritik af Saudiarabien og kritik af at det er den slags venner USA holder sig blot for at kunne ødelægge klimaet ved at køre alt for meget i alt for atore biler. Alligevel - Intet!

    Emeritus siger det præcist “Desværre er Mogens Lykketofts Israel-engagement udpræget heftigt og alt for determineret til kun at være politisk.”

    Tak for linkene til de gode film, Kitman.

    Og tak for de søde ord Carsten D.

    Comment by Drokles — March 27, 2009 @ 7:44 am
  6. [...] Igår undrede jeg, som så mange andre andre før mig over, hvorfor venstrefløjen var så optaget af Israel når der eksisterede rigtige problemer ude i verden såsom folkemordet i Darfur. ELler det vil sige, jeg tilskrev det massive fokus på en lilleputstats gøren og laden antisemitisme. Det er selvfølgelig ikke bare venstrefløjen, men også dens rambuk til smadring af den vestlige civilisation, den islamiske verden, der prioriterer deres opmærksomhed mod jøder således. Fra Jerusalem Post  As in Gaza, the civilians in Darfur are paying the highest price. It is estimated that over the past six years, about 200,000 have died from fighting, starvation and disease. The United Nations and aid agencies estimate that more than 2 million Darfurians, out of a population of about 6 million, are living in refugee camps. [...]

    Pingback by Monokultur » Darfur — March 27, 2009 @ 7:45 am
  7. Det er selvfølgelig rigtigt at der ligger en antisemitisme gemt i selve socialismen. Ja, faktisk fremhæver eksempelvis friedrich hayek i sin bog “the road to serfdom”, hvordan at national-socialismens antisemitisme var uløseligt forbundet med deres anti-kapitalisme. Så langt vil jeg give dig ret. Grunden til atjeg opponere er nok at jeg mener at hippie-socialismen er så langt fra den historiske socialisme, at den bør forståes på sine egne præmisser. Hippiens grundlæggende motiv er nydelse. Nydelse af sin egen krop gennem sex, og nydelsen af sin egen bevidsthed enten gennem indtagelse af stoffer eller gennem indtagelse af gode holdninger/intentioner. Denne hedonistiske socialisme er meget forskellig fra både den nationale socialisme og den internationale socialisme og er grundlæggende afskåret fra anti-semitiske holdninger, fordi de ikke giver nogen nydelse af en god intention. Associationen til nazismen er ganske enkelt for stærk til at udløse de nødvendige endofiner.

    Comment by kitman — March 27, 2009 @ 5:31 pm
  8. Altså, jeg var venstreradikalist i min pure ungdom, og hang en del ud sammen med punkere og trotskister og andet godtfolk på den radiale venstrefløj, og vi sad altså ikke og skumlede over JØDER som sådan. Vi ku ik li Israel, men vi kunne altså heller ikke li USA. Jeg oplevede absolut ingen decideret anti-semitisme, og jeg var altså på den røde vogn i hele min gymnasietid og lidt til.

    VH
    Jacob

    Comment by Jacob A — March 28, 2009 @ 1:53 am
  9. Du har helt ret i at venstrefløjens antisemitisme ikke er den samme eller har den samme fremtrædende rolle, som hos nazisterne Kitman. Den er lummer og mestendels uerkendt - men den er der og den viser sit hoved, hvergang debatten kører om Israel eller når folk er fulde og under pres (det er min erfaring Jacob).

    Få på venstrefløjen har en ideologisk holdning jøder, men da alle tror sig befriet for fordomme overser de gladeligt alle de små faresignaler og lader de små sproglige vendinger danne fundament for deres konklusioner. At jøderne fik Israel, som plaster på Holocaust (hvilket er en sær løgn at insistere på på tressenstyvende) har jeg alt for ofte fået serveret i en udlægning, der gør jøderne ansvarlige for konflikten med araberne og endda gør jøderne til nogen, der usmageligt og typisk drager fordel af Hitlers forfølgelser, som om selvudslettelse er jødernes modus operandi, som de undertrykker verden med.

    Ikke at forglemme begrebet “den jødiske lobby”, der får skylden for USA’s urimelige støtte til Israel på bekostning af de arabiske interesser. Det begreb er så stærkt på venstrefløjen at den fortrænger den materielle analyse, der vil sige at USA burde vælge olieinteresserne. De eneste, der kan vende op og ned på verden er….tada jøderne. De kan hviske verdens mægtigste mand ting i øret og korrumpere den politiske proces. En genopførelse af Zions Vises protokoller, hvor jøderne, stående i kulissen i sidste ende trækker i trådende.

    Comment by Drokles — March 28, 2009 @ 9:24 am
  10. Til Kitman (4 og 7)

    ‘…

    Comment by Emeritus — March 28, 2009 @ 10:14 pm
  11. Til Monokultur
    Vil I være rare at fjerne kommentar nr 10, der ved et tastetryk sprang fra mig og ind på tråden, før jeg fik mulighed for at udtrykke, hvad jeg ville skrive.
    På forhånd tak.

    Og med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — March 28, 2009 @ 10:16 pm
  12. Til Kitman (4 og 7)

    ‘…Så vidt jeg kan se befinder de sig slet ikke i virkeligheden, men i et ideologisk univers hvor den svage altid har ret, og hvor ondskabens akse går fra Washington til Pia Kjærsgaards hus i Gentofte. Alle deres øvrige holdninger er afledt heraf. Du skal altid holde med den svage, og du skal altid svække Amerika og Dansk Folkeparti. Som den eneste konflikt i verden giver de “stenkastende palæstinensere” bonus på alle tre hylder…’

    Uden at ville lege dommer, må jeg dog tage hatten af for argumentet. Det er klart formuleret. Det er besnærende og meget svært at gendrive. Hvorfor skulle man også det? Synspunktet kan meget vel rumme en lige så stor andel af sandheden, som den jeg prøvede at udtrykke i kommentar 1 og 2.

    Jeg er således absolut enig i Kitmans forestilling om venstrefløjen og vil gå så vidt som til at sige, at venstrefløjens logiske berettigelse ligefrem synes at være dyrkelsen af utopiske forestillinger, og at valg af sådanne nødvendigvis må føre til, at tilhængerne frivilligt lader sig spærre inde i et lukket, ideologisk univers. Ellers kan man som venstreorienteret ikke skabe en modsætning til det bestående og håbe på utopiske forandringer hen imod en bedre verden.

    Venstrefløjens antisemitisme er formodentlig i dag delvist uerkendt, som Drokles er inde på, men den trives fortsat langt bedre hos venstreorienterede end i resten af samfundet, og den er en del af socialismens arvegods. Antisemitismen skjult eller åbenlyst har været en uadskillelig folkeligt næret del af den kommunistisk-socialistiske tankegang og praksis, men slet ikke på samme industrielle måde måde som den blev sat i scene i Hitlers Tyskland.

    Mig bekendt adskiller de to systemer sig tydeligt ved, at Sovjetkommunismen ikke specialiserede sit negative syn på jøderne ud i en særskilt forfølgelse af jøder eller til et folkemord på dem. Behandlingen var hverken værre eller bedre end så meget andet, man foretog sig, men tilbage står indtrykket af, at man aldrig har brudt sig om jøderne som befolkningsgruppe.

    Man har i Europa heller ikke kunnet vænne sig til, at jødderne har skabt deres egen stat. Siden KRIGEN Har Europa prøvet at beholde bestemmeskoene på og at tildele jøderne en særlig plads, hvor det til syvende og sidst er os, der forbeholder os retten til at bestemme, hvor godt det egentlig må gå jøderne i Israel.
    Èn ting skal de fortsat huske på:
    De er trods alt vores jøder næsten allesammen, for kom de ikke fra Europa eller Sovjetunionen?

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — March 29, 2009 @ 12:54 am
  13. Til Jacob 8.
    Jeg har siddet og kigget på din kommentar, for den forekommer rigtig nederdrægtigt konkret, når det drejer sig om at punktere generelle betragtninger. Din kommentar er taktisk set meget velvalgt. kommentaren er også yderst vigtig i sammenhængen, for den tvinger til omtanke, og jeg kan stadig huske, at det er præcist sådan, jeg selv oplevede min ungdom. Jeg var i den, men gjorde mig aldrig klart, hvorfor jeg mente, som jeg gjorde, og om det, jeg mente, var et ekko i tiden eller et ekko fra min personlighed.

    Hvem havde egentlig lagt ballerne til rette for jer, Jacob? - Politiske strateger! De var ligeglade med, hvad I mente, bare i sagde det rigtige og troede, I mente det rigtige. Man kan som strateg være nødt til at gemme sig bag et begreb for at få ram på noget andet. Selvfølgelig havde I ikke jøder og amerikanere i tankerne, bare fordi I ikke kunne lide USA og Israel, men gennem jeres mening fik strategerne ram sagtens på det, der betød noget for dem alligevel.

    Siden firserne er indvandringen eksploderet, generelt set har ingen haft noget imod det trods massive påstande om det modsatte - muslimer specifikt undtaget - ikke fordi befolkningen har noget imod dem personligt, men fordi de er muslimer, forsørgelseskrævende og sygdomsplagede. Den holdning går slet ikke i universalismens navn. Derfor må man vælge et eksklusivt argument uden offer at gemme sig bag. Det er såre nemt i dette tilfælde at pege på deres tro, fordi Islam stikker snuden frem og er politisk provokerende og forandringskrævende indtil det fuldkommen uacceptable. Islam er i den henseende endnu farligere end både Nazisme og Kommunisme. Hvordan det? Kort fortalt: - Islam er ikke til at komme af med igen. Livslængden og udbredelsen er indikationer, der afslører, hvor sej og livskraftig den er. Måden, den gør opmærksom på sig er yderst skræmmende og siger noget om, hvordan den bærer sig ad med at brede sig.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — March 29, 2009 @ 4:44 pm
  14. Emeritus 13:

    “Til Jacob 8.
    Jeg har siddet og kigget på din kommentar, for den forekommer rigtig nederdrægtigt konkret, når det drejer sig om at punktere generelle betragtninger. Din kommentar er taktisk set meget velvalgt.”

    Taktisk i forhold til hvad?

    Skriver måske noget uddybende om trådens emne i morgen.

    Med venlig hilsen
    Jacob

    Comment by Jacob A — March 29, 2009 @ 11:09 pm
  15. Til Jacob 14.

    I en debat, hvor meninger brydes, er det en rigtig god idé for det kvalitative udbytte at ændre indfaldsvinklen. Det var den taktiske mulighed, jeg forestillede mig, at du udnyttede, og som jeg anerkendte.

    På den nøgterne måde kan du ofte få et ret præcist førstehåndsindtryk af, om der er hold i de fremsatte påstande og/eller senere bidrage til en dybere forståelse. Hvorfor? Fordi der er tale om en konkret udfordring af de fremsatte påstande, som de andre anstændigvis bliver nødt til at reagere på.

    Men der kan også blot være tale om, at man ser forskelligt på tingene

    Et eksempel:
    Nogle forskere hævder, at verden er kaotisk, andre er helt uenige i synspunktet og hævder, at den tværtimod er strengt logisk opbygget.

    Hvis vi forholder os til de første, kan de nævne masser af eksempler på tilfældigheder og uberegneligheder. Når en storm blæser op, hvor hvirvler de enkelte blade hen, hvilke biler blæser af vejen, og hvem bliver ramt af et faldende træ? Alt er tilfældigt.

    Næ, næ siger de andre. Sådan kan man slet ikke stille det op. Enkeltstående eksempler beviser ingenting. Man må se mere overordnet (på vor tråd ‘generelt) på tingene.
    Den storm, vi taler om, er i meteorologisk forstand bare en velorganiseret snurrebasse, der roterer om et mere eller mindre dybt lavtryk. Der er skam styr på det.

    Nu har jeg ændret på, hvem der spiller først ud, men det har ingen indflydelse på forståelsen. Det kommer jo ikke an på, hvem der spiller først ud, men på at ændre indfaldsvinklen.

    Ikke desto mindre kan alle efterfølgende indse, at på trods af snurrebassens måske velordnede udseende overordnet set, er det plat umuligt at forudsige, for dem der befinder sig nede i den, hvem der rammes af hvad, hvilken vej snurrebassen tager, hvor heftig den ender med at blive, og hvor den dør.

    Her får ingen altså helt ret, men begge parter burde gå klogere ud af diskussionen.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — March 30, 2009 @ 1:06 pm
  16. Emeritus 15:

    Nåeh, ok. Tak.

    Altså, mht venstrefløjens påståede anti-semitisme, så køber jeg den stadig ikke. Ikke mindst pga mine personlige erfaringer med den, hvor man fx holdt demonstrationer til minde om Krystalnatten(har selv personligt været med til at stable et sådant arrangement på benene i mit lokalområde en gang sidst i forrige århundrede). Vi koblede dette arrangement til minde om en nazi-progrom sammen med Dansk Folkepartis fremgang, hvilket var ukorrekt og vel også ret usmageligt, men ikke anti-semittisk. Hvis socialister virkelig var anti-semitter, ville de nok ikke have lavet et sådant arrangement, som i København også blev lavet sammen med jødiske foreninger. Historisk set er adskillige socialistiske koryfæer også af jødisk afstamning, nemlig Karl Marx selv, Leo Trotsky(Bronstein), Rosa Luxemburg og den nutidige anarkist Noam Chomsky.

    Hvad angår Sovjet-blokken, så havde Stalin vist ganske rigtigt i perioder anti-semittiske holdninger, hvilket afspejlede sig i hans politik i perioder, men det var ikke noget, som blev ført igennem specielt konsekvent, som andre også var inden på.

    Hvad angår de ikke-staliniske dele af venstrefløjen(og mange venstrefløjsere har intet tilovers for Stalin eller det hedengangende USSR), så tror jeg ikke, at der har været en generel tendens i retning af at hade høder som folk eller religion, bortset fra hende der VS’eren og Rote Armee Fraktion, som vistnok bombede en synagoge i 1970′erne pga utilfredshed med Israels politik. Ej heller socialkammeraterne har haft eller har noget decideret fokus på jøderne som folk eller religion.

    Hvad angår venstrefløjens fokus på den jødiske lobby, som angiveligt skulle være roden til alt ondt i mellemøst-konflikten, så er det vel ikke anderledes end fokus fx på CIA og diverse amerikansk-styrede organer(IMF mfl) som også skulle være roden til alt ondt i den 3. verden.

    Summa summarum: jeg tror ikke på, at venstrefløjen(hverken den yderste eller den, øhh, “inderste”) som sådan er anti-semittisk(selvom der sikkert findes anti-semitiske socialister, men anti-semitter kan sgu også findes på den nationale højrefløj, hvis man leder længe nok)jeg tror, at dens ensidige fordømmelse af Israel er en art forlængelse af en generel anti-vestlighed, hvor man identificere Israel med vesten i almindelighed og USA i særdelshed. Og måske, hos nogle af de mere kyniske lefties, også et ønske om at tiltrække støtte og stemmer fra muslimer.

    Og endnu en ting: kritik af Israel er i sig selv IKKE anti-semitisme. Heller ikke den himmelråbende tåbelige og urimelige.

    Med venlig hilsen
    Jacob

    Comment by Jacob A — March 30, 2009 @ 5:12 pm
  17. Til Jacob.
    Mit ordvalg - nederdrægtig - rummer en ladet provokation, men var udelukkende ment i betydningen nederdrægtig for det synspunkt, som måske kan punkteres af din tørre bemærkning. Hvis du læser min kommentar igen, må det være tydeligt, at ordet refererer netop til ‘…punkteringen af generelle betragtninger…’.

    Det skulle ikke undre mig, om vi begge har ret, hvilket sagtens kan være tilfældet. Vore erfaringer er tydeligvis ikke ens. Kunne det være et generationsspørgsmål? Jeg vil tippe dig til at være en generation yngre, end jeg er. Der skete en holdningseksplosion i tresserne, som ændrede mange synspunkter og stereotyper fra forældre til børnene og de unge.
    Du og Kitman synes at dele erfaringer. Måske den onde cirkel er brudt.

    Synet på jøderne har flyttet sig flere gange i tidens løb og kan have ændret sig fra min tid til din.

    I sidste halvdel af 1800-tallet var synet på indvandrede jøder overvejende poitivt, hvor de blev betragtet som driftige folk, der var en gevinst for landet.

    I ‘Inden for murene’ fremgår det med al ønskelig tydelighed, hvor nærtagende familien er. Omverdenen er ikke ubetinget rar. Det er der naturligvis en grund til at føle.

    Min salig svigerfar afspejlede f.x i tydelig grad den del af socialdemokratiets generelle modvilje mod jøder på sin egen måde. Han brød sig som den gode socialdemokrat, han var ikke specielt meget om jøder i kredsen af socialdemokrater. Pointen var imidlertid, at denne standardholdning intet havde at gøre med hans personlige oplevelser. Han omgikkes nemlig en del jøder privat, og dem skulle man i hvert fald ikke snakke ondt om, for dem kunne han nemlig rigtig godt lide - allesammen. Summa summarum lirede han generaliseringer af efter, hvad han forventede, man ville høre, mens hans personlige erfaring var en ganske anden. Jeg har ham mistænkt for ikke at skænke en tanke, at der var noget, der ikke stemte.

    Ét er jo at være i sine fordomme, noget andet er, at en gruppe jøder forvandles til mennesker i nød. Så snart man i Danmark indser det, ændres alt, man må stå dem bi og frelse dem fra tyskerne og sende dem til Sverige. På den måde stak modviljen ikke så dybt i den danske befolkning under krigen som andre steder, men antisemitismen slog ellers ud i lys lue over hele Europa under krigen og blev stærkere på de yderste politiske fløje. Også Danmark var et spejl af resten af Europa. Den slags fortager sig ikke så let.

    Imidlertid - i denne diskussion kan jeg meget vel være en historisk person og ikke en dagsaktuel. Det skulle glæde mig, om du, Jacob på venstrefløjens vegne i dag kan melde hus forbi. Antisemitisme - det lader vi muslimer om.

    Tilbage står den mystiske uvilje mod både Israel og USA. Hvorfor Israel, hvor Europas jøder og efterkommerne fra Holocaust bor?

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — March 30, 2009 @ 9:59 pm
  18. Om UVILJEN og den proportionale samvittighed.
    JEG MENER, det er s’gu’ da besynderligt, hvor vi har fået den utroligt dårlige samvittighed fra, der gør, at vi nærmest hopper på tungen for at gøre det hele godt igen fra de gamle kolonier til palæstinenserne.

    Kolonierne har vi jo ikke behandlet specielt dårligt sammenlignet med andre herrefolk. Selv palæstinenserne har vi åbenbart en masse følelser i klemme over for, som går forud for de følelser, vi kan præstere over for Israel, hvis eksistens er lig med israelernes = jødernes eksistens, og yderligere på trods af, at vi intet skæbnefællesskab har haft med disse palæstinensere, hvis forfædre for halvfjerds år siden levede sammen med derboende jøder, lutter fattige jordanske arabere i et sumpet og udpint område mellem Jordanfloden og Middelhavet, arabiske jordanere, der ikke kunne få noget til at gro ordentligt, men aldrig et folk før ‘folket’ tvangsvis og kunstigt blev produceret langt senere i de såkaldte flygtningelejre - og denne prodiktion kun, fordi palæstina-jordanerne indgik i en arabisk masterplan, hvor man ikke ville modtage dem og integrere dem i de omkringliggende samfund.

    Til trods for, at enhver kan gennemskue, at det politiske kneb, masterplanen, nu gentages med Islam som brændstof i Europa, ændrer Europa ikke holdning til sin politik. Arabernes masterplan er både i Palæstina og Europa principielt den samme - det demografiske kort. Fød flest børn og giv aldrig slip på det territorium, hvortil du er ankommet.

    Imens konstruerer vi uafbrudt uigennemførlige planer for en suveræn stats fremtid, Israel, som den hænger på, rakker skamløst og sanseløst ned på de håbløse forhold Israel bekæmper, de eneste, vi effektivt har forfulgt gennem århundreder, nægtet asyl og påført et Holocaust. Europa optræder overfor Israel helt uden den overdrevne samvittighed, regionen føler så stærkt over for resten af Verden.

    Hvad et af de mindste lande i verden angår, som huser vore jøder, Europas egentlige skæbnetunge samvittighed, kan det officielle Europa overhovedet ikke mobilisere andet end krav og kritik. Gennem staten Israels eksistens kan EU’s velmenende establishment til stadighed angribe vore derboende jøder og deres afkom med en nidkærhed, som står i omvendt forhold til både perspektiv, proportioner og berettigelse. At situationen er ved at ændre sig til den samme umulige på vor hjemmebane som i Israel er ganske uforståeligt - irrelevant.

    Ubegribeligt, at vi ikke i stedet for omfavner Israel, netop når man sammenligner med alt, hvad der foregår i resten af verden, og hvordan vi på et europæisk grundlag forholder os til det.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — March 31, 2009 @ 12:24 pm
  19. If heading the Do it yourself route be knowledgeable that one of the most frequent errors is to continue to
    be too long in one particular location with the equipment, be fluid when utilizing the sanding device.

    Comment by Jp-Gulve.Dk — December 9, 2016 @ 11:19 am
  20. Right before Sanding

    Comment by gulvafslibning priser — December 9, 2016 @ 12:10 pm

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress