Musen og elefanten…

Forbrydelse og straf, Pressen — Drokles on March 24, 2009 at 4:01 am

…går over en bro og så siger musen “Ih, hvor vi to dog gungrer!” Amnesty har konstateret en voldsom stigning i antallet af henrettelser - fra 1.252 i 2007 til 2.390 i 2008 - verden rundt, skriver Information og kommer med denne pointe

Selvom de mange henrettelser sidste år er foretaget i 25 forskellige lande, stod kun fem lande for hele 93 procent af henrettelserne: Kina, Iran, Saudi Arabien, Pakistan og USA.

Hos Danmarks Radio, der har en lignende tilgang har man dog antallet af henrettelser fordelt på de ti øverste lande med og man kan se at Kina har henrettet 1.718 (72%), Iran 346 (14%), Saudiarabien 102 (4%), USA 37 (1,5%) og Pakistan med 36 (1,5%). Det giver de 93%, der ifølge Information er iøjenfaldene. Det er måske mere interessant at notere sig, at, det er Kina, der alene står for tæt på 3/4 af alle henrettelser i verden. Eller også at Iran med 5 henrettelser pr. 1 mio. indbyggere henretter flest af deres egne med Saudi-Arabien i hælene med 4 henrettelser pr. 1 mio. indb. og Kina og Irak  hver med 1,3 henrettelser pr. 1 mio. indb. og USA i bunden af DRs top 10 med 0,123 henrettelser pr. 1 mio. indb. Noget andet er, hvad der anses for forbrydelser i de forskellige lande og hvorledes det juridiske system fungerer.

6 Kommentarer »

  1. Et simpelt blik på tallene afslører, at den voldssomme stigning - verden rundt! - skyldes alene Kina.

    Når man så skal udpege de værste lande, der er i selskab med Kina, så er der mange måder.

    Man kunne sige: Kina, Iran og Saudi Arabien står for 90%.

    Men hvis præmisset er, at det onde USA - eller rettere de amerikanske delstater, der har dødsstraf - partout skal med på listen, så kan man tage de fem første lande.

    Men hvorfor så ikke Irak, hvor tallet er tæt på USA’s, ikke medtages, er uklart.

    Politisk journalistik a la Informations, Politikens og DR’s og statistik er altid kilde til undren. Mødet med virkelighedens hårde facts er aldrig rigtig deres kop te.

    Comment by traveler — March 24, 2009 @ 10:14 am
  2. Førte man en troværdig statistik vedrørende selvstyreområderne, Gaza og Vestbredden, er mit gæt, at Hamas + Fatah, venstrefløjens darlinge – ville komme ind på en suveræn førsteplads, når det gælder antallet af henrettede pr. 1 mio. indb.

    Comment by Carsten D — March 24, 2009 @ 10:29 am
  3. Til Carsten D

    Mener du henrettede eller likviderede eller myrdede eller alle tre måder at beskrive det samme på - det berettigede eller uberettigede i at slå skyldige og/eller uskyldige mennesker ihjel?

    Når jeg problematiserer den personlige død for andres hånd, ligger det i vilkårene, som er forskellige i lande som Kina, Saudi-Arabien, USA og selvstyreområderne, fordi selvstyreområderne ikke er stater, men tæt på lovløse områder, hvor man bekriger hinanden, lemlæster hinanden og slår hinanden ihjel på fjendebilleder, angiveri og formodninger om forrædderi.

    Men jeg er sådan set enig med dig i, at det kunne være rasende interessant at få at vide, hvor mange af både deres egne og andre, Hamas, Fatah og Hizbollah slår ihjel om året.
    Du kan sagtens have ret i, at palæstinenserne topper statistikken.

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — March 24, 2009 @ 11:19 am
  4. Henrettelse er betegnelsen for en lovlig likvidering for en person der har fået en rettergang, og som er kendt skydig i forbrydelsen. Beordrer en diktator en person dræbt, er det ikke en henrettelse, men et drab. Kina henretter ikke, men slår ihjel.

    VH
    Tag-selv Biksen

    Comment by Tag-selv Biksen — March 24, 2009 @ 4:35 pm
  5. Til Tag-selv-Biksen.
    Med den definition, du giver, rammer Carsten D’s kommentar om selvstyreområdernes dødstal klart ved siden af emnet. Det var sådan set også, hvad jeg prøvede gøre opmærksom på. Ikke at det gør noget.

    Men et er at dø, noget andet er omstændighederne. - Somme tider synes andres død ligefrem at vedrøre verdensopinionen mere, end den vedrører de efterladte.

    Verdensopinionen blander sig i hvert fald gang på gang i begivenhederne uden sans for de proportioner, den er sat til at holde fast i.

    OT. - Når vi nu alligevel er sidesteppet til Mellemøsten og selvstyreområderne, kan jeg ikke lade være at nævne dagens kronik i JP, skrevet af en gammel hugaf, jagerpiloten Peder Hove, Taars. Han har, så vidt jeg kan forstå, brugt tid på at tænke over, hvorfor medier og politikere er så dårlige til at håndtere sansen for proportioner - (det gør gamle mænd tit - tænker langsomt, mener jeg).
    Det er der, - sikkert af samme grund kommet en glimrende kronik ud af, hvori han redegør for nogle af krigens tal, og de proportioner, der rejser sig i begivenhedernes kølvand.

    I hans hænder vil Gaza-konfliktens proportioner let kunne drukne i hans kones fingerbøl.

    Han indleder sin kronik med en krystalklar henvisning til den videnskabeligt uddannede og tidligere forstander for Askov Højskole, Th. Arnfred, hvori denne anskueliggør, hvad Einsteins relativitetsteori går ud på. Arnfred populariserer det vanskeligt tilgængelige emne således: “Dersom man betragter månen gennem et hul i en 25-øre, kunne man tro, at månen har samme størrelse som hullet -men,” tilføjer Arnfred, “således forholder det sig aldeles ikke!”

    Peder Hoves adresse er selvfølgelig Israels aktion ind i Gaza-striben. Holder hans relativisering? Døm selv. Ingen skal komme og sige, at han ikke ved, hvad han sn akker om, for selv om han er en ældre herre, husker han glimrende og ved udmærket, hvor han skal lede efter tallene.

    Venstrefløjen, medierne og Bæk-Simonsen har jo vældig travlt med at relativere i disse år, så endnu en relativering omkring palæstinenserne serveret af Hove er bestemt på sin plads.

    http://jp.dk/opinion/

    Med venlig hilsen

    Comment by Emeritus — March 25, 2009 @ 3:03 pm
  6. Den præcise adresse på Hoves kronik er:

    http://jp.dk/opinion/kronik/article1643067.ece

    Ikke at forglemme Mogens Lykketoft’s antisemotisme….

    http://politiken.dk/udland/article676823.ece

    Comment by Drokles — March 26, 2009 @ 2:26 am

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Kommentér indlægget...

Monokultur kører på WordPress